Nu får Give sit helt eget Ønsketræ - læs her hvad det går ud på
Julen er en dejlig og spændende tid. Men for nogle, er det ikke en selvfølge at få en gave juleaften. Hvert år op til jul er der mange familier, hvor midlerne er små, som godt kunne bruge en ekstra støtte. Derfor har de nu muligheden for at søge om et ønske til et barn på ønsketræet.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: Sanni Harbøl, der er 28 år og tilflytter til Givskud på omkring 5. år, har iværksat en fin og godhjertet tiltag i Give, Ønsketræet. Det er et koncept, hvor familier md få midler får muligheden for at ønske gaver til jul.
- Sidste år efterspurgte jeg i forskellige lokale grupper på Facebook, om der fandtes et "ønsketræ" i Give by. Det gjorde der ikke, og derfor bestemte jeg mig for i år at realisere projektet. Ønsketræet er et projekt hvor børn fra udsatte familier eller uden mange midler har muligheden for at ønske en gave til jul, fortæller Sanni Harbøl.
Send dit ønske inden 1. november
Konceptet er ret enkelt: Ønsket kommer på et juletræ, som Sanni har fået lov til at sætte op i Give Bog og Leg. Herefter kan folk med overskud tage et ønske og betale og aflevere gaven. Så sørger Sanni/Give Bog og Leg for at gaverne 23. og 24. december bliver delt ud til familierne.
-Jeg ved, at projektet sidste år var et stort hit i tørring, og derfor har jeg høje forventninger til, at vi i en lokalt bysamfund som Give også kan bidrage med så fantastisk et initiativ! Desværre har jeg endnu ikke modtaget nogle ønsker endnu. Sidste frist er 1. november, og juletræet vil kort tid herefter blive sat op.
-Jeg håber, at jeg ved at gå ud her i avuizsen med mit budskab kan få gjort opmærksom på, at det er en mulighed for familierne at sende deres ønsker afsted og give en god jul til så mange børn som muligt! ... i hvert fald i Give og omegn, siger Sanni
Og hvordan gør man så?
Send en mail til onsketraeetigive@gmail.com. I mailen skal du angive:En kort beskrivelse af jeres familie, og hvorfor I søger om et ønske.
Navn og adresse på barnet og gerne 3 ønsker, som kan købes lokalt i Give eller omegn. (værdi max 300 kr. alder max 18 år).
Ønskerne må Ikke bestå af penge.
Mailen skal være i vores hænder senest d. 1. november 2024. Kun børn indenfor postnummer 7323 kan deltage.
Ingen informationer vil blive delt og ansøgerne forbliver derfor anonyme under hele processen, Det er blot til vores egen logistik. Alle får svar tilbage på mail.