Blues i baghaven: Harresø Have Kursuscenter inviterer til sensommerfest 

Sanne Løfberg og Lars Rubusch fra Harresø Have Kursuscenter har nu været i gang et år med at udbyde aktiviteter og events sammen med deres daglige udbud af yoga, træning og massage. De har fået en fin start og er nu klar til et nyt år med masser af spændende tiltag, heriblandt en vaskeægte havefest med fed bluesmusik. 

Af Jim Hoff – jimhioff@voreslokalavis.dk  

GIVSKUD: Efter et aktivt første år med Harresø Have Kursuscenter går Sanne Løfberg og Lars Rubusch nu ind til år med masser af gejst og energi funderet på et fint første år. Konceptuelt hviler Harresø Have på to ben, idet der udover den daglise basisservietilbud som yoga, træning, massage og svedhytte også inviteres ind til en lang række forskellige aktiviteter og events som foredrag, musikevents, fællesspisninger med plads til 40 gæster i jurten i den hyggelige have. 

-Vi har fået en god start og har bestemt mod på mere. Der er således flere foredrag og fællesspisninger på vej. Vores jurt er blevet booket til en del foredrag, ja der er endda blevet holdt konfirmation i den, den kan også bruges til undervisning. Folk kan godt lide setuppet her, fordi vi ligger i en skøn natur, har en dejlig have, så man både kan nyde hinandens selskab og tage naturen ind – og her kan man også møde nye samtalepartnere, fortæller Sanne og Lars 

Dansk blueslegende fyrer den af til sensommerfest 

De har bestemt ikke fortrudt, at de kastede sig ud i projekt Harresø Have Kursuscenter tilbage i september 2023.  

-Vi er glade for at vi startede det her projekt op, og vi kan begge passe vores jobs ved siden af og så komme her hjem og virkelig få skuldrene ned og bare nyde det. Nu er vi den 14. september så klar med en rigtig sensommerfest med musik og spisning. Vi har booket Kenn Linding Blues Band, med Kenn Linding i spidsen. En notabilitet, der blandt andet har varmet op for B.B. King, så det en herre der kan sin metier, fortæller Lars. 

Kenn Linding er om nogen synonym med bluesmusik her i Norden. Han har sammen med sit band været en institution i det danske jazz- og bluesmiljø. Han har spillet tusindvis af koncerter hvor humor, alvor og spilleglæde tilsat altid fyldte dansegulve har været kendetegnende for den nu 69-årige bluesmands meritter. En frisk, veloplagt spillemand, der virkelig giver sig 100 procent på scenen til stor fornøjelse for sit publikum. 

Dørene til have åbnes klokken 16.00, og Kenn Linding og band går på scenen på terrassen i haven klokken 17.00.  

Den legendariske danske bluesmand, Kenn Linding, kommer og spiller med sit band til sensommerfesten i Harresø Have Kursuscenter. Privatfoto

Foredrag og fællesspisning på plakaten i august og september 

Men allerede inde den fine sensommerfest løber af stablen, er der to events i udbud fra Harresø Have. Den 29. august klokken 19.00 er der foredrag med Dorte Prang, der fortæller om hvordan man skabet der gode liv. Foredraget hedder ‘Livsskabelse med energibevidsthed’ og er baseret på en tragisk hændelse i hendes eget liv, hvor hun mistede sin 22-øårige søn, der valgte livet fra. Det har givet hende store indsigter om livet, og hvordan det gode liv kan skabes, og hun berette om, hvordan man kan komme i uoverskuelige situationer, og hvordan man kan rejse sig igen. 

Mandag den 3. september inviteres der ind til fællesspisning, og her kan du orientere dig om de faktuelle omstændigheder på Harresø Have Kursuscenters hjemmeside.  

 I forhold til foredrag havde Sanne og Lars en fantastisk oplevelse med Lars Mygind, der totalt fyldte jurten, og de oplever, at deres foredragsudbud faktisk er i stand til at tiltrække folk langvejs fra til Harresø. 

Folk har opdaget jurtens fantastiske energi og muligheder 

 -Folk og foredragsholdere er ved at få øjnene op for, hvad det sted her kan. At holde foredrag, sammenkomster eller events i jurten er bare en helt speciel og fantastisk oplevelse, og vi er meget åbne for at folk byder ind og bruger jurten endnu mere. I specielle tilfælde kan man godt låne jurten gratis; det er noget vi finder ud af sammen med folk. Det er vores store mål at bringe folk sammen, at skabe gode fællesskaber her, og på den konto er vi meget åbne. Her er der på alle måder højt til loftet og en stor rummelighed, siger Sanne og Lars.  

De kan også fortælle, at der skal fejres nytår i jurten her i 2024. Jurten er lejet hele dagen til et nytårs-retreat, og selv om det skulle være decemberkoldt, kommer ingen til at fryse, fordi der er etableret en pilleovn, så jurten kan varmes op.  

Harresø Have Kursuscenter er også tilgængelig på Facebook, hvor man kan følge med i livets gang i det smukke og altid hjertevarme setup hos Sanne og Lars. 

Her kan du læse den artikel om Sanne og Lars, som Vores LokalAvis skrev tilbage i oktober 2023.