Portræt af en ildsjæl: Energibomben Mathias er her, der og allevegne – helt frivilligt! 

22-årige Mathias Arico fra Thyregod er næste person i avisens portrætserie om de uundværlige frivillige, der holder sammen på vores lokalsamfunds foreningsliv. Her er der tale om en helt unik ung mand, som siden har var 12 har viet sit liv til frivillige foreningsarbejde på et helt uhørt niveau. Større ildsjæl skal man lede længe efter.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk 

FORENINGSMENNESKE: Foran ham ligger to A4-ark med beskrivelser af de foreninger og de udvalg og råd han er eller har været med i i sit 22-årige liv. Listen er uendelig lang, og der er stor variation i forhold til de steder, hvor denne artikels hovedperson har udvidet sit stærke frivillige virke gennem 10 år - og så skal vi også lige have med i fortællingen om den frivillige energibombe, Mathias Arico, at han også har begået to bøger, en bog om svømmeklubben i Thyregod og en bog om Anlægsfesten i Give. 

Mathias er født og opvokset i Thyregod og er søn af Tina og Giuseppe Arico. Han har to søstre, Emilie og Isabell. Han er uddannet ernæringsassistent ved Billund Kommunes madservice, og han har efterfølgende taget en uddannelse til fødevaresikkerhedsansvarlig på UCL i Vejle.  

Ornitologi eller mad? 

Han blev færdiguddannet i sommeren 2023, og en uge efter endt uddannelse startede Mathias hos Sygehus Lillebælt, hvor han udøver sit job på sygehusene i Vejle, Kolding og Middelfart. 

-Det her er bare drømmejobbet for mig, fortælle Mathias, der er gået den lige vej direkte fra 9.klasse og ud på uddannelses- og arbejdsmarkedet uden at spilde tiden med et par ‘fjumreår’.  

-Hvorfor det lige blev noget med mad, jeg kom til at arbejde med, hænger sikkert sammen med, at min far er fra Italien, hvor man jo elsker mad. Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, det har været en slags hobby for mig, siden jeg var helt lille. Men engang drømte jeg faktisk om at blive ornitolog, men da den profession krævede en del uddannelse i matematik og fysik, takkede jeg nej og gik denne her vej i stedet for – og det har jeg ikke fortrudt, siger Mathias.  

Mathias har tilbragt næsten det meste af sit liv i svømmehallen i Thyregod, både som aktiv, som instruktør og leder. Foto: Jim Hoff

Friluftsliv og vand – det er sagen 

Så kommer vi til “frivillige Mathias”. Han startede selv som spejder som 6-årig hos KFUM-spejderne i Thyregod, og allerede som spæd debuterede han i svømmeklubben til babysvømning med sin mor. Og netop disse to foreninger blev, og er, det foreningsmæssige lokale omdrejningspunkt i Mathias’ liv. 

-Da jeg var 12 år i 2013, startede jeg som instruktørassistent med Plask & Leg holdet i svømmeklubben her i Thyregod. I 2016 blev jeg tropsleder hos spejderne og kørte de to fritidsinteresser på leder/trænerplan. Holdsport som håndbold og fodbold fangede aldrig min interesse, men via svømmeklubben og spejderne har jeg fundet det stærke fællesskab, som man også har i holdsport. Det med at være leder/træner passer mig rigtig godt, for jeg kan rigtig godt lide at have ansvar, og så er det jo også dejligt, at der er folk, der tror så meget på en, at de spørger om man vil overtage noget ledelsesansvar i en forening, pointerer Mathias, der i dag fungerer som bestyrelsesmedlem hos spejderne i Thyregod.  

Elsker nye udfordringer 

I 2017 blev han prikket på skulderen af svømmeklubbens bestyrelse med daværende formand Thomas Rathleff i spidsen og spurgt, om han ville være svømmeskoleudvikler og kommunikationsansvarlig i svømmeklubben, hvor det handler om klubbens både interne og eksterne kommunikationsamt planlægning og formidling af undervisningen. 

-Det var da vildt fedt at blive tilbudt de opgaver. Jeg elsker nye udfordringer, så jeg sagde straks ja, og betingende mig lige, at klubben ville sende mig afsted på de relevante kurser, så jeg kunne blive opgraderet, og den var de med på. Jeg har her tilegnet mig viden og kompetencer inde for formidling, kommunikation og været en del af klubbens opjustering af foreningens kommunikationsplatforme, fortæller Mathias. 

I 2023 udgav Mathias Arico en bog om Thyregod Svømmeklub i anledning af foreningen 50-års jubilæum. Foto: Jim Hoff

Vejen ind som skribent og til DGI og Rigsarkivet 

I 2019 bliver Mathias så førstehjælper under Region Syddanmark. Han var den yngste på holdet, og i 2020 blev titlen som førstehjælper konverteret til hjerteløber.  

I dag sidder Mathias i svømmeklubbens bestyrelse og er tidligere uddannet bassinassistent, DGI-instruktørassistent og DGI-svømmeinstruktør.  

