Parkinsonforedrag: Bliv klog på pension, forsikring og kunstig intelligens

Foto: Bokseklubbens formand og Parkinsonboksetræner, Peter Vilstrup Tomsen, er en af to foredragsholdere, når Give Atletklub inviterer til Parkinsonforedrag i Ikærhallen i Give. Foto: Jim Hoff

Give Atletklub er som tidligere beskrevet blevet et sandt kraftcenter hvad angår Parkinson-boksning. Der er stablet en ugelang boot camp på benene i juni måned, og tirsdag den 8. april inviterer bokseklubben så til Parkinsonforedrag i Ikærhallen i Give.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Give Atletklub afholder i tæt samarbejde med Parkinsonforeningen i Vejle og Parasportsrådet i Vejle Kommune et foredrag om pension og kunstig intelligens relateret til folk med Parkinson.

- Det sker tirsdag den 8. april fra klokken 10.30 i Ikærhallen i Give, hvor der er linet op med et lækkert frokostbord leveret af Lasse Lindberg, også kendt som Tarteletkongen, fra Diagonalkroen i Give. Herefter vil der være en rundvisning i bokseklubben, hvor man har de ugentlige Parkinsonboksetræninger, fortæller bokseklubbens formand, Peter Vilstrup Tomsen.

Pension og forsikringer

Efterfølgende vil der blive holdt 2 foredrag, og først handler det om temaet “Pensionsordninger, herunder tilknyttede forsikringer – hvad skal jeg være opmærksom på?”

Hvor kan man som Parkinsonramt hente hjælp? Foredragsholderkommer også ind på pensioner og pensionsforsikringer med stor erfaring fra ansættelser som pensionschef og formuerådgiver.

- Han fortæller i et kort oplæg, hvad man bør være opmærksom på i forbindelse med kritisk sygdom, Tab af erhvervsevneforsikring og udbetaling af pensionsordninger, når man har fået Parkinson, fortæller Peter, der forventer at dette oplæg vil vare cirka 45 minutter.

Hvordan kan AI hjælpe?

Så går han selv på scenen, den gode bokseklubsformand, med et indlæg om ’Kunstig intelligens, også kaldet AI, og hvordan man som Parkinsonramt kan bruge AI.

Peter er tidligere direktør i Jysk IT, og som nuværende leder i en IT-virksomhed ser han, hvordan AI kan hjælpe med at arbejde smartere og mere effektivt – og det er nemmere, end du tror.

- Jeg leverer nogle hurtige tips, der både handler om AI og grundlæggende IT-sikkerhed. 1. AI (kunstig intelligens) kan formulere tekster eller uddrage koncentrat, hvilket sparer tid

2. Backup – Beskyt dine data. Det er afgørende at have regelmæssige backups – både lokalt og i skyen.

3. Sikkerhed – Pas på Hold dine systemer opdaterede og brug

stærke adgangskoder. Fortæller Peter.

Hans indlæg varer også 45 minutter, og Peter kan ydermere oplyse, at der serveres kaffe under foredragene, og at ægtefæller også er velkomne

Tilmelding: peter@klogemig.dk eller mobil 40913087, og man bedes oplyse navn, antal deltagere og mailadresse.

Andre læser

Lokal ildsjæl gør det igen: Alice udbyder et træningsophold for mennesker med Parkinson