Gyserafslutning: Give lukker forårssæsonen af med endnu en oprykningsfinale

Det er The Final Countdown, når Give Fremads jyllandsseriemandskab fredag aften løber på banen mod tst fra Aarhus til forårets sidste kamp. For begge hold står der oprykningsbilletter på spil, og vinder Give kampen, indtager de rækkens 1.plads i hvert fald frem til søndag, hvor nuværende etter, Kolding B., skal et smut til Aabenraa. Aarhusianerne skal vinde fredagne dyst for at nå rækkens 2. plads og dermed kvalifikationsspillet til JS 1.

Af Jim Hoff - jimhoff@voreslokalavis.dk

FODBOLD: Så er det nu! Fredag aften møder Gives JS-hold i en direkte duel mod tst fra Aarhus i en kamp, der har afgørende betydning for, om Give skal være en definitiv del af oprykningsspillet til JS 1, eller om man står tilbage med tomme hænder efter en ellers rigtig flot præstation som nuyoprykkere til JS 2-rækken. 

Give kommer med en flot og fremfor alt helhjertet præstation fra sidste uges 1-1 kamp mod rækkens nr. 1 fra Kolding B. Dén kamp bør give holdet masser af gejst og selvtillid, når nr. 3 fra tst møder op fredag aften på Waldstadion. 

 Gæsterne kommer med en uhyggelig stærk formkurve, idet de har vundet de sidste 7 kampe i streg, og samtidig bliver det også en dyst mellem rækkens mest scorende hold mod rækkens 2. bedste forsvar. Interessant konstellation, og spændende at se, hvordan Give løser den opgave. 

Hjemmeholdet stiller med følgende trup til denne spændende og herlige fredagsfinale: 

Jan D. Rasmussen, Pelle Rasmussen, Simon Vilstrup, Kasper Larsen, Frederik Lyhne, Nikolaj Knudsen, Jakob Kristensen, Kristoffer Larsen, Peter Christensen, Jeppe Jørgensen, Magnus Bitsch, Marinus Kristensen, Victor Snoghøj og Malthe Debel. 

Let's play ball - and may the force be with you, boys!