Kender du de nye forhold omkring Borgerservice i Give? Hvis ikke så læs med her.
Her får du lige en genopfriskning af de faktuelle forhold omkring Borgerservice i Give. Siden december 2023 er Vejle Kommunes Borgerservice rykket indendørs i Huset på Rådhusbakken i Give. Her kan man få hjælp til det samme som i Borgerservice i Vejle, og det hele kører uden tidsbestilling.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
BORGERSERVICE: Pr december 2023 blev Vejle Kommunes borgerservicebus til et hus, nemlig Huset på Rådhusbakken 9 i Give. Her rykkede borgerservicens medarbejdere nemlig indendørs, så folk nu kan blive serviceret i gode varme lokaler, og hvor man er fri for at opholde sig i en udendørs kø i al slags vejr.
Det betyder også, at borgerservicemedarbejderne nu kan servicere flere ’kunder’ ad gangen. Det man så lige skal være opmærksom på, er den kendsgerning, at borgerservicen nu ikke holder åbent hver torsdag som tidligere, men kun på torsdage i ulige uger i tidsrummet klokken 13.00 til 16.00.
Borgerservicen holder ferielukket i ugerne 29-32, så i den periode kan man bestille Borgerservice i Vejle. Man holder også lukket mellem jul og nytår
Hvad kan man få hjælp til?
Man kan få hjælp til alt det , man også hjælper med i Borgerservice i Vejle, bl.a. pas, kørekort og MitID.
I Borgerservice i Give skal man ikke bestille tid, man du møder bare op. Skulle der være kø, kan man jo vente indendørs i det hyggelige biblioteksmiljø..
Skulle det ikke passe med tidspunktet om torsdagen i Give. Kan man altid bestille tid i Borgerservice i Vejle eller ringe til Borgerservice på 76 81 00 00
I forhold til parkering er der mulighed for gratis parkering lige ved Huset. Her er der adgang direkte fra gadeplan, og ved hovedindgangen er der adgang direkte fra gadeplan. Ved hovedindgangen er der automatiske skydedøre.
Der er elevator til kælder, 1. og 2.sal sal fra en fordelingsgang i stueetagen. Elevatoren kan betjenes fra kørestol. I kælderen, er der bl.a. et handicapvenligt toilet.