Det var både lystigt og vemodigt: Farvel til loppemarkedet i Grønbjerg efter 43 år

Efter 43 år med liv, glade dage og byfeststemning med salg af loppeeffekter som det centrale samlingspunkt lukkede de to landsbysamfund Grønbjerg og Langelund definitivt ned for festlighederne lørdag den 17. februar. Dermed lukker loppemarked nummer 2 ned her i området grundet mangel på frivillige hænder. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

GRØNBJERG: Klokken 18:49 lørdag den 17. februar var det slut! 43 år med et altid muntert og fedt loppemarked i Grønbjerg/Langelund havde sunget sit sidste vers for publikum.  

Lyset blev slukket i Elkjærhallen og loppefolket samledes herefter i kantinen ved hallen for at slutte af, helt som de plejer over en bid brød og en kold øl plus det løse. Et altid muntert og lystigt islæt til loppemarkedet, men i år var der også vemodige undertoner, der lige skulle skylles ned. 

Let og god stemning – men også vemodigt 

En af de trofaste gutter på loppeholdet, Poul Rasmussen, der har været med, siden han kunne sætte sig op på en knallert, kan berette om en helt speciel dag – denne sidst dag med lopperne i Grønbjerg. 

-Loppemarkedet bar stort præg af at være afslutning på noget stort. Både under opstilling, under selve markedet og under oprydningen. Det var en god og let stemning, og der var gode snakke under kaffepauserne. Loppemarkedets formand Kaj Ivan Pedersen (om nogen synonym med loppemarkedet i Grønbjerg, red.) holdt sin sidste tale til gæsterne. Man kunne høre på ham, at han var lidt ramt af omstændighederne, og jeg tror, at samtlige gæster klappede, da han var færdig, fortæller Poul.

 Kaj Ivan Pedersen, formand for loppeudvalget i Grønbjerg-Langelund, gav den også som auktionarius - veloplagt som altid. Foto: Daniel Hoff

Godt 55.000 kroner i kassen 

Han kan derudover berette om en fin dag i hallen med et godt flow af besøgende. Der havde været 478 gæster, som sammenlagt smed 55.310,50 kroner, og kiosken omsatte for omkring 15.000, hvilket også ligger i den gode ende.  

-Alt i alt et rigtig flot resultat. Måske var det kvaliteten af lopperne, der gjorde at resultatet blev så flot, lyder det fra Poul Rasmussen med et stille smil.  

Dermed en fin afslutning på en begivenhed, der gennem 43 år har været en del af folkesjælen og identiteten på egnen der i smukke Langelund ådal.  

Unik hjælpsomhed 

Et større maskineri som et loppemarked som det i Grønbjerg-Langelund kræver masser af gode frivillige hænder, og dem er der masser af anerkendelse og ros til fra loppeudvalget - både i år og generelt gennem tiden. 

-Elkjærklubben hjalp som sædvanligt. Trofaste folk, som synes de stiller høje krav, når de vil have kaffe og kage, og at de altså gerne vil hjem og hvile sig, når de har gået i hallen i op mod 8-10 timer. Sådanne arbejdsomme og flittige mennesker laves der bare ikke så mange af mere! Kæmpe ros og stor tak for hjælpen, de sidste 43 år, lyder det anerkendende fra Poul Rasmussen. 

Nogle af de første folk, som gæsterne til loppemarkedet møder, er spejderne, der igen var klar til at hjælpe i indgangen og med parkering.

Gutterne fra Greenmountain Downhill Racing var på plads som sælgere i flere boder. Foto: Daniel Hoff

Flere generationer blandt hjælperne 

-De rutinerede folk fra den gruppe, kan heller ikke få andet end ros og tak. Den lokale knallertbande, Greenmountain Downhill Riders, droppede deres skrueaften om torsdagen, for at hjælpe i hallen ikke mindst som knivskarpe sælgere. Også et par af dem der kommer udenbys fra, gav et nap med. Vi mødtes dog til en fyraftensøl i klubben, sådan er det jo. Man kan jo, hvad man vil, lyder det med et smil fra Poul Rasmussen.  

