Mindeord over Alf Nørbo Sørensen

Alf Nørbo Sørensens hustru Hanne og de to døtre Heidi og Bianca skriver her smukke og flotte mindeord over deres far

MINDEORD: D. 22 august mistede vi vores far, og mor sin livspartner, ganske uventet efter få dages sygdom.

Far blev født i Vejle, som den ældste af 4 søskende. Han var igennem hele livet et hårdt arbejdende menneske, der så muligheder i alt.

Uddannet som smede- og maskinarbejder med et sving forbi gulvlæggerbranchen, endte han i slutningen af 90erne, med helt at skifte spor. Så sideløbende med at være landmand på gården ”Overmark”, blev han først kreaturhandler og sidenhen vognmand med op til 14 egne biler og flere indlejede biler.

Sideløbende med arbejde havde far gang i mange interesser; fodbold, håndbold, fiskeri, og at skrive tekster og musik til revyen i Lindeballe og Uhe. Og i det store kulturår 1996, var han medforfatter og instruktør på musicalen ”Balder”, og da scenen i Give Anlæg trængte til fornyelse, var han arkitekten på den opgave.

Han var i mange år en del af Rotary, hvor han løftede mange opgaver, bl.a. var han en stor del af det velgørende arbejde, der betød at han sammen med Hanne, var et af de første ægtepar, hvor fruen ikke var medlem, modtog ”Poul Harris Fellow Recognition” prisen.

For snart 16 år siden, mente far også at Gives erhvervs- og sportsliv trængte til styrke, socialt samvær og bedre netværk i erhvervslivet. Sammen med Viggo Nørtoft, gik han i gang med at skabe det, der nu hedder ”Erhvervsklubben Give Håndbold”. Og ingen, hverken på banen eller på sidelinjen, kunne være i tvivl om hans engagement i spillet. Han var stolt af, hvordan klubben og spillerne udviklede sig igennem årene.

Som ung var far forsanger i bandet ”Lurifax”, som han delte med flere ungdomskammerater, og det var i egenskab af dette, at han ved en nytårsfest 1971-1972 mødte Hanne. Hun blev inviteret med hjem til nytårs-suppe i familiens skød, og det blev så starten til et livslangt forhold, der resulterede i et hold tvillingdøtre. Senere kom også 4 børnebørn til, og de 4 optog en stor plads i hans hjerte, og han var så usigeligt stolt af dem, og fulgte flittigt med i deres liv og deres gøremål.

Far og mor var to vidt forskellige mennesker, men samtidig også så ens, at de altid traf beslutninger sammen. Der var gang i mange projekter igennem årene, men de blev aldrig startet, uden at far havde spurgt mor om tilladelse og godkendte hendes betingelser og derefter flettet dem ind i projektet.

De nåede i deres fælles liv vidt omkring. Både erhvervsmæssigt, interessemæssigt, men mere vigtigt; menneskeligt. De var gode til at udforske verden på deres rejser, de nåede både omkring at have sommerhus i Søndervig, et sommerhus på Korsika og flere forskellige campingvogne og autocampere. De elskede at nyde livet sammen.

Deres dør og hjem var åbent for alle, der ønskede det. Mange kan berette om, hvordan far har hjulpet og vejledt mange unge mennesker, der stod på tærsklen til arbejdsmarkedet og livet. Og at være mentor for disse unge mennesker, betød meget for ham.

Som far og senere morfar, var far en meget mærkbar person. Han var stolt af os, hans døtre. Og han levede sig altid meget ind i, hvad vi foretog os, det være både i forbindelse med håndbold, skole og hvad ferie/rejser vi planlagde.  Han delte gladeligt ud af sin viden, og han lærte os at hårdt arbejde kan betale sig. Han lærte os, at det er i orden at fejle, bare man tog ansvaret og kæmpede videre. Og det er i den ånd, at vi fortsætter.

Ligesom far er vi gode til at finde på projekter, og fordi han altid var den store med-deltager og kom med mange ideer og løsninger, vil vi stadig inddrage ham i vores tanker og spørge os selv; er dette nu den rigtige måde at gøre det på.

Vi ved, at vi som familie vil savne far forfærdeligt meget, men vi ved også, at byen og så mange andre mennesker far både nær og fjern, har mistet et stort og hjerteligt menneske. Han vil blive husket for hans evige tilstedeværelse, og hans minde vil leve stærkt videre.

VI takker for alle blomster, hilsner og søde ord, vi har modtaget i denne svære og uventet tid. Vi værdsætter hver og en.

Æret være Alfs minde.

Alfs hustru Hanne Langballe Sørensen og hans døtre Bianca Nørbo Jensen og Heidi Nørbo Rasmussen.