60-års skolejubilæum fra Give Skole
Fredag den 7. juni var en flok tidligere skoleelever fra Give Skole samlet til jubilæumsfest i Huset i Give. Det var 60 år siden de tog realeksamen.
Af Jim Hoff -jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: I de go’e gamle dage var det noget der hed realeksamen, og dem blev indført med den nye skolelov i 1903. Efter 1963 gik man i 1.-3. real, som man påbegyndte efter 7. klasse Realklasserne blev afskaffet i 1975-1978, så det sidste hold fik realeksamen i sommeren 1978.
Men de gode folk dette skriv handler om fik deres realeksamen tilbage i 1964, hvor det foregik på Give Skole på Rådhusbakken, en lokalitet de ri dag kendes som byens kulturhus ved navn Huset. Tidligere fungerede stedet som kommunekontor, som det hed i de glade 70’er og de fede 80’ere.
Fredag den 7. juni var en god flok tidligere ‘realister’ fra netop Give Skole samlet i Huset for at fejre deres 60-års jubilæum. I alt 10 elever havde denne dag fundet re-unionstøjet frem og havde smurt både stemmebåndene og fodret hukommelsesmaskinen, så de var klar til en mase gode snakke om de go’e gamle dage.
Den fremmødte flok bestod på dagen af: Henning Korshøj Nielsen, Jørgen Ladegaard Nielsen, Ivan B. Andersen Leif Antonsen, Finn S. Hansen, Ole Johansen, Karin Kjesma, Arne Jul Madsen, Lisbeth Lund og Poul Egeskov.
Det er Peter Teilmann, der oprindeligt også er fra Give, har taget denne artikels foto.