Er du i tvivl om hvad der sker på Give-egnen, så tjek lige avisens kalender

Vores LokalAvis har siden marts kørt med en aktivitetskalender for Give og omegn. Det handler om overblik og synlighed på et marked i et aktivt område, hvor der sker massevis af gode ting. Kalenderen er synlig på Vores LokalAvis hjemmeside i den grønne menubjælke. 

Af Søren Grunnet og Jim Hoff 

KALENDER: Vores LokalAvis efterkom i starten af marts måned i år stort ønske og behov for byens og lokalområdets mange foreninger, diverse råd og eventarrangører. Vi lancerede en kalender, hvor man nemt og overskueligt kan orientere sig i de forskellige arrangementer, der sker hen over året i vores store lokalområde. 

En kalender som foreningslivet har fået godt øje på, og som bliver flittigt brugt. 

Det handler om markering af aktiviteter som generalforsamlinger, årsmøder, diverse arrangementer i by og i vores oplandsbyer, foredrag, shows og events.  

Sportskampe i løbende turneringer samt diverse faste træningstider/faste aktiviteter skal ikke i årskalenderen. Tingene skal have nyhedens skær og interesse.  

3 muligheder for at komme med i kalenderen 

Der er følgende muligheder for at komme med i kalenderen: 

1. Hvis man har indrykket en annonce i Vores LokalAvis i e-avisen, i selve online-avisen eller i den trykte avis, så er det helt gratis at få sit event/arrangement med over i kalenderen. 

2. Hvis man gerne vil have sit arrangement med i kalenderen, uden at have indrykket en annonce, koster det 300 kroner. Her kan man så opliste navn på eventen, (f. eks årsmøde eller koncert i Huset), tid, sted, pris osv. samt en kort beskrivelse af arrangement. 

3. Hvis man i forvejen har en annonceaftale med avisen, koster det blot 100 kroner, at få sin event med over i kalenderen.   

Handler om at skabe overblik 

Vi håber, at mange vil være med til at dele deres events og arrangementer i vores nye kalender, så vi kan få skabt et godt overblik over, hvad der sker, og hvornår det sker, her i vores lokalområde. Det er med til at undgå uheldige sammenfald af events – især hvis man er hurtigt ude med at få lagt sin event ind i kalenderen.  

Rent praktisk foregår det på den måde, at man henvender sig til Søren Grunnet på sg@voreslokalavis.dk. Her sender man en beskrivelse af sit arrangement, tid/sted, pris osv. Og der må jo meget gerne følge en fin lille beskrivelse med af arrangementets indhold osv.    

Det er en rigtig god ide at sende sit logo med og meget gerne også et foto der kan skabe lidt blikfang for eventen. 

Lige nu kan du for eksempel se, hvornår, der er Black Friday, hvornår juletræet i Give tændes, hvornår Gurli Gris kommer til byen og hvornår Isskulpturfestivalen kører.