Det er titlerne og præstationerne i ren klubregi i Thyregod, men dynamoen Mathias frivillighed stopper ingenlunde her. Han har leveret en masse godt arbejde i diverse råd og offentlige/private instanser.  

I 2019 bliver han indtaster hos Rigsarkivets Crowdsourcing, der blandt andet arbejder med, kriminalitetshistorie, sønderjyske arkivalier, Dansk Vestindien og dødsattester, hvor sidstnævnte tema har været Mathias’ hovedområde. Et tiltag animeret af Mathias store interesse for slægtsforskning, som han har haft gang i siden 2013. 

-I 2021 blev jeg frivillig på lokalarkivet på museet i Give, hvor jeg giver et nap med, når jeg har tid. Samme år var jeg med i Thyregods Velkomstgruppe sammen med Bjarne Boysen og Gitte Norlyk. Gruppen lukkede dog igen 2022.  I 2021 blev jeg ungeredaktør for KFUM-spejdernes landsredaktion, hvor jeg var medstifter af redaktionen.  Det var et online magasin, og i 2022 bliver jeg så redaktør og skribent hos KFUM-spejderne i Danmark i deres ledermagasin. 

2022 blev et totalt vildt år 

Så er der også det mere jobrelaterede arbejde. I perioden 2020-22 sidder Mathias som repræsentant i Ungerådet for Ernæringsassistenter, hvor der handlede om at udbrede ernæringsassistentuddannelsen til andre unge i landet.  

Og 2022 bliver generelt et vildt år for Mathias, der også bliver hjemmesideansvarlig for Thyregod Vester Borgerforening (medstifter), for Sportsforeningen Frem (kun oprettelse), studenterrepræsentant i Kost og Ernæringsforbundet Region Syddanmark, sekretær og svømmeskoleleder i Thyregod Svømmeklub og suppleant i DGI Sydøstjyllands landsdelsbestyrelse – og advisory board member hos Impulspuljen, DGI Sydøstjylland.  

I 2023 bliver Mathias frivillig skribent hos Danske Slægtsforskere, et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og Tabuka - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Her er det Mathias’ fokusområde at hjælpe tidligere anbragte ned at få klarlagt deres familiehistorie.  

Visionært arbejde for DGI og sin hjemby 

Samme år i oktober bliver han medlem af DGIs UngePlatform, hvor det handler om at skabe visioner for fremtiden med stærk involvering af de unge. 

-Her skal vi som unge være med til at sikre DGIs retning. Det handler den vej rundt om at sikre de unge en reel indflydelse på DGIs visioner hvor vi er et organ, som DGIs hovedbestyrelse kan rådføre sig med. Jeg har været ned til et par årsmøder, og især det sidste møde var godt, fordi man her kunne være med i debatten og få taletid fra hovedscenen, pointerer Mathias.  

Og det viser ret godt, at den unge mand her ikke bare stiller op for et syns skyld. Han vil noget med de hverv, han melder sig til, der er ambitioner bag og både lyst og evne til at skabe forandring. 

Kigger vi rent lokalt har Mathias med svømmeklubben som base taget initiativ til at starte et ungeudvalg op i forhold til foreningslivet i Thyregod. 

-Her mødes vi på tværs af foreninger for at drøfte, hvordan vi kan både fastholde og få flere medlemmer. Svømmeklubben mistede eksempelvis omkring 300 medlemmer i forbindelse med coronaen og ombygningen. Nu er vi heldigvis oppe på godt 600 medlemmer, rigtig mange udefra kommende, men der er foreninger her lokalt, der har det svært i forhold til medlemstal, og det er noget, der er fokus på i det her tværgående udvalg. 

Organiserer det hele via god gammeldags papirkalender 

Efter at have hørt om alle Mathias’ frivillige meritter, er det ret relevant at spørge ind til, om han har fået en ordning med EU om et 40-timers døgn, for 24 timer kan da næppe være tilstrækkeligt i forhold til alle de gode gøremål og fast job hos Sygehus Lillebælt. 

-Indtil videre kan jeg godt klare mig med de normerede 24 timer, lyder det fra den unge mand med glimt i øjet. - Det handler om, at mange af mine frivillige hverv og gøremål kan tilrettelægges på mine præmisser og afvikles, når jeg har tid. Men der er jo nogle opgaver, der ligger fast i kalenderen, for eksempel i svømmeklubben, hvor jeg er fast livredder. Heldigvis har jeg en rigtig god, gammeldags planlægningskalender, ja jeg ved godt, det er lidt old school og analogt, men min fine tykke kalender her er min bedste følgesvend i en booket hverdag. Her kan jeg organisere og planlægge mine opgaver, og det er vigtigt med et overblik over tingene. Og så kan jeg også rigtig godt lide at organisere, så jo, det går lige nu fint med det. 

Tanker selvværd som frivillig 

-Jeg har det også sådan, at når jeg får fri fra jobbet, hvor jeg har ansvarsområder på 3 sygehuse og er ansat på flextid (kæmpe fordel i forhold til at få kalenderen til at hænge sammen), så starter et nyt kapitel i mit liv med alle de frivillige gøremål. Og det er for mig personligt en fordel at dele det op på den måde. Det gør det mere overskueligt, og på den måde kan man godt sige, at jeg lever to liv – begge på fuld tid. Og begge liv giver rigtig god mening for mig, jeg vil ikke undvære noget af det.  

