Plantøren i Filskov kan se frem til en travl tid: Regeringen afsætter 22 milliarder kroner til rejsning af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045

Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om ’Aftale om et grønt Danmark’. Og det kan få positive konsekvenser for Plantøren i Filskov.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

FILSKOV: I 2023 overtog Torben Thomsen Brink virksomheden ’Plantøren’ efter Jesper Hartkopf, en virksomhed, der beskæftiger sig med beplantning, opsætning af vildthegn, vedligehold og skovrejsning. Han har nu været i gang i 2 år, og han er blevet taget rigtig godt imod af kunderne, hvoraf flere af Jesper Hartkopfs tidligere kunder har fundet vej til Plantøren i Filskov.

- Det er rigtig dejligt, at vi har fået den her gode start. Man er jo altid lidt bekymret, når man starter firma op som selvstændig, men det er gået rigtig godt. Det er jeg rigtig glad for, og jeg tror da også, at mange af folk, der har været kunder hos Jesper tidligere, har set, at vi kører virksomheden videre helt i hans ånd - og det har bestemt også været med til at skaffe os kunder. Så også et stort skulderklap til Jesper, der har været medvirkende til, at det er gået så godt, siger Torben.

Louise hopper gerne på plantemaskinen

Med på holdet har han sin kæreste Louise, der står for meget af det administrative i virksomheden lige fra regnskaber og udregning af tilbud.

- Louise er rigtig god til at sætte sig ind i tingene omkring lovgivning osv., og det er vigtigt for mig, at jeg kan læne mig op ad hendes kompetencer på det område. Og så er hun da også frisk på at hoppe op på plantemaskinen og give et nap med der, ligesom hun også af og til giver en hånd med, når der skal laves hegn. Og nu skal hun jo så også passe fodboldgolfbanen, som hun jo ejer – der går vi jo ind i sæsonen lige snart, siger Torben, derudover sig selv har 3 mand i gang i højsæsonen.

22 milliarder til 250.000 hektar ny skov

Apropos sæsonarbejde, så er det her i marts/april skovrejsnings- og beplantningssæsonen for alvor, der går i gang og kører hen til slut maj start juni. Og i forhold til netop skovrejsning er der interessante nyheder. I forbindelse med forhandlingerne om den grønne trepart er det aftalt, at der afsættes cirka 22 milliarder kroner til rejsning af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045.

Af aftaleteksten fremgår det, at 20.000 hektar skal rejses på Naturstyrelsens arealer. Denne skov skal ikke drives med produktion for øje. Skoven vil bidrage til beskyttet natur og etableres med hjemmehørende træarter og områder med naturlig tilgroning og lysåbne arealer og forvaltes som urørt skov. De resterende arealer skal rejses på privatejede arealer.

I uge 12 plantede Plantøren 180.000 normannsgraner på 30 hektar i lokalområdet ved Filskov. Foto: Louise Bredvig

 Fordobling af tilskuddet

Der etableres en statsstøttenotificeret national tilskudsordning til privat skovrejsning i Miljøstyrelsen. Det vil være inden udgangen af 2025 med en fast tilskudssats på 75.500 kroner pr. hektar, og samtidig kan lodsejeren beholde EU-støtte på arealerne.

 - Det er klart, at disse udmeldinger om en mulig fordobling af tilskud til skovrejsning det seneste års tid har medført en stilstand. Folk har været i venteposition i forhold til skovrejsning, og det forstår jeg da også godt, hvis man kan gå fra at modtage 37.000 kr. pr. hektar til 75.500 kroner pr. hektar i tilskud.

- Heldigvis har vi her hos Plantøren haft ok med arbejdsopgaver med juletræs- og flis-producenter, og her i uge 12 skal vi i gang med at plante 180.000 normansgraner på 30 hektar her i lokalområdet. I forhold til skovrejsning vil jeg vurdere, at når aftalen effektueres her i efteråret, at der for alvor vil komme gang i skovrejsningen i hvert fald i 2027. Planteskolerne skal jo også lige have en chance for at få lavet nye planter, og den slags sker jo ikke fra dag til dag, siger Torben.

Stiller rådgivere til rådighed

Mht. skovrejsningsprojekter, så stiller Plantøren et rådgivningsfirma til rådighed, så kunden er sikker på at komme rigtigt gennem ’lovjunglen’.

- Der er typisk nogle løbende ændringer i sådan nogle regelsæt, og det kan godt være lidt langhåret at komme igennem. Så der kan både Louise og vores rådgivere i vores netværk være behjælpelige med ansøgningerne og forståelse af regler og betingelser. For eksempel skal 75 procent af skovrejsningen bestå af hjemmehørende løvtræer som bøg og eg.

- Og det er her, at planteskolerne står foran en svær opgave, for inden reglerne om tilskud til skovrejsning er endeligt konfirmerede, kan de jo ikke begynde at masseproducere planter, det er for risikobetonet – så det er lige nu en usikker tid for både os, planteskolerne og de folk, der gerne vil gå ind i et skovrejsningsprojekt, pointerer Torben.

Svarer til næsten hele Fyn skal beplantes

Han vurderer, at når først ordningen er nagelfast, så vil skovrejsningsprojekterne tage fart. Omvendt har han som tidligere landmand også nogle betænkeligheder.

- Der skal beplantes 250.000 hektar (Fyn er på 298.000 hektar, red.) frem mod 2045, og på den konto kan jeg godt blive lidt bekymret for, om landbruget kan blive ved med at producere fødevarer nok. Der er jo også udsigt til udlægning af flere vådområder, solcelleparker, energiparker osv., så der vil godt nok blive rift om landbrugsjorden. Her er det landmanden i mig, der taler, for Plantøren er selvfølgelig glad for udsigten til en masse skovrejsningsopgaver. Jeg er jo vild med at plante skov, sådan har det altid været, lyder det med et skævt smil fra Torben.

Torben Thomsen Brink overtog Plantøren i 2023 efter Jesper Hartkopf, og han har fået en god start med sin virksomhed. Privatfoto

Indbygget incitamenter til mere urørt skov

Det skal også nævnes, at der i aftalen er indbygget incitamenter til mere urørt skov. Private lodsejere gives nemlig mulighed for at bidrage til at fremme natur og biodiversitet på nye skovarealer ved, at tilskudsordningen indrettes, så der kan søges om et tillæg på 15.000 kroner pr. hektar for etablering som privat urørt skov, herunder med tinglyst forbud imod fremtidigt salg af træ.

Det overordnede mål med aftalen er at skabe reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton i 2030 og potentiale for op til 2,6 millioner ton. Som en vigtig del af reduktionen er det også aftalt, at der etableres CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Afgiften er 300 kroner pr. ton i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton i 2035, hvor landmanden har et bundfradrag på 60 procent. Herunder kan du læse hovedpunkterne i aftalen.

Fakta: Hovedindhold i aftale om et grønt Danmark

• Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.

• En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.

• Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.

• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.

• Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).

• Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer. • Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

• Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

• Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.

• Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.