Per siger stop efter 33 år: Brandstationen i Give siger farvel til en kompetent og rutineret brandmand

1. november 1991 trådte en dengang ung og ret langhåret gut ind ad døren på Falckstationen i Give for at tage sin første tørn som deltids-brandmand. Her 33 år efter træder den nu knap så unge og særdeles korthårede herre så ud ad døren igen efter at have udtjent sin værnepligt som deltidsbrandmand for at hellige sig jobbet som brandmand i Randers 100 procent.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Brandstationen i Give har sagt farvel til en af stationens faste støtter og rutinerede deltids-brandmænd, idet der blev sagt officielt farvel til Per Holm, der har tjent stationen og dermed også folket i hele 33 år.

 Dermed er kernen af folk med mere end tre årtier på bagen på stationen skrumpet en mand ind, men vi skal lige for god ordens skyldt understrege, at Per ikke har lagt de gode gerninger på hylden, idet han fortsætter med at udøve sit hverv som heltids brandmand på brandstationen i Randers, et hverv Per har løftet siden 2008, hvor han blev fastansat på stationen i Randers, hvor han er på døgnvagt 2 gange om ugen.

33 år som deltidsbrandmand – stik lige den!

Det er blevet til hele 33 år som deltidsbrandmand på stationen i Give, og hvis vi lige kigger 33 år tilbage i kalenderen, arbejdede Per dengang som støbetekniker på Lego. Og her var det en god kollega, der selv var deltidsbrandmand, der lokkede Per ind i den gesjæft.

- Han fortalte mange spændende ting om jobbet som deltidsbrandmand, og så stod de lige og manglede folk på stationen i Give. Jeg tænkte, at det lød interessant, søgte jobbet og fik en snak med daværende stationsleder, Harry Søgaard, som så ansatte mig den 1. november 1991. Jeg fik så min uddannelse i 1992, først et weekendkursus og så 3 uger på funktionsuddannelsen, hvor jeg blandt andet blev uddannet røgdykker, fortæller Per over en kop kaffe on rundstykker i det hyggelige og altid gæstfrie køkken på stationen i Give.

I top 3 på stationen

Per har sneget sig ind i top-3 over folk med størst anciennitet på stationen i Give, hvor han ligger lunt i svinget sammen med stationsleder Erling Jørgensen og redder Preben Kjeldsen. En rutineret trio med masser af erfaring, og en trio der er med til at sætte ånden og kulturen på stationen i Give.

Til stede under samtalen er netop også stationsleder Erling Jørgensen, og han byder fint ind i samtalen med Per Holm både med gode faktuelle input og spændende fotos

I perioden 1991-2008 passer Per forskellige civile jobs. Efter at have arbejdet som støbetekniker på Lego, kører han i en periode taxa, og han arbejder også som portør på Give Sygehus (Ja, vi kan stadig godt huske dengang vi havde et superveldrevet og velfungerende sygehus i Give)

Brandmand både i Randers og Give

I 2009 bliver Per forfremmet til holdleder på stationen i Give, og samtidig med at han passer jobbet som deltidsbrandmand, arbejder han også som fastansat på stationen i Randers. Det kan man da at brænde for sit job!

- En gang brandmand, altid brandmand. Sådan er vi mange, der har det her på stationen i Give. Rent personligt handler det job her om at være med til at gøre en forskel for andre, og vi ved jo, at der er behov for os. Det betyder, at man har et virkelig meningsfuldt job.

-En anden ting er kammeratskabet og den gode holdånd, som vi har her på stationen. Vi ser hinanden i fritiden, brandfolk og reddere på kryds og tværs. Vi har en god jargon og er gode til at bakke hinanden op – og selvfølgelig har vi også en rigtig god værkstedshumor her, pointerer Per.

Hele 33 år nåede Per Holm at være tilknyttet brandstationen i Give - en fornem indsats i andre folks tjeneste. Foto: Jim Hoff

Den dag Per lukkede grillen i Dørken 7-8 timer

Den sidste bliver lige understreget af stationsleder Jørgensen, der her lige sniger en anekdote ind om dengang, Per ene mand lukkede grillbaren i Dørken en 7-8 timer.

-Der var Per godt nok ikke populær blandt grillens stamgæster. Men ok, det handlede om et kemikalieuheld tæt ved kiosken, og så skulle der spærres af i en radius af 100 meter, og det betød, at Per som stationens mand på stedet måtte bede Ulla i grillen pm at lukke ned. Det er en historie, vi griner en del af ind i mellem og tager frem, når Per bliver lidt for kæk, lyder det fra Erling med et stort smil, mens Per ryster overbærende på hovedet og tænder et stort smil.

