Forfatter, fagforeningsmand og familiefar: Peter Post fylder 80 

Tirsdag den 23. april fylder Peter Jepsen 80 år, og han kan se tilbage på et særdeles begivenhedsrigt liv med en ikke uproblematisk opvækst som søn af en tysk soldat, et hårdt ophold hos en plejefamilie og tab som barn af de bedsteforældre, der tog ham til sig som 3-årig. Men den unge Peter tog kampen op mod udfordringerne og tilkæmpede sig et godt liv, som han kan se tilbage på med stolthed. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

GIVE: I 1943 møder en sønderjysk pige en tysk soldat fra besættelsesmagten. De to forelsker sig, hvilket resulterer i at denne artikels hovedperson den 23. april kan fejre 80-års fødselsdag. Den sønderjyske pige bliver nemlig gravid og føder sønner Peter den 23. april 1944 på Rigshospitalet i København.  

Naturligvis langt fra en uproblematisk konstellation i en tid, hvor tyskerne er i krig med det meste af Europa – og en svær start på livet for et barn, at være klassificeret som “søn af fjenden”. Moderen efterlader den nyfødte Peter hos en plejefamilie for at drage til Dresden, hvor hun bliver dræbt under det store bombardement i 1945 i forbindelse med 2. verdenskrig. Den tyske soldat, der var far til Peter, tog sit eget liv i 1943, da moderen var 4 måneder henne i sin graviditet, og dermed var den forældrelæs som 2-årig.  

Hjem til bedstemor og bedstefar i Kolding i 1947 

Den plejefamilie han boede hos i Valby, var ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Især plejefaderen, Salig Emil, var en kontant herre, der ud over at dele ud af sin ‘kærlighed’ på den håndfaste facon også røg, drak og løb med andre kvinder. Plejefaderen endte da også sine dage på det psykiatriske hospital Sankt Hans. 

-Heldigvis fandt min mors forældre mig i 1947, og de tog mig med hjem til Kolding. De kendte ikke til mineksistens de første år, men i 1947 fandt de ud af, at jeg eksisterede. Min bedstemor dør så, da jeg er 8 år gammel, mens min bedstefar dør jeg var 18, fortæller Peter over en god kop kaffe på Ringivevej 18, hvor han bor sammen med sin hustru, Inge, som han har været gift med i 20 år til maj i år. 

Hårdt at miste både sine forældre og bedsteforældre inden man er fyldt 19, men unge Peter har gejst og livsmod, og som 18-årig bliver han ansat ved postvæsenet. Året efter kommer han ind som soldat ved Det Jyske Luftværn i Tønder, og han ender senere i København ved militærpolitiet.  

Gift med Inge på arbejdernes kampdag 

I 1965 hedder destinationen Middelfart, hvor Peter bliver ansat ved postvæsenet - og dette år bliver han også gift med sin første hustru. De får 4 børn, men i 2000 er ægteskabet slut efter 35 år.  

-Det er så her, jeg lærer Inge at kende, og vi bliver gift den 1. maj, på arbejdernes kampdag, i 2024 og flytter til Farre efter at jeg har en del rundt omkring i mit liv både geografisk og jobmæssigt. Ansat ved P & T i Kolding i 7 år fra 1960-67, chauffør hos en vognmand i Givskud og Thyregod 1967-68, ansat ved Tulip på Vejle Havn som chauffør med kørsel til slagtere 1968-70, i 1970-74 er jeg langturschauffør i ind- og udland, i perioden 1980-89 er jeg postbudsformand med tjeneste i Fredericia og Vejle. Jeg fortsætter ved postvæsenet i en ny stilling som arbejdsstudietekniker tilknyttet generaldirektoratet fra 1989 til og med 1992, hvorefter jeg bliver ansat som faglig konsulent i Kristelig Fagforening, fortæller Peter.  

Peter har 1. maj 2024 været gift med Inge i 20 år. Foto: Jim Hoff

For hårdt at være fagforeningsmand 

Dette sidste job havde han frem til 2005, hvor han sammen med sin makker Teddy gik ind på chefens kontor og sagde op.  

-Jeg lærte rigtig mange gode ting som fagforeningsmand, men det var også et benhårdt job med lange og skæve arbejdstider. Vi sad flere gange oppe om natten og skrev rapporter om arbejdsskader og pensioner. Mange gange følte vi også, at vi i de sønderjyske kommuner løb panden mod en mur. Det var mange virkelig hårde forhandlinger og kampe, så jeg brugte rigtig meget energi på arbejdet, og til sidst var jeg simpelthen brændt ud. Men også dejligt at kunne hjælpe andre, helt sikkert. 