Generelt er der flere gode eksempler på gode lokale folk der gennem årene, og gennem generationerne, har taget en tørn ved loppemarkedet. Ved bøgerne er det Betina Boye Jensen, som er flittig hjælper, og som har været tovholder på projekter som bålhytte, shelters osv. Hendes engagement er gået i arv til sønnen Mads, der startede som sækkevognsfører for mange år siden. 

 “Vi gemmer lige gulvtæpperne, hvis nu ......” 

Der er som sagt både et før, under og efter ved et loppemarked, og efter loppemarkedet blev tøjrester, legetøj osv. afhentet af folk, som er med til at viderebringe disse ting til Syrien og Ukraine.  

Poul Rasmussen kan berette om en hurtig og tæt på elegant oprydning.  

-Rutinerne med at trailerne bliver pakket til genbrugspladsen efter fin sortering, gør det meget lettere at tømme dem. Gulvtæpperne, der lægges på halgulvet for at skåne det, blev støvsuget og gemt på loftet til hvis nu….... 

Formandens tale lige fra hjertet 

Efter veludført og rutineret dåd med oprydningen blev der som indledningsvist skitseret inviteret til afslutning med en øl og smørrebrød i cafeteriet. Efter den første bid mad, rejste Kaj Ivan Pedersen sig op for at holde sin sidste tale som formand. Og her blev der stille i cafeteriet, skal vi hilse at sige.  

-Der var en tale, kom fra hjertet. Det kunne mærkes, at det gjorde ondt at stoppe. Men samtidig var han også klar i talen om de udfordringer, der er ved at køre et loppemarked. Han takkede alle hjælpere gennem tiden, og roste den indsats de havde leveret. Et fint indlæg der blev belønnet med en meget lang klapsalve fra folket ved bordene, fortæller Poul Rasmussen, der nok også selv sad med lidt fugt i øjenkrogene.

 Der var godt med gæster i Elkjærhallen, da der lørdag den 17. februar blev afholdt loppemarked i Grønbjerg for sidste gang. Foto: Daniel Hoff

Men hvad så med vores kageordning? 

Men talerækken fra familien Pedersen sluttede ingenlunde her, for så rejste lillebror Kristen sig op og holdt en lille tale.  

Han fortalte, at loppefolket i Grønbjerg igen havde igen fået ros for sorteringen af affald. Folkene på genbrugspladsen kunne forstå, at vi ikke længere skulle holde loppemarked, da vi har opsagt aftalen om at afhente effekter på genbrugspladsen.  

Og så ville de i den anledning høre, om der stadig var kage til dem om lørdagen i uge 7. For den aftale var ikke opsagt, ifølge deres viden, lød det med bred jysk humor fra Kristen Pedersen.  

Vand i øjnene 

-Slutteligt fortalte Kristen med et smil, at Kaj jo altid har været med i alt og vidst, hvad der er foregået både i hallen, på vores depot og på genbrugspladsen. Dog havde han ikke været med i beslutningen om, at der var indkøbt en gavekurv til den mangeårige formand, som tak for lang og tro tjeneste. Så der fik vi ham, konstaterer Poul Rasmussen med et stort smil. 

Efter denne fine afrunding sad formanden med vand i øjnene, men også med et stille smil og sikkert et eftertænksomt indre tilbageblik på de sidste 43 år i loppemarkedets tjeneste.

-Normalt er vi færdige med at rydde op og spise til omkring klokken 17.00. Men sidste billede er af haluret viser 18:49, og først der var vi klar til at tage hjem. Det trak ud på den gode måde. Folk havde ikke travlt. Vi vidste, at en æra var slut, når vi tog hjem, lyder den fine udgangsreplik fra Poul Rasmussen. 

Du kan se masser af fotos fra dette historiske loppemarked HER

 Poul Rasmussens søde datter Laura vinker her farvel til loppemarkedet for denne gang. Foto: Poul Rasmussen