Guvernørskifte i Rotary Distrikt 1450
Rotary i det midtjyske distrikt 1450 har traditionen tro afholdt guvernørskifte. Torsdag d. 27/6 var der guvernørskifte og kædeoverrækkelse i sognehuset i Give.
Af Rotary Give
Nuværende guvernør Flemming Libner videregav guvernørkæden til det kommende års guvernør Claus Skovbjerg fra Givskud, som bærer kæden fra 1/7-24 – 30/6-25.
Således er guvernørkæden igen kommet til Give. Sidst Give-klubben havde den var i 2018/19, hvor Holger Heldbo var guvernør.
Kædeoverrækkelsen startede med en skulpturvandring, hvor gæster fra hele det midtjyske distrikt fik fortællinger om Skulpturby Give.
Efterfølgende foregik den officielle kædeoverrækkelse i en højtidelig stemning, hvor afgående guvernør Flemming Libner takkede for et interessant år. Herefter modtog Claus Skovbjerg den gamle guvernørkæde. Claus fulgte op med en tak for tilliden, og berettede om hans vej til titlen, og hans tanker om det kommende år under temaet ”The Magic of Rotary”.
Aftenen sluttede med en hyggelig middag for alle de fremmødte gæster.
Om Rotary
Rotary er en verdensomspændende organisation, der her hele 3 fokuspunkter.
- Kulturudveksling (udvekslingsstudenter m.m.m.)
- Hjælpearbejde (internationalt og lokalt)
- Personligt netværk (relationer mellem klubmedlemmer)
Rotary International er opdelt i 34 distrikter over hele verden. I Danmark er der 5 distrikter, hvor Give ligger i distrikt 1450 (det midtjyske område).
Du kan læse et stort portræt af Claus Skovbjerg HER i Vores LokalAvis