En af Danmarks mest profilerede krigskorrespondenter er klar med foredrag på kroen i Give
Vi kender ham som en knalddygtig og seriøs journalist via en lang række tv-udsendelser fra en masse brændpunkter kloden rundt. Mandag aften den 21.10. står Rasmus Tantholdt klar på Diagonalkroen med sit foredrag ”Mit liv som krigsreporter”.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: Han kender om nogen til forholdene i de krigsramte regioner, som vi kan følge i TV, uanset og vi snakker Mellemøsten, Ukraine, Irak eller Afghanistan. Rasmus Tantholdt er stort set næsten altid hands on som krigsreporter, når det for alvor brænder på, og mandag den 21. oktober klokken 19.30 kan du høre ham fortælle om sit liv som krigsreporter bag kameraet på både godt og ondt.
Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder og har bl.a. dækket krigene i Ukraine, Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.
Et foredrag med både alvor og humor
Tantholdt vil løfte sløret for de etiske og moralske dilemmaer og om risikoen ved at arbejde i lande ramt af krig eller naturkatastrofer. Om de alvorlige historier, men også om de mange pudsige episoder, der opstår på rejserne rundt i verden. Et foredrag med alvor og humor – der altid er brand aktuelt. Senest var Tantholdt som den eneste skandinaviske journalist i Kyiv i de kritiske uger, da russerne invaderede Ukraine.
Et foredrag med Rasmus Tantholdt er inspirerende og oplysende, når han fortæller om livet som korrespondent, hvor han tit står overfor dilemmaer og pressede situationer. Rasmus formidler sine foredrag på en nærværende, imødekommende og empatisk måde, som skaber en hyggelig og uformel stemning til trods for de barske emner, der bliver taget op.
Mere info om foredraget finder du HER