Thyregod Badeland står foran snarlig genåbning
I forbindelse med at Thyregod Badeland har fået udskiftet rensningsanlægget på badelandet har det varme bassin været lukket i små 14 dage, men nu er der lys forude.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
THYREGOD: Thyregod Badeland har været nødt til lukke for badelandet, idet man har skullet skifte rensningsanlægget til selve badelandet. Arbejdet gik i gang den 3, juni, og nu er de gode håndværkere kommet så langt, at der er lys for enden af tunnellen i forhold til en genåbning af badelandet.
Det fortæller centerleder Lone Jørgensen, som her kan fortælle lidt om processen og implementeringen bag det nye rensningsanlæg.
- De gamle grønne filtre røg ud sidste mandag, og de 2 nye kom med møje og besvær ind i tirsdags. De er en del større end de gamle, men der er også kommet nye direktiver om rensning af bassinvand siden de gamle kom ind, så nu skal vi ikke køre på en dispensation, lyder det indledningsvist fra Lone.
Hun kan ydermere berette, at tirsdag skulle Aquawelness gerne blive færdig med al rørføring, og onsdag uge 24 kommer der 8 tons sand, der skal blæses i de 2 filtre.
- Sandet skal gennemskylles 2 gange, inden vi kan sætte den normale drift i gang. Tirsdag håber vi, at vi kører normal drift på lørdag. Jeg vil vurdere, at 2 døgn er nok til opvarmningen, og så må der ikke komme nogle uforudsete udfordringer, siger Lone, der forventer og håber, at man kan åbne igen mandag den 17. juni.