Smuk hyldest til spejderlegenden Axel Vilstrup: Tidligere spejderdrenge mindes deres leder hvert år ved hans grav

Nogle mennesker formår at gøre et uudsletteligt og positivt indtryk på deres medmennesker i en grad, at de på flere niveauer har personen med sig på flere fronter resten af livet. Et sådant menneske var landmanden og KFUM-spejderlederen Axel Vilstrup fra Farre. Han mindes hvert år af 10 af sine tidligere spejderdrenge, der hvert år besøger hans gravsted ved Farre Kirke.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

FARRE: Lørdag den 5. august ved 15.00-tiden var der liv og glade dage ved kirken i Farre. Her dukkede 7 herrer i deres bedste alder op med brede smil på læben og den mentale rygsæk fyldt med massevis af gode minder fra deres fælles fortid – og med masser af anerkendende tanker og respekt til deres tidligere spejderleder, den i 1999 afdøde Axel Vilstrup.

De havde en buket blomster med til Axel Vilstrups gravsted, og efter denne fine lille mindehøjtidelighed gik turen ud til det område, der tidligere har huset KFUM-spejderne i Farre, dengang de eksisterede.

Her skulle de 7 tidligere KFUM-spejdere holde deres helt egen spejderlejr, hvor de på både hyggelig og primitiv spejdervis vis skulle mindes ”de go’e gamle dage” med den legendariske Axel Vilstrup i spidsen for KFUM-spejderne.

Det hele startede i søndagsskolen

Gruppen består normalt af 10 personer, men der var løbet tre afbud ind. Dagens hold udgjordes dermed af Steen Ålbæk Pedersen, Erik Ålbæk Pedersen, Niels Arne Jensen, Hans Jørgen Skriver, Laust Henrik Nielsen, Leif Klausen og Ole Kilsgaard.

De har alle på forskellige tidspunkter været en del af KFUM-spejderne i Farre med Alex Vilstrup som leder, og en del af gruppen har faktisk startet deres spejdervirke op med at gå til søndagsskole hos Axel Vilstrup.

- Når man så først var blevet en del af søndagsskoletraditionen, var det helt naturligt, at det næste skridt var at blive spejder. Det skulle Axel nok sørge for, at vi forstod. Dengang der i starten af 70’erne var der ikke så meget at løbe efter her i Farre. Der var fodbold og spejder, det var det – og så kunne man skifte lidt mellem de to fritidssysler, fortæller Laust Henrik Nielsen, der via sin bedstefar, der var med til sammen med Axel Vilstrup at starte søndagsskolen op i Farre, har nogle familiemæssige aktier i spejderbevægelsen i Farre.

 Axel Vilstrup (1912-1999) var en hård, regelret men retfærdig spejderleder, som have sine drenges fulde respekt. Dette foto er taget i 1973. Privatfoto

Religiøs landmand med hang til højskoleophold

En forening, der startede op i 1948, og som i mange år holdt til med eget spejderhus på et stykke jord uden for Farre på hjørnet af Tykhøjetvej ud mod Skolding.

- Det hele startede altså sidst i 40’erne. Her lå der et hus på grunden, og der var også en håndboldbane. Her blev der senere med Axel som primus motor etableret en spejderhytte, og her holdt vi til helt frem til 1988-89, hvor skolen i Farre lukkede – og dermed mistede vi medlemmer og måtte tage til Give for at gå til spejder, fortæller de 7 tidligere KFUM’ere.

Hovedpersonen i denne artikel Axel Vilstrup var af den gamle skole. En bundsolid og dybt religiøs landmand med hang til højskoleophold, der ikke var bange for at stille krav til sine spejdere omkring deres opførsel, han gav dem masser af pligter, og dertil hørende ansvar, og ve den arme stakkel, der bandede i Axels påhør.