Familiens flotte opbakning

Når man hopper i brandmandsdragten, er der naturligvis en familie, der meget gerne skulle spille med på holdet, og sådan har det også været i Per familie. Han er gift med Helene, og sammen har de to piger, Sofie og Freja. Familien bor i Give, og Per har som den vaskeægte brandmand han jo er, altid sørget for, at de har boet så tæt på brandstationen, at han kunne være der indenfor de 5 minutter man har, inden der er afgang fra stationen. At møde til tiden, gerne 1-2 minutter før, er noget Per altid har sat en stor ære i.

-Jeg har altid mødt stor forståelse fra min familie. I starten skulle de da lige vænne sig til, at min alarm bippede ret meget, og jeg så skulle storme ud ad døren. Der var nok kun én gang, hvor Hellen satte stopklodserne i, da alarmen bippede. Det var midt under Sofies barnedåb. Alarmen lød, jeg rejste mig for at drøne afsted, men så bad fruen i huset mig i meget tydelige vendinger om, at jeg satte mig ned igen med ordene ”Per, du bliver her!” Og det gjorde jeg så!

Mange gode oplevelser, men også nogle af de tunge

Der vil altid være nogle udrykninger, der sætter sig i hukommelsesbanken på en brandmand, og her husker Per især sin allerførste udrykning på stationen i Give.

- Vi røg afsted til en skorstensbrand i Riis, og det jeg især husker, at Erling var med, og at han fik en tagsten i hovedet under slukningsarbejdet. Men ellers er det svært at plukke nogle højdepunkter ud. Der har de været mange udrykninger, hvor vi bagefter har klappet hinanden på skulderen og sagt til hinanden, at det klarede vi rigtig godt. Når man er med til at redde menneskeliv, redde dyreliv og stoppe ildebrande har man det godt bagefter.

- Men selvfølgelig har det også være det helt svære trafikuheld og arbejdsuheld med dødsfald til følge – det er oplevelser der sætter sig i en, og der har vi heldigvis nogle gode debriefinger bagefter her på stationen, hvor vi får snakket tingene godt igennem. Og her på stationen har vi en kultur, der gør, at det er ok, at man siger fra, hvis tingene bliver for voldsomme – det er fuldt accepteret, for der har vi bare hinandens ryg, fortæller Per.

Per Holm fremhæver det at være med til at gøre en forskel for andre samt det gode kammeratskab på stationen som de mest motiverende bevæggrunde for nu 33 års tjeneste som deltidsbrandmand., Foto: Erling Jørgensen 

Har vel udtjent min værnepligt i Give

Nu blev det til 33 år som deltidsbrandmand på stationen i Give, en virkelig flot præstation. Men kombinationen med at være fastansat brandmand i Randers og deltidsbrandmand i Give er simpelthen blevet for kompliceret.

- Nu har jeg været her i 33 år, så jeg tænker, at jeg har aftjent min værnepligt. Det er virkelig meget at se til i Randers, hvor vi er oppe på en 700-800 udrykninger om året. Jeg har to døgnvagter om ugen, og vi er cirka 20 mand på vagt ad gangen i Randers. Det er supergode folk med samme uddannelse og dygtighed som brandfolkene her i Give,

- Men der er en stor forskel i de ting, vi kommer ud til i Randers i forhold til her på Give-egnen. Vi har udrykninger til havnen, fjorden og der er en del højhuse samt en stor by. Vi har dog så ikke nær så mange gårdbrande som her i Give.

Udrykning med døtrene på bagsædet

Erling Jørgensen har endnu en fin lille anekdote om Per Holms virke som brandmand.

-De første år skete det af og til, at Per var alene hjemme med pigerne, når alarmen bippede. Og hvad gjorde han så? Jo, pigerne ind på bagsædet i bilen og så ellers afsted ned på stationen. Så mens Per klædte om og gjorde klar til udrykning, så blev pigerne hentet af noget af Pers familie, der bor tæt på. Og pigerne, de elskede at være en del af farmands udrykning, de syntes jo det var spændende, husker Erling.

Afslutningsvist giver stationslederen også Per nogle fine ord med på vejen.

-Per har altid været en stille og rolig fyr. Nogle gange næsten helt usynlig. Men hans ro har smittet af på de andre, og det er vigtigt, at man bevarer roen og overblikket i det job her. Per har også altid haft godt styr på tingene, og den erfaring han oppebærer, er jo uundværlig for vores station. Og Per har lært godt fra sig som holdleder, og han kommer også med den helt rigtige korpsånd – og den slags kan man bare ikke købe for penge, lyder det fine skudsmål fra den garvede brandmand og redder.