Vi tager lige hul på 2025 6 dage for tidligt: Uge 1 avisen er klar i dag!

Selv om vi på papiret har juleferie, kan vi altså ikke lade være med at lave avis. Derfor, og fordi det giver så god mening i forhold til vores annoncører, så udkommer vores første avis i 2025 faktisk i dag fredag den 27. december.

Af Jim Hoff - jimhoff@voreslokalavis.dk 

 GIVE-EGNEN: Det gør ikke noget, at man en gang imellem er lidt forud for sin tid, og ud fra den devise udkommer Vores LokalAvis nr. 1 anno 2025 allerede fredag den 27. december. 

Det betyder rent praktisk, at avisen kan afhentes fra de 21 forskellige pick-up steder efter klokken 11.00. De friske gutter på trykkeriet hos OTM i Ikast er klar med avisen fra tidlig morgenstund, og vores altid morgenduelige avisbud, salgschef og avisdirektør har tanket dytten op med masser af el, så han står klar i sin flotte blå/gule Hummel træningsdragt fra start 80'erne til at sprede avisglæde ud over folket.

 E-avisen er allerede klar fra tidlig morgenstund, så her kan du tage forskud på de mediemæssige nytårløjer.