- Så kunne der godt vanke et hestebid eller en krasser. Der skulle også spises op, helt op. Der skulle ikke lige bare 1 eller to Kelloggs cornflakes i tallerkenen, så vankede der en pæn skideballe. Så vi fik lært at opføre os ordentligt, husker Laust med et stille smil, mens resten af banden nikker genkendende til de ikke-moderne opdragelsesmetoder i Vilstrups pædagogiske værktøjskasse.

- Vi kunne mærke Alex ville os

Men selv om pædagogikken var rundet af ”tough love” (skrap kærlighed, på jysk), så frygtede spejderne ikke Axel Vilstrup. Han havde deres respekt, ja, han satte nogle faste og let genkendelige rammer, hvor det var ham, der havde det sidste ord. Men drengene kunne også mærke, at han ville dem rigtig meget, og at de altid vidste, hvor de havde ham. Han var også nem at læse. Man kunne sagtens se på hans mimik og kropssprog, om der var noget, han var utilfreds med – og så blev der rettet ind uden de store ordvekslinger.

- Axel gjorde meget for os, han holdt virkelig sammen på det hele og var rigtig god til at give os ansvar også i en ung alder. Der var masser af gode aktiviteter med lejrture osv. Han var en vaskeægte ildsjæl, der brugte tonsvis af timer på os – fremfor alt, så viste han, at han troede på os. Vi fik da lov til at bruge både knive og økser, selvfølgelig efter et grundigt kursus i begge dele. Og det gik fint. Vi mindes ikke, at der er nogen fra vores hold, der er kommet på skadestuen vi fik også lederopgaver i en ung alder som 14-15-årige, og det var bare noget, man voksede af rent personligt, lyder det anerkendende fra de 7 KFUM-musketerer.

Her ser vi en række fotos fra gode spejderminder fra Norge og Frederikshavn i dels 1973 og 1976. Privatfotos

Satte en ære i at spejderne klarede sig selv økonomisk

Axel Vilstrup var en stolt og selvkørende herre, og set ud fra de karakteregenskaber kan det ikke undre nogen, at han satte en ære i, at KFUM-spejderne skulle klare sig selv – uden tilskud af noget art fra Give Kommune, som det jo hed dengang. Og gruppen fra dengang husker tydeligt deres lederes filosofi, når det kom til økonomi.

- Vi skulle klare os selv økonomisk, og det gjorde vi ved at sælge lodsedler i Farre og omegn. Og dem solgte vi vildt mange af, for den gruppe spejdere, der solgte flest, vandt et helt nyt spejdertelt, hvilket betød, at motivationen var helt i top. Vi gik også rundt og solgte spejdermagasinet til jul, så på den måde tjente vi penge til klubkassen. Så jo, vi klarede os selv 100 procent – og det var vi stolte af.

Da det gik allerbedst med KFUM-spejderne i Farre, var der 35-40 spejdere i gruppen. Men lukningen af Farre skole gjorde det svært at holde sammen på tropperne, og det endte med, at man rykkede til Give og på et tidspunkt gik sammen med pigespejderne i KFUM.

Blændende historiefortæller

Dagens 7-mands hold husker også med stor fornøjelse tilbage på Axel Vilstrups evner som historiefortæller.

- Axel var en fantastisk historiefortæller. Nok var han landmand, men han havde store pædagogiske evner, når det gjaldt om at holde os fanget af sine fortællinger. Alle hørte efter, selv de der havde lidt krudt bagi, sad musestille, når Axel fortalte historier. Nogle gange var det røverhistorier, andre gange fortalte han mere faktuelle ting som f. eks om det tunge vand – han kunne gøre alle sine fortællinger levende og interessante. Det var meget inspirerende. Og der er ingen tvivl om, at hans livsmål handlede om opdragelse, omsorg for andre og dannelse, når det gjaldt omgangen med vi spejdere - og det er nogle af de ting og værdier, man har kunnet tage med sig videre i livet – både som ledere inden for spejderbevægelsen, men også i andre af livets forhold, lyder det bredt fra gruppen.

