
På Torvet var over 250 børn i dag med til at kick-starte årets isskulpturfestival.
Børn og by, foreningsliv og skoleliv – det er bare nogle elementer der hænger brandgodt sammen Give, og det fik vi endnu et bevis for fredag den 13. december, hvor 250 børn var med til at pynte midtbyen på med julepynt og dermed åbne døren på flotteste vis til Isskulpturfestivalen lørdag den 14. december.
Af Hanne Lund og Jim Hoff
JUL I GIVE: Børnene kom fra Firkløverskolen og sikke et syn, da de i lange rækker kom gående ned ad Torvegade. Med sig havde de det fineste julepynt til at udsmykke byens juletræ på torvet og de mindre juletræer i gaderne.
Og hvor havde de bare gjort meget ud af det.
Iskrystaller af perler, fletstjerner, perleplader med julemotiver og laminerede iskrystaller - jo, nu blev der for alvor pyntet til jul i Give by.
Uden mad og drikke duer julepynte-heltene ikke, så der var frokost indbygget i dagens julepyntning. Privatfoto
Forberedelserne
Udover det rent praktiske og kunstneriske arbejde med jule og is pynten, har børnene også fået mange gode snakke om hvad det vil sige at være borger i en by som Give.
Fortællingen om at Give er skulpturby og arrangerer noget så flot som en isskulpturfestival fyldte meget i børnenes bevidsthed.
Else Sandahl Pedersen, leder af 0. klasse, fortalte om at hele processen havde givet anledning til mange gode snakke.
Hvad betyder et fællesskab? - hvordan tager man ejerskab i det fællesskab man så er en del af? og hvordan er alt dette med til at få en hel by til at blomstre?
Masser af snak, hygge, sang og dans om juletræet
Byens træer ser lige nu fantastisk ud og husk når du ser det flotte julepynt: det er et af byens børn der har bidraget til fællesskabet for at løfte byen.
Med bare 11 dage til juleaften er det da næsten ikke til at vente med at danse om juletræet.
Så da det store træ på Torvet var pyntet og alle børn havde fået frugt, juice - og et lille stykke slik - gik det i rask trav omkring juletræet med den smukkeste julesang gjaldende ud i byen.
Så er der gjort klar til den storfe isskulpturfestival lørdag: Juletræerne i midtbyen er pyntede, så nu kan istiden bare komme an. Privatfoto