U15-træning i Give Fremad: Nu med overlap, langskud og pizza.
U15-holdet i Give Fremad har to trænere, Claus Brinch Sørensen og Thisaakan Raguparan, der har en helt vild fed tilgang til træningen. Det minder meget om dengang Danmark blev europamester i 1992, hvor spillerne var et smut på Mc Donalds mellem kampene
Af Jim Hoff - jimhoff@voreslokalavis.,dk
UNGDOMSFODBOLD: De godt 20 U15 knægte i Give Fremad fik i sidste uge nemlig en herlig overraskelse efter træningen. Pludselig var den ene af holdets to trænere, Claus, forsvundet fra grønsværen på bane 2.
Men han dukkede snar op igen – i bilen, der var læsset med gode sager til knægte i lømmel- og voksealderen. Hele bagklappen på bilen var fyldt med pizzaer og dåsesodavand, og så blev der ellers kaldt til samling, hvor knægtene med mundvandet løbende ned af mulerne kastede sig over lækkerierne, som var det en modstander på fodboldbanen.
Herligt syn og uden tvivl et godt strategisk træk på den lange bane. Dette kuld er nemlig de næste, der skal op og ’redde’ seniorafdelingen, når man her som det har været tilfældet et partgange før i historien, kommer til at mangle spillere.