
Hyggeligt og stemningsfuldt: FDF’erne holder fakkeltog gennem Give den 3. januar
Når de lokale FDF’ere fra Give i starten af det nye år afholder nytårsparade, bliver det som i 2024 også med det hyggelige og stemningsfyldte fakkeltog som kickstarter eventen.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: Fredag den 3. januar kommer der et helt specielt lys over Give, når FDF Give afholder deres årlige nytårsparade. I forbindelse med nytårsparaden sætter FDF’erne nemlig et fakkeltog i gang, der starter ved FDF’ernes hovedkvarter ved Knuden på Skovbakken.
Håber på folk ude vej vejene
-Her tænder vi faklerne, og så går vi i samlet procession langs vejene ned til kirken, fortæller Lasse Brandt Thomsen fra FDF Give.
Når det smukke fakkeltog har nået sin destination ved kirken, stiller FDF’erne op langs vejen op til kirken – og så bliver det da for alvor stemningsfuldt.
-Vi deltager så i gudstjenesten, og herefter skal vi over i Sognehuset, hvor vi afholder nytårsparaden med spisning og diverse aktiviteter. Det er en fin aktivitet, som vi alle ser meget frem til hvert år, og vi håber dag også, at folk vil kigge ud på vejene, når vi klokken 17.30 starter fakkeltoget fra Knuden, siger Lasse.
Om fakkeltog:
Fakkeltog har rødder i flere kulturer og traditioner, men de er ofte associeret med politiske bevægelser, protester og fejringer. En af de mest kendte historiske forløbere til moderne fakkeltog er knyttet til den franske revolution i slutningen af 1700-tallet, hvor folk samlede sig med lys og fakler for at vise deres utilfredshed med det eksisterende regime.
Fakkeltog bruges også i religiøse og kulturelle sammenhænge, som for eksempel ved højtider, mindeceremonier eller i forbindelse med idrætsarrangementer. De kan symbolisere lys i mørket, solidaritet, eller en kollektiv stemme i en sag. I dag bruges fakkeltog i mange land og sammenhænge, og de er blevet et symbol på samfundsmæssig engagement og mobilisering.