Energipark Give: Den store spørgerunde – lugter biogasanlæg, og hvad med lavfrekvente lyde fra vindmøller?

I forbindelse med den store info-aften omkring Energipark Give blev der til sidst afholdt en spørgerunde, og Vores LokalAvis bringer her et væsentligt uddrag af de emner, der blev talt om denne aften, hvor spørgelysten var stor.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE-THYREGOD: Efter en runde med en masse informationer og fremlægning af faktiske forhold vedrørende Energipark Give, blev der åbnet op for en spørgerunde, og her kan du læse om en del af de ting, der kom på bordet.

Hold nu sammen, tal ordentligt til hinanden

Første input var lige så meget et statement, som det var et spørgsmål. Budbringeren var H.C. Knudsen fra Sejrup.

- Jeg synes, det her meget handler om de værdier, vi skal have, i forhold til hvordan vi behandler hinanden. Her i området er vi kendt for at samarbejde, vi er kendt for vores stærke sammenhold. Lige nu tilflyder der en del penge til området, og det kan udvikle negative sider mennesker imellem. Og her vil jeg mene, at penge intet er værd, hvis vi ikke kan snakke sammen.

- Her vil jeg mene, at Eurowind har en opgave i at få folk til at tale sammen igen. Jeg vil gerne sige, at jeg synes, at energiparken er en fantastisk idé, en styrke for lokalområdet, men hvis der følger ubehagelige mails og dårlig snak med i posen – så håber jeg, at Eurowind er klar til at gå ind og løse dette, lød det fine budskab fra H.C.

Hertil svarede Eurowinds country manager (landechef) Jesper Houe, at han bakkede op om H.C. Knudsens statement.

- Det er virkelig udfordrende med så stort et projekt, og der er mange følelser i spil. Det er derfor, vi har nedsat de 3 arbejdsgrupper, så vi kan komme i dialog med borgerne, så borgerne kan tale sammen om både lokale og brede spørgsmål. Vi vil virkelig gøre os umage for at det bliver den konstruktive dialog, der er fremherskende.

Hvad med den lokale borgers økonomi?

Mads Egelund fra Thyregod udleverede en seddel med et regnestykke med sine egne tal i forhold til energiparkens påvirkning på huspriserne og borgernes private økonomi, indflydelse på skolens økonomi. Her kunne man så selv med lommeregneren i hånden udfylde skemaet med sine egne tal – og så vurdere om det skulle give minus eller plus på bundlinjen alt efter på hvilken side af de røde og grønne linjer man befinder sig i forhold til energiparken, vindmøller, solceller osv. Det var mere en opfordring end et direkte spørgsmål.

En anden borger, Dorthe, ville gerne have at vide, hvor mange familier, der skal flytte og som er direkte involveret i projektet.

Her kunne Jesper Houe fortælle, at det drejer sig om 34 boliger, der befinder sig inden for 4 x totalhøjden af vindmøllerne, og at huse længere ude end de 4 x 180 meter også kan bruge den salgsoption, som Eurowind tilbyder familier i de berørte områder. Hvor mange husstande det kommer til at dreje sig om inden for 8 x totalhøjden vil man snart kunne se på Eurowinds hjemmeside.

Borgmester Jens Ejner Christensen besvarede et spørgsmål om kommunens erhvervspolitik. Foto Jim Hoff

Hvorfor står vindmøller stille?

Søren Frederiksen fra Thyregod spurgte ind til, hvorfor man egentlig overhovedet sætter vindmøller op.

- Jeg kan da se, at vindmøllerne mellem Thyregod og Brande tit står helt stille. Hvorfor gør de det? Kan det så overhovedet betale sig at stille dem op?

Her var svaret fra Jesper Houe, at det danske elnet ofte har for meget strøm i nettet, så det handler om at tilpasse mængden og at regulere produktionen. Og her er vindkraft noget lettere at regulere end andre alternative energitiltag, der producerer el – og at der faktuelt ikke er mange procent af tiden, at danske vindmøller står stille.

Bliver lavfrekvent støj et problem?

Mads Egelund ville så vide, hvor påvirket man bliver af lavfrekvent støj fra vindmøller, og hvor langt man skal være væk for at undgå at blive påvirket.

