Thyregod Svømmeklub vandt avisens store Foreningskonkurrence
Vores LokalAvis lancerede i september en stor foreningskonkurrence, hvor det handlede om et tæt og udvidet samarbejde mellem Vores LokalAvis og de lokale foreninger i området.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
AVISEN: Vinderen af Vores LokalAvis store foreningskonkurrence, der blev søsat tilbage i september, er nu fundet. Ved en lodtrækning på redaktionen dukkede Thyregod Svømmeklub op ad hatten- og i sidste uge var svømmeklubbens sekretær og allestedsnærværende ildsjæl, Mathias Arico oppe på redaktionen for at hente præmien - en check på 2000 kroner til fri afbenyttelse til den altid sultne klubkasse.
I forbindelse med konkurrencen skulle foreningerne hjælpe med at gøre opmærksom på Vores LokalAvis som en slags ambassadører, og til gengæld ville de deltagende foreninger komme med på en foreningsside i Vores LokalAvis – uden beregning.
10 foreninger kom med på foreningssiden, der kører frem til nytår.
Vi siger tak til de deltagende foreninger, fordi de var med til at sprede budskabet om egnens nye lokalavis, og så var deres tilstedeværelse i avisen forhåbentlig også med til at synliggøre dem endnu mere.
Vores LokalAvis’ direktør og salgschef Søren Grunnet overrækker her præmien på de 2000 kroner til sekretær Mathias Arico fra Thyregod Svømmeklub. Foto: Jim Hoff