Læserbrev fra byrådsmedlem Rune Bønnlykke: Skal kommunen drive camping i Give? Nej!
Skal Vejle Kommune været involveret i ejerskab og forpagtning af forskellige virksomheder og faciliteter som pølsevogne og campingpladser i Give og Vejle? Nej, vel.
Af Rune Bønnelykke - medlem af Vejle byråd for Dansk Folkeparti
LÆSERBREV: Skal Vejle Kommune været involveret i ejerskab og forpagtning af forskellige virksomheder og faciliteter som pølsevogne og campingpladser i Give og Vejle? Nej, vel.
Selvom det måske kan virke som en god idé på overfladen, er der nogle klare ulemper for dem, der er nødt til at forpagte deres virksomheder i stedet for at eje dem. En af konsekvenserne af dette ejerskab er, at pølsevognen ved Give Kirke står tom. Så det var desværre kun én tanke, der fyldte luften – og ikke duften fra en lækker hotdog med det hele fra den velkendte pølsevogn. Denne gang skulle sultne gå forgæves, og årsagen kunne være et kommunalt ejerskab.
Dansk Folkeparti mener, at ejerskabet af campingpladser og pølsevogne ligger lidt uden for kommunens kompetencer.
Det er væsentligt at huske, at kommunen allerede har en række primære opgaver og ansvarsområder, der er under økonomisk pres og de skal prioriteres. Disse omfatter blandt andet seniorområdet, uddannelse, sundhed, og infrastruktur.
Campingpladser og pølsevogne er ikke centrale elementer i kommunens kerneopgaver. Ved at outsource eller sælge disse aktiviteter kan kommunen koncentrere sig om at levere de mest værdifulde og essentielle tjenester til borgerne.
Et vigtigt aspekt ved at privatisere eller sælge er muligheden for at fremme konkurrence og innovation. Private virksomheder er mere fleksible og i stand til at tilpasse sig markedets skiftende behov. Dette kan føre til forbedrede tjenester, nye koncepter og en øget turismeindsats, hvilket igen kan bidrage til øget vækst og indtægter for områderne.
Om Rune Bønnelykke:
Medlem af Vejle Byråd
Formand Arbejdsmarkeds Udvalget
Næstformand Senior Udvalget
Medlem Økonomi Udvalget
Medlem Teknisk Udvalg
Formand arbejdsmarked forum
Formand job7
Gruppeformand Dansk Folkeparti
Folketingskandidat Syddanmark
Rune Bønnelykke mener ikke, at det er en kommunal opgave at drive campingplads og dermed ansætte forpagtere som Lene og Jesper Gosvig. Det må være en privat opgave, mener byrådsmedlemmet. Foto: Jim Hoff
Heller ikke pølsevognen Under Bøgen på Bøgetorvet i Give bør drives af kommunen, efter Bønnelykes opfattelse. Foto: Jim Hoff