Skal du ikke prøve en gang golf: Golfklubben afholder begyndertræning hver onsdag 

Give Golfklub har sat godt gang i sæsonen, og der er masser af liv og gang i den ude på banen, hvor både unge, voksne og ældre boltrer sig på det lækre golfanlæg. Og om onsdagen er der et helt specielt tiltag.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

GOLF: Sæsonen er for længst slået i gang i den lokale golfklub i Give. Klubben har masser af forskellige hold live fra Mandagsholdet over Ladies Section til Juniorholdet og Eliteholdet.  

Og så er der et helt specielt tiltag, der løber af stablen hver onsdag, nemlig Begynderholdet. Konceptet er ganske enkelt: Man møder bare op på kontoret ved golfklubben, og så er man i sikre og kompetente hænder hos klubbens golftræner Andreas Thune samt et stærkt og dygtigt hold af hjælpetrænere, der står klar med råd og vejledning hver onsdag.  

Og så skal vi hilse fra golfklubben og sige, at klubben er en del af Open By Night fredag den 31. maj, hvor der også er Kunst og Skulpturdag. Her er golfklubben på plads med en stand, hvor man kan få en god snak med folk fra klubben. 

Har man spørgsmål og søger man mere info, er man altid velkommen til at ringe til golfklubbens kontor på tlf. 7573 9401