Han gjorde det sgu’! Carsten besejrede Caminoen og fejrede det på bedste Brian Laudrup-vis i målbyen

Vores målbevidste og stålsatte rejsejournalist, Carsten Friis Pedersen, landede efter 32 dager på Caminoen fredag den 27. september med en veritabel jubelfejring a la Brian Laudrup i målbyen Santiago Compostella, Træt, smadret og positivt forløst iklædt både ømme stænger og en stor stolthed over den flotte bedrift.

Af Carsten Friis Pedersen og Jim Hoff

CARSTEN PÅ CAMINOEN: Godt og vel 1.2 millioner skridt, 778 kilometer i sydlandsk kuperet terræn og massevis af personlige og fysiske oplevelser (læs:vabler, hoftesmerter og mælkesyrefyldt benmuskulatur) rigere – samt ikke mindst en stor glæde og stolthed over at have gennemført sin tur på Caminoen.

Det er de ting og følelser Carsten Friis Pedersen fra Give stod med, da han fredag den 27. september sammen med sine vandringsvenner ankom til målbyen Santiago Compostella i det nordvestlige Spanien. VI har med stor fornøjelse kunnet følge hans rejse her i Vores LokalAvis, hvor Carsten har haft overskud til at sende sine dagbogsnotater samt fotos fra turen her til redaktionen, så vi kunne dele hans mange fine oplevelser med jer læsere.

En vaskeægte Laudruphilsen a la VM 1998

Det takker vi Carsten for, det har været en fornøjelse at følge ham, og nu er vi så kommet til det sidste kapitel i den seje Givemands odyssé fra Saint-Jean-Pied-de-Port i det franske baskerland til målet i den store spanske domkirkeby Santiago Compostella.

Da vi sidst ’slap’ Carsten var han klar til de sidste cirka 180 kilometer og dermed var gps’en rettet mod målstregen. En målstreg Carsten ville krydse, ”om han så skulle hoppe de sidste kilometer på tungen”, som han så poetisk og stålsat udtrykte det.

Her får I Carsten sidste dagbogsnotater, inden han, som den inkarnerede fodboldmand han jo er, på bedste Brian Laudrup-vis kunne smide sig på tværs foran domkirken og fejre sin store bedrift, som var det en scoring til 2-2 mod Brasilien ved VM 1998.

Målet er nået! Carsten ankom fredag til Santiago Compostella og her poserer han stolt og rørt foran den store katedral.Foto: Carsten Friis Pedersen

Intensiteten steg mod afslutningen

- Da vi startede på de sidste 20 km imod Santiago Compostella kunne man tydeligt mærke på stemningen, at den langsomt blev mere og mere intens, dette var jo kulminationen på den lange vandretur som stod for døren.

Det var helt specielt at gå igennem gaderne ned mod Katedralen.  Indeni voksende der mange ting: Lidt nervøsitet, spænding og forventning. Men jeg gjorde det squ!!!! Målet er nået. Kl. 13.01 trådte jeg ind på den store plads ved katedralen, og her udløstes for alvor de ting, man bar på indeni: For mit vedkommende kan det bedst beskrives med 3 ord: Stolt, rørt og glad.

32 dage med rigtig mange oplevelser, møde med mennesker af mange nationaliteter, fantastiske naturoplevelser og ikke mindst blev man udfordret fysisk hver dag - nogle dage mere en andre.

32 forskellige steder hvor man har overnattet, det alene var også en kæmpe oplevelse.

De 32 dage på Caminoen udløste ifølge Garmin, at jeg har gået 1.202.401 skridt. Det er klart, at med så mange indtryk kan man ikke tage det hele ind på en gang - det vil kræve noget tid.

Nu ligger familiens navne foran katedralen i Santiago Compostella

Efterfølgende var jeg nede på det officielle Caminokontor med mit Caminopas, hvor der hver dag, primært hvor man har overnattet, er blevet stemplet. De sidste 5 dage skulle der være 2 stempler om dagen. Nu blev det sidste stempel så givet, og jeg fik udleveret to certifikater som bevis på at have gennemført turen.

Inden jeg tog hjemmefra bad jeg min nære familie om, at de hver især at ville skrive deres navn på en lille sten. Det gjorde de, og stenene blev lagt på pladsen foran Katedralen som en tak for støtte før, under og efter turen.

Jeg vil gerne sige tak til alle som har fuldt mig på min eventyr rejse og til Jim for flot beskrivelse i Vores Lokalavis. Til slut vil jeg bare sige, det var en tur som, jeg aldrig vil fortryde men huske for evigt.

Med Venlig hilsen - Carsten

 Inden Carsten tog afsted fik han den nærmeste familie til at krive deres navne på en lilel sten. Og de sten ligger nu foran katedralen i santiago Comostella. Foto: Carsten Friis Pedersen.