- I 2012 var der ringe lov omkring lavfrekvent støj, men det fik man så senere. I dag ligger boliger 720 meter væk fra vindmøllerne, og er man over 320 meter væk fra en vindmølle, bliver man ikke påvirket af lavfrekvent støj, oplyste Jesper Houe, og hertil føjede Christian Ackermann fra Urland, at man hos hans virksomhed har arbejdet intenst med videnskabelige undersøgelser omkring sundhed og vindmøller, og han kunne fortælle med reference til disse videnskabelige undersøgelser, at der i dag ingen udfordringer er med lavfrekvent støj.

Biogas – hvad og hvordan?

Christian Thisgaard fra Dørken ville gerne vide, hvorfra man skal få biomassen til biogasanlægget – ud fra en devis om, at der virkelig er rift om biomassen i dagens Danmark. Så kan området egentlig levere?

Her lød svaret, at der er et fint grundlag for biogas her i området, og at der er gode tilkørselsforhold.

Gitte fra Dørken fulgte op med et statement, idet hun slog til lyd for, at biogas sviner, at et energiparkprojekt ødelægger naturen, og at det hele burde kunne gøres på en smartere måde.

Peter Søndergaard fra Dørken ville høre nærmere om de 700.000 tons biomasse, der skal leveres hvert år til anlægget.

- Det betyder, at der skal køre 22-25.000 lastbiler til og fra området om året. Det skal vel ske på Givevej, og det vil da give en masse lugtgener, da det ligger tæt ved Thyregod by. Kunne man ikke finde en anden placering til biogasanlægget?

Til det svarede Jesper Houe, at det kommer til at foregå på en offentlig vej med lukkede tankbiler. Det er korrekt, at der skal køre cirka 200 lastbiler om dagen til og fra biogasanlægget. Det er vigtigt med trafiksikkerheden, derfor denne placering, forklarede Houe.

Hvorfor lige her?

Marie fra Sejrup ville vide, hvorfor energiparken netop skal ligge mellem Give og Thyregod.

- Der er så mange ejendomme, der bliver berørt her. Er der ikke andre muligheder, lød spørgsmålet.

Her forklarede Jesper Houe, at det altid er svært mht. placeringen.

- Dette område er valgt, fordi der er mange virksomheder her, der har brug for grøn strøm. Motorvejen er tæt på, så alt i alt er det et ideelt område at arbejde med – og så er det jo et område, der er udpeget af Vejle Kommune.

Houe kunne også fortælle, at det bliver danske Vestas, der kommer til at levere vindmøllerne, og at solcellekomponenterne kommer fra Kina, mens elementerne til biogasanlægget kommer fra flere steder i Europa. Mht. arbejdskraften så er der fri bevægelighed i EU, men at anlæggene er certificerede og altid udstyret med de nyeste luftfiltre – og at arbejderne betales i henhold til dansk lovgivning.

Lars Utoft fra Give Udviklingsråd kunne fortælle, at Give og Thyregod har fået tilknyttet en VE-facilitator, der skal guide de de to lokale råd gennem processen sammen med borgerne. Foto: Jim Hoff

Kun godt for virksomhederne?

Marianne fra Dørken kom med et statement, hvor hun mente, at det her projekt kun handler om penge og vækst for virksomhederne i området.

- Så kan vi gå og glo på vindmøllerne, mens hele området bliver smadret. Det her er en ommer.

Kurt Lundsfryd fra Vesterlund ville gerne høre, om der kommer nogle faunapassager, hvor den meget omtalte motorvej mellem Give og Viborg kommer.

Her lød svaret, at det jo ligger hos Vejdirektoratet at være opmærksomme på netop faunapassager. Her sagde Jesper Houe, at Vejdirektoratet gør meget ud af de grønne områder, og at man med de lokale beboeres hjælp ville kunne fremlægge mange muligheder for Vejdirektoratet.

Lilian fra Givevej 8 spurgte ind til biogasanlægget.

- Hvor skal biogasanlægget ligge, og hvor skal de omtalte ladestationer ligge? Og er det korrekt, at der skal bruges 30 tdr. land til biogasanlægget?

Her viste Houe på et kort, hvor biogasanlægget skal ligge, og at man er i dialog med udbydere omkring etableringen af ladestationer til biler og lastbiler. Ladestationen skal ligge tæt på motorvejen og vil fylde cirka et halvt hektar – og mere hvis der samme sted bliver etableret et transportcenter.

