5 år med Klinik La Vie i Give: Cecilia stortrives i Give og er klar med spændende nyheder

28-årige Cecilia Rose Kristensen overtog Klinik la Vie for 5 år siden fra Vita Frisesdahl Rasmussen, og det har hun bestemt ikke fortrudt. Der er godt gang i butikken, og i 2023 flyttede hun til Give med sin mand og to børn for at være tæt på klinikken. Hun lancerer nu spændende nyheder, der både kan forbedre dit look og dit sexliv.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Den 8. oktober 2019 overtog den dengang 23-årige Cecilia Rose Kristensen Klinik la Vie efter Vita Frisesdahl Rasmussen i Vestergade 4 i Give. Og der er ifølge Cecilia sket rigtig meget på de fem år – både med klinikken og hendes privatliv.

Hun er nu mor til to børn, og hun flyttede i 2023 fra Hejnsvig til Give sammen med sin mand og de to børn, og dermed har hun og familien nu en hverdag, der gør det lettere at have klinik med åbningstider om aftenen og i weekenderne.

Permanent make-up til øjenbryn og læber

-Jeg har over de fem år fået renoveret klinikken og fået en del nye behandlingsformer ind. Det helt store koncept, jeg har taget ind, handler om permanent make-up. Nu kan man her få tatoveret øjenbryn og læber. Det kan skabe bedre symmetri i ansigtet at øjenbrynene er ens, og at man kan få farverne tilbage i læberne. Man mister nemlig typisk farve i læberne med alderen.

- I det hele taget er det blevet meget in at få tatoveret sine læber og øjenbryn, der er en stor udvikling indenfor det felt – og det er jo også en naturlig måde at gøre ens hverdag lettere i forhold til at skulle stå hver morgen og bruge timer på make-up arbejde, siger Cecilia, der er uddannet kosmetisk tatovør.

Nu med selvbetjent skønhedspleje

En af de bedre investeringer hun har foretaget, handler om den Beauty Agent maskine hun råder over. Faktisk har hun nu to af slagsen, og den ene af maskinerne står i et rum for sig selv med indgang ude fra baggården.

-Jeg har fået det stillet sådan an, at man kan bruge maskinen via selvbetjening. Man kan altså give sig selv en professionel behandling, lige når man har tid til det – også udenfor de normale åbningstider. Man henter en nøglebrik her i klinikken, køber et klippekort, og så er man ellers i gang. Man får naturligvis et grundkursus hos mig, inden man går i gang, og oftest er det da også kunder, der har fået behandlinger hos mig, der gerne vil fortsætte med behandlingerne. Det har virkelig været en stor succes med det tiltag, siger Cecilia, der for øvrigt fik titlen som Årets Klinik i 2023 i forhold til hudpleje.

 

 Cecilia har anskaffet sig en ekstra BeautyAgent maskine, og den kan kunderne selv betjene, lige når de har tid og lyst. Foto: Jim Hoff

Bedre sex og bedre orgasmer

Så kommer vi til en ganske opsigtsvækkende nyhed i klinikken, for Cecilia har investeret i en EM Power Chair. En stol, der udsender elektromagnetisk og den vej rundt stimulerer blandt andet bækkenbundsmuskulaturen.

-Faktisk er det sådan, at jeg med indkøbet af denne EM Power Chair kan love folk, der bruger den, bedre sex, bedre orgasmer og at man kan blive fri for inkontinens, lyder det fra Cecilia med et smil.

-Studier fra USA viser, at stolen leverer gode resultater, og den er også god til kvinder der efter en fødsel trænger til at blive strammet op. Mænd kan også have gavn af den i forhold til at få bedre seksuel tilfredsstillelse -så der er gevinster at hente for både mænd og kvinder.

Cecilia har købt en EM Power Chair, som vil være klar i klinikken inden november. Stolen præsenteres ved en beauty event den 4. november. PR-foto

Svarer til 12.000 knibeøvelser på en halv time

Behandlingen er ifølge Cecilia helt smertefri, man beholder sit tøj på, og behandlingen varer 30 minutter.

-Man anbefaler 3-6 behandlinger hen over 2-3 uger, og så kan man vende tilbage eventuelt efter et års tid. Jeg har her et eksempel på stolens gode effekt: En 80-åriog kvinde døjede med inkontinens om natten og måtte derfor sove med ble. Efter nogle behandlinger i EM Power Chair kunne hun smide bleen. Derudover ved man, at en behandling i stolen svare til at lave 12.000 knibeøvelser på 30 minutter, så der er virkelig noget at hente her, pointerer Cecilia.

Hun regner med at maskinen er klar i klinikken inden november, og hunhåber at kunne præsentere den for sine kunder til en beauty event den 4. november.

I forhold til 5-års jubilæet, så fejrer Cecilia det i klinikken fra den 8.- til og med den 10. oktober med en række store besparelser på hudplejeprodukter, og hun vil også stå klar med kaffe/te og kage til gæsterne i klinikken.

 

 I 2023 modtog Celilia prisen som 'Årets Solo Klinik', og den 8.-10. oktober kan hun fejre 5-års fødselsdag med Klinikken i Vestergade iGive. Foto Jim Hoff