Fra kræftpatient til sej cykelrytter: Lis tog turen på 1245 kilometer til Paris
Fredag den 5. juli trillede en sej kvinde over målstregen på Champs Elysees efter en cykeltur på 1245 kilometer sammen med Team Fit og Sund Cycling. Denne flotte præstation af Lis Brejnbjerg skal ses i lyset af, at hun i 2015 blev ramt af brystkræft og måtte gennem både kemo og operation, hvilket ikke gør turen til Paris mindre beundringsværdig.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
DE GODE ROLLEMODELLER: Vi befinder os på Pilehaven 34 i Bredballe, Vejle Øst. Her bor 64-årige Lis Brejnbjerg på femte år, men hun er oprindeligt fra Givskud, hvor hun har boet i mange år. På væggen hænger et smukt foto af Lis’ 7 dejlige børnebørn, og de smiler bredt og med glimt i øjnene hen mod farmor – og det gør de hver dag.
Men lige i denne tid her, smiler både børnebørn og de tre sønner Casper, Henrik og Morten, nok lidt ekstra bredt og har masser af stolthed i øjnene, når de tænker på deres farmor og mor.
Cyklede 1245 kilometer på 7 dage
Hun har nemlig leveret noget af en præstation, der nok er værd at skrive hjem om. I uge 27 cyklede Lis sammen med 49 holdkammerater fra Team Fit og Sund fra Horsens fra Horsens til Paris, en strækning på 1245 kilometer, der blev tilbagelagt på 7 dage.
-Team Fit og Sund Cycling er et koncept, der minder en del om Team Rynkeby. Vi cykler til fordel for familier med syge børn på børneafdelingen i Skejby samt lokale institutioner og bosteder for børn og unge med særlige udfordringer i Horsens og Hedensted kommune.
-Vi var 50 mænd og kvinder afsted, og vi havde hver skaffet 4 sponsorater á 6500 kroner. Vi skulle selv betale vores cykel og udstyr, men overnatningerne var betalt. Vi startede i Horsens lørdag den 29. juni, hvor mange af mine børnebørn og børn dukkede op for at sige god tur og give mig en dejlig krammer, fortæller Lis med et stort smil på læben.
3 dage med tæt regn og hårde bakker i Frankrig
Den 1245 kilometer lange rute med i alt 6500 højdemeter skulle køres over 7 dage. Kongeetapen bød isoleret set på 2400 højdemeter, og de første 3 dage foregik i fladt terræn i Danmark/Tyskland.
-Det var fint med en lidt rolig start, men til gengæld regnede det uafbrudt i godt 3 dage i træk, så det var hårdt vejr at cykle i. Da vi kom ind i Holland og Belgien var det stadig fladt, men så skete det noget, da vi ramte Frankrig om torsdagen. Her havde vi en etape på 230 kilometer i virkelig hårdt bakket terræn. Der kunne man godt mærke sine ben, skal jeg hilse at sige. Heldigvis var den sidste etape ind til Paris kun på 105 kilometer, men der gik det også pænt opad i cirka 50 kilometer. Det var megahårdt og en virkelig sej omgang. Men det var bare lige på og hårdt, for vi skulle bare i mål i Paris – og det kom vi da også - måske en lillebitte smule trætte, konstaterer Lis, der kan berette, at holdet i snit kørte 150-180 kilometer pr. Etape.
I skarp træning inden turen
Lis har altid været en aktiv pige, men hun havde aldrig før kørt på en racercykel. Sådan en erhvervede hun sig først i september 2023.
-Jeg ar da altid været glad for at cykle, men aldrig på en racercykel. Da jeg tilbage i 2023 ansøgte om at komme med på Team Fit og Sund Cyclings tur til Paris, var der ingen vej tilbage: Jeg skulle anskaffe mig en racercykel. Vi gik så i gang med fællestræning fra november til marts, hvor det foregik indendørs med spinning 2 gange om ugen. Fra marts og frem til juni trænede vi så på landevejene 2 gange om ugen. Onsdag var det intervaltræning og om søndagen kørte vi længere ture. Vi startede med 50 kilometer og lagde så 10 kilometer på fra gang til gang, så vi til sidst endte med 180 kilometer. En weekend kørte vi både lørdag og søndag for at vænne os til det at køre flere dage i træk, så vi havde en lille ide om, hvad der ventede os.