Ja tak til atomkraft

Rene Jørgensen fra Dørken opfordrede til, at man helt dropper vindmøller, biogas og solceller pga. støj og lugt. Vi var nogle af de første til at lave et lokalt svømmebad, lad os også være de første i landet til at lave et mini-atomkraftværk. Det fylder ikke ret meget, og I kan bruge min have helt gratis til anlægget – for sol og vind er bare ikke nok til at bære den grønne omstilling.

Jesper fra Dørken spurgte ind til de røde lamper, som vindmøllerne påmonteres for flysikkerhedens skyld.

- Skal de så stå der og lyse rødt hele natten, så området ligner et bordel, lød spørgsmålet.

Hertil kunne Jesper Houe svare, at vindmøllerne er udstyret med en radarstyring, der pinpointer lavtflyvende fartøjer. Fly fra Billund Lufthavn tænder ikke lamperne, da de fly ligger meget højt over området. Det kan være lavtflyvende lægehelikoptere eller en flok gæs, der kan tænde lamperne, som mest minder om baglyset på en bil.

 Hvor er solceller mest effektive?

Anne Grethe fra Thyregod spurgte ind til, hvad biomassen til biogasanlægget består af. Her var svaret, at det drejer sig om halm, græs, gylle og strøelse fra husdyrproduktion – og at der i området ikke er påtænkt en kyllingeproduktion, som skal tilføre biomasse til anlægget. Biomassen skal hentes i en radius op til cirka 25-30 kilometer fra anlægget.

Gitte Rasmussen mente, det er for meget at bruge 150 hektar på solceller.

- Det efterlader et stort goldt område. Solceller hører til ovenpå tagene på erhvervsbygninger, ikke i naturen, lød pointen fra Gitte.

- Ja, det er et stort område, men vi deler det op i flere sektioner i mindre klynger. Og solceller monteret på tage giver dels for lidt strøm og er for dyrt at etablere, svarede Jesper Houe.

Thyregod afgående formand for Borgerforeningen, Jens Erik Svane, opfordrede til sammenhold og samarbejde borgerne imellem. Foto: Jim Hoff

Huspriser og nyt erhvervsområde

Der blev også spurgt ind til huspriserne pga. vindmøller, hvor en borger mente, at hendes hus vil blive usælgeligt.

- Tror I folk vil bosætte sig her med udsigt til de store vindmøller?

Her kunne Jesper Houe fortælle, at det er en smagssag mht. vindmøller.

- Personligt synes jeg, at de er fascinerende, og det med huspriserne, det er oftest således, at de falder lidt under processen. Men når de først er oppe, så er huspriserne tilbage i normalt leje igen.

En borger spurgte indtil, om kommunen har planer om at udvide området med endnu mere erhverv, og hertil kunne borgmester Jens Ejner Christensen svare, at det ikke er noget, kommunen har indført i skrivende stund.

Med hensyn til midlerne fra den grønne pulje på omkring 38 millioner kroner, er det politikerne i Vejle Byråd, der beslutter hvor og hvordan pengene skal bruges – men at det bliver penge, der gør godt lokalt, er der ingen tvivl om.

Samarbejde er vejen frem

Jens Erik Svane, borgerforeningens mangeårige men nu afgående formand, håbede på stor tilslutning til de tre arbejdsgrupper, og at borgerne nu kigger fremad med gode visioner.

- Jeg håber ikke, det går lokalpolitik i det her. Vi ser jo ind i et kommunalvalg, og der her må ikke påvirke, hvor man sætter sit kryds. Vi skal undgå splid, vi skal håndtere det her lokalt og i samarbejde med hinanden akkurat som da borgerne her i tidernes morgen samarbejdede om jernbanen.

Her kunne Lars Utoft fra Give Udviklingsråd supplere med, at der er afsat midler til en VE-facilitator til de to bysamfund, som på fagligt og sagligt plan kan være med til at guide de to lokalsamfund klogt og godt gennem processen.

Afslutningsvis takkede Jesper Houe for et godt møde med mange gode spørgsmål i en god tone.

- Det har været en fornøjelse at være her i aften. Vi ser frem til, at vi kan blive hinandens positive medspillere, og vi ser frem til den gode og konstruktive dialog med jer, lød det afslutningsvis fra Jesper Houe.