GISK har brug for dig: Lyst til at gøre en forskel?

Lørdag d. 29/6 fra kl. 9 - 13 rydder GISK ankomstarealet ved Give Idrætscenter og kan i den forbindelse godt bruge lidt ekstra hænder.

Af GISK

Vi starter med en kop kaffe og en opgavefordeling. Jannik Kruse kommer med maskiner, og vi bestiller containere til affaldet. Så opgaven består i at hjælpe med at beskære og fylde haveaffald i containere.

Vi skal ligeledes have fjernet nogle store træer på bagsiden af hallen. Der vil det være muligt at afhente træer til brænde. Du skal dog selv save det op og køre grenrester på genbrugsstationen.

Vi afslutter dagen med frokost og en øl eller vand.

Meld gerne tilbage om du/I kan deltage, samt om du har evt. en motorsav som du kan medbringe. Du kan melde tilbage på GISKs Facebookside.