Udbrændt eller deprimeret? Hør Lars Myginds foredrag om den bevidste krop 

Harresø Have Kursuscenter er klar med et nyt foredrag den 6. juni, hvor Lars Mygind leverer et foredrag, der handler om din bevidste krop og om at få indsigt i følelserne bag symptomer med den Psykosomatiske Traumemodel. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

FOREDRAG: Hvorfor har jeg symptomer? Hvorfor kommer de nu? Og hvorfor kommer de, der hvor de gør? 

Den Psykosomatiske Traumemodel kan give dig konkret indsigt i, hvordan fysiske symptomer i din krop hænger sammen med følelsesmæssige temaer i dit liv - og hvordan du kan forandre dem. 

Hvorfor bliver man tit syg, når man holder fri? 

Og det er her, at Lars Mygind og Harresø Have Kursuscenter kommer på banen.  

Torsdag den 6. juni kan man nemlig høre Lars Mygind forklare om den bevidste krop, og der er ifølge Lars Rubusch fra Harresø Have Kursuscenter lagt op til sjov aften, der fuldstændig kan forandre dit forhold til din krop og dine symptomer,  

-Har du tænkt over, hvorfor du ofte bliver syg, når du har det godt eller holder fri? Lars Mygind forklarer i foredraget ”Din bevidste krop”, hvad du helt konkret kan gøre for at undgå denne nedetid eller afkorte den tid, hvor du ikke er på toppen – og så sætter han fokus på de fantastiske muligheder der opstår, når du forløser dine følelser og det budskab, din intelligente krop prøver at fortælle dig, fortæller Lars Rubuscg og uddyber: 

-Kroppen arbejder altid på at hjælpe dig med dine følelsesmæssige udfordringer, og her har hvert eneste væv i kroppen sin helt særlige funktion. Foredraget er en øjenåbner udi psykosomatikken, og hvordan du forstår din krop. 

Skarp og underholdende formidler 

Lars Mygind er en skarp og underholdende formidler af Den Psykosomatiske Traumemodel (METAsundhed), tankefeltterapi, EFT og Transbiologisk traumeterapi gennem foredrag og undervisning, for mennesker med vidt forskellige baggrund. 

Han ser sig selv som ekspert i traumer og udbrændthed/depression, kombineret med en stærk åndelig kontakt, som ofte skinner igennem i hans arbejde med mennesker. 

Lars Mygind elsker at udfordre og arbejde med sig selv, og han brænder for at forandre verden og tror, at det bedst sker indefra og ud. 
Han tror på, at når vi lærer at elske os selv, vil vi passe bedre på os selv og vores jord. Lars nyder gode nyheder, effektive healingsteknikker, at se andre få kæmpe AHA oplevelser, og selv at være på en indre rejse.