Jyllands måske hyggeligste handelsby er klar til Black Friday

Så er vi derhenne på året, hvor den helt store handelsaften og kickstarten på julehandlen for alvor eksploderer ud over Give. ‘Black Friday’ hedder den store handelsaften, hvor byens butikker for alvor er i gave- og konkurrencehumør. En aften der er blevet en fast tradition i by- og butikslivet i Give, hvor det vrimler med gode tilbud, fine konkurrencer og gaveregn ad libitum. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk 

BUTIKSLIV: Fredag den 24. november har vi nøjagtigt en måned til juleaften, og selvsamme aften ruller Give Handel & Erhverv den helt store kickstart på netop julehandlen ud for byens kunder. Det sker, når Black Friday med dertil hørende elementer af gode tilbud og gaveregn over borgerne skydes i gang allerede fra klokken 10.00 om formiddagen.  

For den tid er slut, hvor Black Friday var en timers event om, aftenen - i dag breder eventen sig mange steder både over dage, uger om en hel måned alt efter hvilken butikskæde, man måtte være en del af.  

I Give fastholder butikkerne dog den mangeårige tradition med at give den ekstra gas når solen har forlade novemberhimlen. For helt officielt skydes Black Friday, altså den traditionelle udgave, i gang klokken 16.00 - og det sker igen traditionen tro, når bydelen Hjortsvangen ringer med forfest-klokkerne.  

Starter ret beset klokken 10.00

Men som sagt, som man kan se i butikkernes annoncer her i Vores LokalAvis, så “tyvstarter” mange butikker allerede klokken 10.00 med at være i Black Friday-gavehumør. Og det er handler i høj grad om at få en godt og rytmisk flow i handelsgangene i butikkerne og om at tilgodese de folk, der af forskellige årsager ikke har tid og mulighed for at vandre bymidten tyndt bevæbnet til tænderne med glødende dankort en fredag aften. 

Derudover mindsker det også “prop-effekten” i butikkerne, når de handlende har en hel dag til at gøre sine spektakulære indkøb frem for 3-4 timer.     

Give Handel & Erhverv har i gen i år nedsat et Black Friday-udvalg til at stå for det overordnede program. Udvalget består i år af BF-veteranen brugsuddeler Claus Villumsen, der har været med i udvalget samtlige år, samt det helt nye friske vitamintilskud i skikkelse af RealMægler Maiken Nørtoft. 

 

De store gavekortsudtrækninger til Black Friday er særdeles populære blandt folket. Foto: Daniel Hoff 

4 udtrækninger af 40 gavekort til i alt 20.000 kroner

Denne knivskarpe duo har strikket et fint program sammen, hvor der ud over butikkernes mange fine tilbud (se butikkernes annoncer her i avisen) også vil blive afholdt 4 kupon-konkurrencer, hvor gang med sammenlagt 5000 kroner på højkant fordelt på 10 gavekort á 500 kroner. 

Kuponerne til konkurrencen finder man i Vores LokalAvis -  i selve Black Fridayindstikket.

Der er fire udtrækningssteder: Klokken 17.00 på Hjortsvangen ved Give Tøjcenter, klokken 19.30 på Torvet, klokken 20.30 i Vestergad ved Merci og klokken 21.30 i Østergade ved Matas.      

De grundlæggende faktuelle oplysninger og regler for kuponkonkurrencen finder du andetsteds her i Black Friday-avisen.  

 

Black Fridayudvalget, Maiken Nørtoft og Claus Villumsen, har sat et fint program sammen til Black Friday. Heriblandt hele 4 udtrækninger af i alt 40 gavekort. Foto: Jim Hoff

Ballonklovn på slap line

Ud over at blive rig i en fart kan man også muntre sig med diverse optrin og aktiviteter i byen. Fra 19.30-21.30 vil ballonmand og tryllekunstner Kenneth Baun således gøre byen endnu mere sjov og festlig, og en række lokale foreninger har også meldt deres tilstedeværelse i byen denne aften.  

Der vil også være stiller en masse hoppeborge op til borgere, som kan brænde fredagskrudt af, mens mor og far i fred og ro – og i al hemmelighed - kan købe megastore og flotte julegaver til guldklumperne.  

Skulle du blive akut sulten, og det skal gå hurtigt, jamen så fortvivl ej. Fra klokken 20.00 er der gratis mini-burgere på Torvet, og der er lige nøjagtig 250 stk. - så det er først til mølle, de damer og herrer (og teenagere)  

 

 Ballonmand og tryllekunstner Kenneth Baun gør byen endnu mere sjov og festlig til Black Friday. PR-foto

Foreninger i bymidtyen

Vi talte før om lokale foreninger, der tropper op for dels at bakke op om den store handelsevent, men også for at markedsføre deres forening. Her kan du møde gode folk fra følgende foreninger: Følgende foreninger har meldt sig på banen:  

·     Give Open Air 

·     Rotary  

·     Grønbjerg-Langelund IF 

·     Røde Kors Samaritterne 

·     Give Atlet Klub 

·     Parkinsonforeningen 

Sidst men ikke mindst en kæmpestor tak her fra Vores LokalAvis og Give Handel & Erhverv for den helt utroligt flotte opbakning til vores trykte avis. Vi kan med stolthed og glæde præsentere endnu en trykt avis spækket med annoncer fra gode annoncører.

Et godt billede på den lokale sammenhængskraft og interne opbakning til meningsfulde lokale projekter, hvor det er fællesskabet, der bærer tingene flot igennem. Thank you very much!