
Brugsen og Michael gør det igen: Klar med største vinfestival nogensinde!
Brugsen i Give er igen i år klar med en kæmpe vinfestival. Michael Sørensen overgår alle parametre og er klar med et online annoncekatalog på rekordstore 60 sider. Og som billedet til denne artikel så fint symboliserer, så har Michael Sørensen og Brugsen sagt med glimt i øjet endnu en gang sat sig tungt på vinmarkedet.
Af Matti Skjøt Hansen
DET GODE BUTIKSLIV: Så skal du se at gøre dine smagsløg klar. Fra torsdag d. 3. april kl. 8.00 til og med søndag den 13. april slår SuperBrugsen dørene op for deres hidtil største vinfestival, og de gør det med maner.
Der er både franske og italienske vine i alle prisklasser og med deres mest solgte rødvin på vinmenuen. Når vinfestivalen først er i gang, så skal der købes ind efter Først-Til-Mølle-princippet, for når først de gode flasker er solgt, får Brugsens vinmand Michael Sørensen ikke flere flasker på lager til denne vinfestival.
- I Brugsen i Give har vi en mest solgt rødvin, som hedder ’Why Not’, som kommer fra Italien, og den er vi klar med til en pris der ikke er set før! – det er som sagt vores mest solgte vinserie, som folk skal glæde sig til at kigge og smage, nærmere på.
Ja-tak-tilbuddene på Facebook har sat gang i opsigtsvækkende salg.
Michael Sørensen kan fortælle, at Brugsens salg af vin er steget via Brugsens Facebookside, hvor man også har lanceret vin som Ja Tak-tilbud.
- Her kan vi præsentere nogle vintilbud, hvor man skal slå til, før det er for sent, for der er tale om en virkelig stærk pris. Vi har altid været passionerede omkring vin, men vi ved også, at vi skal være, hvor vores kunder er. Sociale medier som Facebook har givet os en unik mulighed for at kommunikere direkte med vores kunder og dele vores viden og passion for vin på en personlig måde, fortæller Michael.
En unik smagsoplevelse
Dette 60 sider store annoncekatalog præsenterer en begivenhed, hvor både nybegyndere og erfarne vinkendere kan få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. For fredag den 4. april fra kl. 10-18.00 er der vinsmagning i forhallen i Brugsen, og her vil du få mulighed for at smage på et væld af nye vine fra både kendte og mindre kendte vinregioner.
- Hver flaske er omhyggeligt udvalgt for at sikre, at folk får en smagsrejse, der spænder fra klassiske favoritter til helt nye oplevelser, og der er vine fra hele verden med en vis overvægt på de italienske og franske vine, siger Michael.
Han har efterhånden oparbejdet så godt et netværk med diverse vinleverandører, at Michael altid er en af de første, der bliver kontaktet, når man står med et godt tilbud – ja, han er endda blevet kontaktet af en leverandør live fra en vingrotte i Frankrig, hvor leverandøren stod med et her-og-nu kanontilbud. Og netop derfor kan man i Brugsen præsentere så mange spændende vine til priser, hvor alle kan være med.
Brugsens vinmand, Michael Sørensen, har fået læavet et annoncekatalog på hele 60 sider, der kan tilgås online via Brugsens Facebookside. Foto: Matti Skjøt Hansen
En spændt og glad vinmand
- Jeg er super glad for, at vi kan rykke vinfestivalen til næste niveau, både med indhold af vine, men også kvaliteten og skarpe priser. Jeg fokuserer meget på, at trygheden skal være der, og at det er efter kundens principper og ønsker, vi køber flaskerne hjem. Vi kan som en slags højdepunkt rent vinmæssigt præsentere to Beaujolais-vine fra Fleurie-området. Vine der altid ligger fra 150 kroner og opefter, men lige her til vinfestivalen kan vi sende dem afsted til priser, der aldrig før er set i Danmark. Hvis ikke det er en cliffhanger, så ved jeg ikke, lyder det med et stort smil fra den rutinerede vinmand, der efterfølgende tilføjer:
- Jeg glæder mig super meget til en hyggelig og smagfuld overraskelse af en vinfestival, som er den vildeste ever. Vi stiller med stærkeste hold af leverandører og folk her fra Brugsen til den store vinsmagningsdag, som altid er en festdag. Så mon ikke vi ses til vores største vinfestival nogensinde, lyder det fra en meget forventningsfuld vinmand.