Kan godt lide at cykle
Nu er det med at sidde i sadlen langt fra noget nyt for Lis, for hun cykler hver dag til og fra arbejde. Hun er kantineleder på Rødkilde Gymnasium og har i alt 13 kilometer frem og tilbage - også i pænt kuperet terræn.
-Jeg har aldrig været i så god form, som da jeg startede turen til Paris. Tidligere har jeg dyrket fitness og var også med til at starte Givskud Cykelklub op i 90‘erne. Derudover har jeg taget mange gode vandreture, men træningen her op til Paristuren har virkelig givet mig mit livs form. Og det er jo super, når man har 7 dejlige, glade og aktive børnebørn, man skal holde trit med.
Barsk omgang med kræft i 2015
At Lis den 5. juli kunne hæve armene i triumf nede ved netop Triumfbuen i Paris sættes yderligere i relief af, at hun i marts 2015 blev ramt af brystkræft. Denne trælse sygdom vækkede fighterinstinktet i Lis og hun aftalte med sig selv, at sygdommen på ingen måde skulle få bugt med hende.
-Under min kræftsygdom kom jeg ind under paragraf 56, en lov om sygedagpenge, hvor man får mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med sygefravær. Jeg fortsatte med at gå til fitness og passede mit job så godt som muligt. Jeg måtte gennem en brystoperation, hvor jeg fik det ene bryst fjernet i maj måned, og så var jeg også gennem en tur med kemo. Men i oktober havde jeg min sidste omgang med kemo, og derefter blev jeg erklæret rask.
-Jeg vandt kampen efter en hård omgang. Det er slemt at være i, når det står på med kemo, operation osv. Men for mig handlede det om at vise, at jeg kunne kæmpe mig tilbage. At der var en vej tilbage til en normal tilværelse. Jeg var også åben om min sygdom under hele forløbet, og fortalte min historie åbent. Måske fordi jeg på den måde kunne være en rollemodel i andre situation og vise, at hvis man kæmper og tror på det, så kan man vinde selv de hårdeste kampe. Og så er jeg jo også blevet hærdet gennem årene, fordi jeg jo har haft tre herlige knægte at skulle holde styr på, lyder det fra den seje kvinde med et kæmpestort smil og glimt i øjet.
Aktiv under sygdomsforløbet
Lis har via sin livsstil med fokus på sund mad og motion haft en klar fordel i forhold til at komme godt gennem sit kræftforløb. Og efter hun vandt kampen over kræften, har hun været endnu mere bevidst om at fylde kroppen op med gode ting.
-Under mit sygdomsforløb holdt jeg mig hele tiden i gang og var aktiv. Jeg tog også i svømmehallen, måske lidt grænseoverskridende i starten at skulle vise sig frem efter at være blevet brystopereret, men igen handlede et om ikke at gemme sig men at stå åbent frem og vise, at man var klar til at kæmpe.
-Vi havde en lille sjov episode en gang vi var på camping med et par af børnebørnene. I forbindelse med min kemoterapi havde jeg mistet mit hår og gik med paryk. Det vidste det ældste barnebarn Caroline godt, men da jeg så på campingturen spontant lige tog min paryk af, så skreg Carolines lillesøster Alma som en stukken gris af forskrækkelse. Vi fik heldigvis dæmpet situationen ned, og i dag har jeg parykken fra dengang liggende inde i skuffen som et minde om dengang.
Fuld opbakning fra pavestolt familie
Her på baghkant af den seje cykeltur til Paris i uge 27 er Lis helt klar til en ny tur med holdet i 2025. Det handler både om det velgørende element i konceptet, men også om, at hun har en klar fornemmelse af, at man anden gang kan nyde turen meget mere og få nogle flere oplevelser ud af det, fordi man nu helt præcist ved, hvad der venter en.
-Derudover er jeg vild med træningen, det at være del af et godt fællesskab, hvor vi har et fantastisk sammenhold. Der er folk lige fra 19 år til 70, vi passer godt på hinanden – det er bare så fedt.
-Ok, mit barnebarn Valdemar er lidt træt af, at jeg cykler hver søndag, for så kan han ikke overnatte hos mig, fordi jeg skal meget tidligt op. Men når det er sagt, kan jeg da godt mærke, at både børn og børnebørn synes, at det er sejt, det jeg har gjort – og der har fra dag et været fuld opbakning fra hele familien til mit cykelprojekt, lyder det fra Lis med et stolt blik hen på de 7 guldklumper på væggen.