Fantastiske rejser til Norge

Der ligger også mange gode oplevelser i hukommelsesbanken fra de mange ture til Norge og Frederikshavn med spejdergruppen.

- Axel sov altid inde i en kahyt, mens vi drenge lå og sov ude på dækket. Når vi var i Norge fik vi altid lov til bade i fjeldene, og var i områder med sne, fik den hele armen med sneboldskampe. Mange. Mange gode minder herfra – og jeg husker da også en gang, da vi på hjemturen havde vendt kortet forkert og havnede 200 kilometer nordpå i den forkerte retning. Så måtte vi slå lejr og leve af alle ugens levninger med frikadeller, medisterpølse osv., der blev blandet sammen i en pærevælling – og så fik vi også til at slås i sne her. Et var der nemlig rigeligt af fordi, vi var kommet så langt nordpå, husker Laust med et stort smil.

Efter den fine hyldest ved gravstedet tog de 7 herrer om på den jord på Skoldingvej, der tidligere husede spejderhytten i Farre. Den jord købte tre af dagens 7 fremmødte tidligere KFUM-spejdere – og brødre - tilbage i 1998.

Mødes årligt på den gamle spejderplads

- I dag er der en masse skov, med rum og plads til noget vildt. Meget øko-bevidst. Vi tænkte jo, at med alle de timer vi har tilbragt på det sted hver mandag aften, da vi var spejdere i vores barndom og ungdom, så kunne det være sjovt at erhverve jorden. Der er plantet lidt juletræer nu, men vi bruger det som fast mødested for familien og de gamle gutter fra KFUM-tiden i Farre. Det er blevet en rigtig fin tradition, hvor vi tager derud, efter vi har været ved Axels gravsted med en blomst. Så slår vi et telt op, og så går snakken ellers med røverhistorier over en kold øl og noget bålmad med de gamle KFUM-spejdere. Og det er helt old school, hvor vi har feltspader og toiletpapir med hjemmefra – og så må der jo graves, når der kommer pres på. Nogle gange overnatter vi også derude, fortæller Erik Ålbæk Pedersen.

Axel Vilstrup havde et mantra om, at han aldrig ville modtage fattighjælp, og at spejderforeningen skulle drives 100 procent uden tilskud. Og så var han en stor tilhænger af, at man tænkte, før man talte. Han var gift med Eva Sofie, og de havde fem sønner.

Efter besøget ved Axel Vilstrups gravsten stod den på vaskeægte spejderhytte på den jord, der tidligere husede spejderhytten i Farre. Privatfoto

Inspirerede drengene til selv at blive spejderledere

Det er cirka 10 år siden, at gruppen er begyndt at besøge Axel Vilstrups gravsted en gang om året. Han blev født i 1912 og døde i 1999, mens hans hustru Eva Sofie døde allerede i 1975. I dag er der stadig  efterkommere fra Eva Sofie og Axel rundt omkring på egne. De sidste år af sit liv boede han oven på Fakta i Give, hvor han ifølge de 7 tidligere spejderknægte holdt sig lidt for sig selv.

- Vi har alle siden hen været involveret som ledere i spejderlivet, både fordi vi nu engang er spejdere og elsker det liv, og fordi, vi føler, at vi på den måde kan give noget af det tilbage, som en fantastisk leder som Axel Vilstrup gav os, da vi foldede os ud som spejdere i Farre, lyder det i samklang fra gruppen.

Og så går det ellers afsted mod det gamle ”gerningssted”, hvor den første gerning bliver at få knappet en kold øl op – og så skal der nok komme gang i mundtøjet og blive fortalt en masse gode og fascinerende (røver) historier – helt i deres mentors ånd.

På Axel Vilstrups gravsten står der mejslet ind med guldbogstaver: Min nåde er dig nok – og det var præcis sådan, at spejderne havde det med deres karismatiske leder.