Check på 23.000 fra Rema 1000: Flot økonomisk boost til Give Badmintonklub

Den lokale badmintonklub i Give oplever i disse måneder flot fremgang, hvor klubben på cirka tre måneder har tredoblet medlemstallet i ungdomsrækkerne. Og nu får klubben så en rigtig flot økonomisk håndsrækning i form af en donation på 23.000 kroner fra Rema 1000 i Give.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

Det gode foreningsliv: Smilene er ekstra brede hos bestyrelsen i Give Badmintonklub i disse uger. For det første er man gået fra 8 medlemmer på ungdomssiden ved opstarten i efteråret 2024 til nu primo januar at kunne tælle 24 medlemmer.

Der er altså tale om en tredobling – og det er på bagkant af godt og ambitiøst arbejde med at hverve nye, unge spillere, at klubben kan se tilbage på denne fine udvikling.

For det andet er det lykkedes for klubbens næstformand, Thomas Klinke, at lande et flot sponsorat fra Rema 1000 i Give, hvor indehaver Louise Concordia Hansen og hendes mand og souschef, Dennis Trend Hansen, mandag aften i Danbolig Hallen leverede en check på hele 23.000 kroner til Thomas Klinke.

Bakker gerne op om lokale foreninger

- Vi støtter gerne gode lokale foreninger, og da Thomas henvendte sig til os for et sponsorat til badmintonklubben, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville støtte dette gode projekt, hvor klubben giver plads til alle. Det er vigtigt for en by som Give med mange fine aktiviteter, for det er med til at holde liv i byen og med til at gøre den attraktiv.

- Vi bakker gerne op om gode lokale foreninger og deres ildsjæl, for vi ved godt, at der ligger et kæmpearbejde i at være frivillig. Vi selv begge to tidligere brugt mange timer som frivillige i diverse foreninger, der hvor vi kommer fra. Derudover vil også gerne betale lidt tilbage i forhold til den flotte modtagelse, vi har fået af borgerne her i Give og omegn, fortæller Louise og Dennis, der pointerer, at de er villige til at støtte det gode lokale foreningsliv, alt det de kan.

Give Badmintonklub harf fået et sponsorat på 23.000 kroner fra Louisa og Dennis fra Rema 1000 i Give - og her er nogle af pengene gået til nye flotte klubtrøjer. Foto: Jim Hoff

Nye klubtrøjer

De gode penge går til at finansiere nye trøjer til i alt 35 medlemmer, heriblandt trænere, i badmintonklubben Udover Rema 1000s hovedsponsorat har også Brændegården Transport, Webtimisten, H & V Larsen samt Sportigan været med til  at de 35 nye flotte orange trøjer kom i hus.’

- Vi er virkelig taknemmelig for, at Rema 100 støtter os så flot. Det betyder både, at vi kan give vores spillere de her flotte nye trøjer, og at vi generelt får lidt penge til klubkassen og den daglige drift. Vi har førhen kunnet gøre det således, at spillerne, når de betalte kontingent fik en klubtrøje. Og det kan vi så også gøre igen takket været det her fine sponsorat. Nu kommer vi til at stå knivskarpe til Give Egns Mesterskaberne i badminton, som vi som klub står for her i Give Idrætscenter den 8. marts, lyder det fra en stolt badmintonformand.

Bonusinfo: Ifølge ædruelige rygter i klubben, er det næstformand Lars Morell, der har foldet sine talenter ud som designer i forhold til den nye badmintontrøjes flotte look – og det er han sluppet rigtig godt fra med en ganske fin placering af Rema 1000-logoet på ryggen af trøjen.

 Og på denne måde kan samtlige Givespillere på flere måder drage til egnsmesterskaberne med Rema 1000 i ryggen.

Andre læser

Badminton for begyndere er populært: Flot tilstrømning til miniton

Åbent Idrætscenter – En ferieaktivitet, der er kommet for at blive

Omstillingsparat og still going strong: Frem Thyregod har nu 100 år på bagen!

Ildsjæle kan være stolte: Det nyopfundne loppemarked i Grønbjerg blev et stort hit

Vinterferieugen i Givskud Zoo blev en succes med besøgstal over forventning