SFO-børn bliver klogere på naturen: Vilde Rødder boltrer sig i Guds frie natur
Flot sommervejr og målrettet udfoldelse i naturen meden masse praktiske gøremål – det er ikke det værste koncept at udsætte en flok SFO-børn for. Og det er netop det, man i disse uger gør på Elkjærskolen i Grønbjerg.
Tekst og foto: Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
DET GODE BØRNELIV: Som man kan læse andetsteds her i avisen, er Vejle Kommune meget bevidst om at skabe en stærk biodiversitet her i kommunen for eksempel med det fine blomsterfrøprojket hos Svend ’Trætop’ Møller på Østerhovedvej (link).
Helt i tråd med denne naturbevidste tankegang har SFO’en på Elkjærskolen i Grønbjerg iværksat et mini-projekt med de godt 20 børn i SFO’en, hvor der er fokus på naturen i nærområdet.
Vilde Rødder skal engagere de 6-12-årige i naturen
Det er projektet ”Vilde Rødder”, der er platformen for børnenes muntre leg og læring i naturen med den lokale frivillige Henning Sørensen i spidsen. Han er tidligere rådgiver hos landbrugscentret i Give med speciale i økologi.
Projekt ’Vilde Rødder’ er søsat af Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps, hvor man har til hensigt at engagere de 6-12-årige i naturen. Og det ved man af erfaring gøres bedst ved at gå ud i naturen og gøre noget.
Man har på landsplan rekrutteret en række frivillige til at stå i spidsen for lokale projekter, og det er her Henning Sørensen så kommer ind i billedet.
Rent praktisk betyder det, at man har udviklet fem forløb af cirka en times varighed.
Et projekt der samler almen- og specialdelen
Mona Pedersen er pædagog hos SFO’en i Grønbjerg, og hun fortæller at man de cirka 20 børn fra førskole til og med 3. klasse har udvalgt nogle områder, hvor de arbejder på at forbedre levevilkårene for vilde arter ved eksempelvis at lave kvasbunker og jordvolde, skabe vandhuller, dyrke blomster og lade græsset gro.
- Vi snakker med børnene om de forskellige arters behov og sætter så gang i en række praktiske aktiviteter som at lave et vandhul, samle kvas osv. Det er med til at børnene bedre forstår, hvad det er vi snakker om, og hvad det er, der sker i naturen. Samtidig er det her projekt også en platform for vores sammenkobling af specialklassebørn og børn fra almendelen. Tidligere har de to børnegrupper været adskilt, men nu har vi valgt at lægge de to grupper sammen, og det mærker vi allerede nu giver bedre forståelse og bedre relationer. Børnene knytter simpelthen venskaber på tværs, og det er bare så fint, fortæller Mona Pedersen.
Hvad skal frøen hedde?
Her kan man på alle måder tale om naturlig integration mellem de to normalt adskilte børnegrupper, og de unge mennesker går da også på med krum hals, da Henning først har forklaret om dagens opgave, nemlig at samle kvasdynger, som pindsvin, insekter og fugle kan nyde godt af.
Udstyret med sav høgenæb (Henning) og godt humør og gå-på-mod drager flokken, der hver gang samles på bænken på den fantastiske legeplads, op mode det store pilekrat, hvor der skal samles kvas og bygges ”huler” til børnenes nye venner fra naturen.
Der foregår også en dynamiks navnegivning af de muntre haletudser og frøer, som har fået residens i det vandhul, etableret i en stor sort murerbalje, som børnene lavede i sidste uge. Måske er de alle hunner, eller er det hanner? Det tager børnene ikke så tungt under navngivningen, hvor det fyger med fantasifulde forslag.
Grønne i Grønbjerg
- Det er fantastisk, at en lokal mand som Henning byder sig til frivilligt. Vi havde et lignende projekt i 2022 med ham i spidsen, men her var børnene adskilt i special- og almendel. Grundlæggende er det vigtigt, at børnene får mere viden om naturen, og at de også kan være med til at skabe biodiversitet, og så er det en rigtig god ekstra gevinst, at børnene nu er sammen og på den måde også lærer hinanden rigtig godt at kende siger Mona Pedersen.
Alt imens Henning har rygende travlt md sav og høgenæb for at skaffe materiale til de geskæftige naturmedarbejdere, bærer børnene topmotiverede til bunke og får bygget de fineste kvasbunker, som set fra pindsvin, fugle og insekters synspunkt nok må betragtes som rene patriciervillaer.
Jovist, de er virkelig ’grønne’ i Grønbjerg!
