Hønseskidning, åløb og halmballeklatring: Superfin aktivitetsdag i Karlskov

Lørdag den 3. september var landet ramt af et fantastisk sommervejr, og det harmonerede helt fantastisk med afviklingen af den store aktivitetsdag på Karlskov friskole, hvor der både stod sponsorcykelløb og dirty trail på menuen.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

KARLSKOV: det var en af de helt fine dage, da der blev afholdt en par store aktiviteter ved Karlskov Friskole lørdag den 3. september. Her stod der nemlig cykelsponsorløb og Dirty Trail på programmet på en dag, hvor vejrguderne i den grad var med arrangørerne og deltagerne.

Cykelsponsorløbet var arrangeret af Karlskov Friskoles Støtteforening og samlede cirka 40 deltagere. Det resulterede i, at der blev samlet 35.500, kroner samlet ind. 7 klasse samlede ind til deres 8. klasses udlandstur ved at sælge pølser, brød, chips, slik samt sodavand og øl, fortæller Tinna Maria Brinch, der er pædagog på friskolen i Karlskov.

Derudover havde indskolingseleverne også gang i en indsamling til deres klassekasser. De havde etableret en fiskedam med fine sponsorgaver fra flere lokale butikker i området.

- Der var gaver fra Min Købmand Filskov, Min Købmand Gadbjerg, Land og Fritid Billund, Rema 1000 Billund, Dansk Maskincenter Jelling, Billeskovs Pc - Din Pc Doktor, Give Bog & leg - Din livsstilbutik og Frydensbjerg Gård. Derudover sponserede Fri BikeShop i Billund sponserede en el-ladcykel, så man kunne cykle børn rundt på hyggeture, fortæller Tinna Maria.

5. klasse havde en  flødebollekastbod, hvor de kunne tjene lidt til klassekassen, mens skolens elevråd havde en tombola og lancerede også en god gang hønseskidning - igen med fine sponsorgaver.

100 deltagere kastede sig ud i dagens action-opgaver

Så kommer vi til det mere actionprægede islæt ved eventen, nemlig Dirty Trail, der var arrangeret af Ringive-Lindeballe Idrætsforening. Her kan Tinna Maria oplyse, at der var cirka 100 personer, der stillede til start, delt op i flere hold, hvor flere var klædt fint ud.

- Der var vanen tro rigtig mange fine forhindringer undervejs, bl.a, vandrutsjebane, åløb, halmballeklatring, sandkravling, "tyrens røvhul" (råddent muddervand der skulle kravles igennem), traktordækflip, armgang med mere.

Alle kom helskindede gennem strabadserne ,nogle mere mærkede end andre, nogle en hel del mere beskidte og våde end andre – og det er jo den sjove del af gamet.

Billeder