-Som frivillig tanker jeg op som person, det giver mig selvværd, og så er det en dejlig fornemmelse at have, at man føler, man har styr på tingene, fortæller Mathias, der typisk har 3-4 møder hver dag i frivillighedens tjeneste plus udførelsen af de forskellige funktioner i spejder- og svømmeklubben. 

At hjælpe andre, at tanke anerkendelse og at gøre en forskel 

Med alle de gøremål i kalenderen kunne det være interessant at vide, hvilket “brændstof” Mathias kører på, og hvor man kan tanke den slags superbenzin.  

-Helt grundlæggende er det min motivation at hjælpe andre, og så er det dejligt at blive værdsat af de folk, man “arbejder for og sammen med” i frivillighedens navn. Det er alt lige fra et stort skulderklap til en tegning fra et barn. Det handler også for mig om at få indflydelse og at gøre en positiv forskel, som for eksempel i DGI og omkring fagforeningsarbejdet. Jeg vil meget gerne være med til at skabe forandringer, og jeg vil meget hellere være en del af noget, frem for at være ham, der står udenfor og brokker sig. Her har jeg været så begunstiget, at man har givet mig lov, man har givet mig albuerum og lov til at sprudle i de forskellige foreninger og instanser, og det har været og er aldeles motiverende, konstaterer Mathias med et stort smil.  

Mathias startede hos KFUM-spejderne i Thyregod, da han var 6 år gammel, og også her har han taget turen fra aktiv til leder. Foto: Jim Hoff

Frivillig-genet kommer hjemmefra 

Er man født med et “frivillig-gen”, der tilskriver, at man skal hjælpe andre mennesker, eller er det noget, der kommer gennem opvæksten og påvirkning fra ens omgivelser og gode rollemodeller – eller begge dele?  

-Min mor Tina er et rigtigt foreningsmenneske. Hun har i flere år siddet i bestyrelsen i svømmeklubben, hvor hun også tidligere var sekretær. Her har jeg været med på sidelinjen fra helt lille og altid haft stor lyst til at være med og en del af klubben. Min far Giuseppe startede i sin tid Thyregod Løbeklub, så jeg vil klart sige, at det at være tilknyttet foreningslivet er noget, der er kommet ind via min opvækst, konstaterer Mathias.  

Han har ikke ret meget tid til overs til selv at være udøvende aktiv, men når der er et lille mirakuløst hul i kalenderen, svømmer han gerne nogle runder. 

Slapper af med slægtsforskning 

-Det er egentlig ok, men jeg vil godt indrømme, at jeg savner lidt selv at have hold. De gode relationer man danner her, er bare fantastiske. Men jeg får da gået nogle ture med hunden, og når jeg skal forsvinde lidt ind i min helt egen verden, står der slægtsforskning på programmet. Her arbejder jeg med mit eget stamtræ og har godt styr på det. Jeg kan spore familiehistorikken helt tilbage til 1600-taller i Øster Nykirke og Sverige og finder også spændende elementer i min italienske fars historie, der for eksempel tager mig tilbage i historien til Sicilien.  

Kort sagt, så er det en travl og dedikeret ung mand, der her er tale om – og en 22-årig gigantisk ildsjæl, der i den grad er med til at sætte sit positive præg på foreningslivet i Thyregod og som er med til at bevæge tingene i DGI. Vi ved nu, hvad det er, der driver ham, men hvor længe er der “benzin” på den store dansk/italiensk motor monstro? 

Vigtigt at foreningslivet drager de unge ind 

-Lige nu er jeg jo solo, har hverken kæreste eller børn, og kan derfor koncentrere al min tid og energi på job og det frivillige arbejde. Og så længe det er sjovt, så går det glimrende med det. Jeg har faktisk ikke haft tid til at være ude og rejse endnu, det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Men det kræver nok, at der bliver tyndet lidt ud i nogle af opgaverne. Hvis vi snakker drømme/ambitioner for fremtiden, så handler det meget om i DGI-regi at være med til, at de unge bliver hørt mere, og at de unge generelt høres mere i foreningslivet.  

-Nu er nogle foreninger her i byen noget pressede på medlemstallene, så her skal der også tænkes i nye baner. Man skal turde forny sig, man skal ikke være bange for at kaste sig ud i nye ting. Glem alt om det der med “jamen vi plejer at...”. Det handler om prioriteringer og viljen til at prøve ting af – og frem for alt så skal man have de unge med i fornyelsesprocessen - og det er jo også derfor, vi nu arbejder med ungeudvalget på tværs af foreningslivet her i Thyregod, påpeger Mathias. 

Og at ungdommelig energi, gejst og kompetence kan være med til at gøre en stor positiv forskel, er denne unge sprudlende og utrættelige ildsjæl et levende bevis på.