-Der var også nogle lange køreture fra Give til Aabenraa – og det skete da også jeg havde en campingvogn med, hvor jeg overnattede for at spare tid. Her havde jeg en sjov episode med ed dame som jeg havde i sagsbehandling. Hun vidste, jeg boede i campingvogn, så en aften bankede hun på døren. Hun havde lavet varm mad til mig – noget bønne eller ærtesuppe, måske ikke ligefrem min livret, men lod som ingenting og spiste et par skefulde og roste hende for den fantastiske mad, husker Peter med et stort smil.  

Formand for Ældresagen i 8 år 

Var det så slut med arbejdslivet som 60-årig? Nej da, langtfra. Peter havde en svoger, der arbejdede hos Hessel Brande, og han skaffede Peter job som lastbilchauffør, hvor Peter skulle fragte nye og ældre biler. Her arbejdede Peter i 5 år, til han i 2009 blev hjerteopereret – og efter den omgang blev den dengang 65-årige Peter Jepsen så pensionist på fuld tid. 

Men det var ikke sofaen, der vandt den altid aktive og socialt udadvendte herres gunst. Peter begyndte nemlig at køre avisen ud sammen med Karl Henry, sin faste avismakker, og det samarbejde blev også til et venskab, hvor Karl Henry fik Peter med i Ældresagen i Give, hvor Karl Henry sad som formand. 

-Det endte så med, at efter at Karl Henry var gået af, blev valgt først til næstformand og året efter til formand. En post Peter beklædte med stor ildhu og kompetence i 8 år. Samtidig med alt dette sprang han også ud som forfatter til 3 selvbiografiske bøger samt en bog om det danske og tyske postvæsen, ligesom han også i nogle år hjalp til som vellidt skribent på Give Avis.  

Ramt af 2 gange kræft 

Men så kom der en række helbredsmæssige udfordringer til, som bremsede de den aktive pensionist ned i fart. Og samtidig blev Peter også ramt af en familietragedie, idet han mistede sin ældste datter til kræft - og for at gøre ondt værre, så blev han selv ramt af tyktarmskræft.  

-14 dage efter min datter Charlottes bisættelse bliver jeg akut indlagt med virus i blodet. Var indlagt i 6 uger og herefter 8 ugers rekreation. Så tager min svigersøn, Charlottes mand, sit liv, og i januar 2020 får jeg konstaterer lymfekræft og skal gennem kemokur og strålebehandling - en barsk omgang, men i dag er jeg heldigvis kræftfri, og her skylder jeg Vejle Sygehus en stor tak for deres fantastiske behandling af mig. Det er lægerne på sygehuset, der er grunden til, at jeg i dag har et godt liv med min dejlige familie, mine 3 børn, børnebørn og Inges datter Anne, der også bor her i Give med sin familie, fortæller Peter.  

Peter har i mange år været en fast del af bogbinderklubben i Give - hans helt store hobby, som han udfører med stor fornøjelse og dygtighed. Foto:Jim Hoff

Bogbinder og røverhistorier i herreværelset 

Han har stadig gang i et par hobbies, idet han er med i bogbinderklubben i Give, ligesom han også er en ivrig deltager i “Herreværelset” hvor en flok friske gutter mødes en gang om ugen til røverhistorier og god mad 

Peters bentøj har det ikke for godt, så han kommer rundt med rollator og han hat også anskaffet sig en lille el-scooter, han kan komme rundt med, når han skal ned i Brugsen og handle. Og så lige en lille sød historie fra familieoverdrevet. 

Sidste år på Inges fødselsdag kom min yngste søn, der er tidligere autoforhandler, forbi med en fantastisk gave til mig: En lille fiks elbil, som jeg kan køre rundt i om sommeren. Den kommer snart frem igen, når det gode vejr er over os, superfin gave, lyder det med begejstring i stemmen fra den snart 80-årige Peter Jepsen.   

Fest i pandekagehuset 

På selve dagen får han besøg af fem af sine tætte kammerater til en vaskeægte herrefrokost, og om aftenen kommer Inges søskende på besøg.  

Og så kommer den helt store festdag den 5. maj, hvor Peter og Inge inviterer familien, børn, oldebørn osv., til pandekagehuset i Kvie Sø, hvor der rigtig skal fristes i familiens tegn – og helt i den altid udadvendte og sociale Peter Jepsens ånd.