Så skal der spilles og danses: Thyregod Træf er tilbage
Lørdag den 28. oktober kommer Thyregod for alvor til at genlyde af liv og galde musik- og dansedage. Her løber Thyregod Træf af stablen for 32. Gang - naturligvis igen med Manny Skjærbæk som tovholder sammen med vennerne fra spillemandslauget.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
THYREGOD: Når Foreningen “Thyregod Spillemænd” lørdag den 28. oktober inviterer til Thyregod Træf, er det såmænd 32. gang, at der bydes ind til musik og dans på skolen i Thyregod. Tidligere kørte eventen i uge 8, altså skolerne vinterferie, fordi stævnets mangeårige tovholder, lærer Manny Skjærbæk, havde fri i denne uge og dermed ekstra tid til at tage sig af arrangementet.
- Nu er jeg gået på pension, og efter coronaen tænkte vi, at vi skulle prøve at holde det i oktober måned. Tidligere var det folkedanserforeningen, der stod bag Thyregod Træf, men i og med foreningen har mistet for mange medlemmer de sidste år, er folkedanserforeningen nedlagt. Nu er det så spillemændene i foreningen “Thyregod Spillemænd”, der består af 8 friske spillemænd, og som gerne tager flere musikere ind, der står for arrangementet, fortæller Manny.
106 spillemænd fra hele landet til Thyregod
I skrivende stund deltager 106 spillemænd fra hele landet og derudover en række. Hvor mange ved man ikke, for modsat spillemændene har dansere ikke tilmeldingsfrist, da de ikke får tilsendt undervisningsmateriale.
- Udover almindelig folkedansebal har vi nu også Fanøbal med et par af Fanøs bedste spillemænd/instruktører. Vi har også udvidet programmet med undervisning i Irsk folkemusik ved fantastiske Louise Ring Vangssgaard. Lørdag aften bliver der Irsk Jam med Louise. Der vilo hen over dagen være masser af spillemandsmusik, folkedans og hyggeligt samvær. Der er undervisning i grupper og orkesterspil. Dagen slutter med et brag af et folkedansebal, hvor en stor flok spillemænd spiller op, oplyser Manny.
Mangler børn og unge
Der er som sagt pt. 106 spillemænd tilmeldt, men der mangler nogle børn og unge i år i flokken. Og det er der en ret god forklaring på.
- I de sidste mange år har vi haft en del aktive lærere i musikskolerne og på skolerne, der har skubbet på og motiveret børnene til at møde op til Thyregod Træf. Men mange af disse lærere er nu, som jeg selv, gået på pension, og så kan vi jo ikke i samme grad præge børnene til at blive interesserede i folkemusik, forklarer Manny.
Svære tider for folkedanserne
Hun påpeger, at der er mange gode navne på plakaten, heriblandt flere konservatorieuddannede musikere. Og det at niveauet er højt, gør det interessant for andre musikere at møde frem til Thyregod Træf.
- Der er en del gengangere blandt spillemændene, der har kommet her i mange år efterhånden. De kommer fra hele landet, og ser hvert år frem til at møder her i Thyregod og spille sammen. Desværre er det landsdækkende blevet svære tider for folkedanserne, så dem kommer vi til at savne en del af i år, desværre. Men vi skal nok få en god dag med masser af dans og musik ud af det alligevel - når først musikken spiller, er det jo altid festligt, pointerer Manny med et stort musikalsk smil.
Dagens program
09:30 10:00 Ankomst til Thyregod Skole.
10:00 11:00 Storspil for alle
11:0 12:00 Gruppespil (1. valghold)
12:00 13:00 Frokost
13:00 14:45 Gruppespil (1. valghold)
14:45 15:15 Kagebord, kaffe/sodavand
15:15 18:00 Gruppespil (2. valghold)
18:00 19:30 Aftensmad
19:30 20:00 Koncert ved børne- og ungdomsholdene
20:00 23:30 Folkedansebal og kaffebord
23:30 - ?? Natmad/fri spil og dans Psst!
k21:45 “Natkassen” åbner med børnefilm og hygge!
Dansekursus og bal
13:30 18:00 Ø-hop, Avernakø – Bornholm med afstikkere v/Merete Juel Vilhelm, danseleder Ole Emig, violin, Henning Andersen, harmonika
20:00 23:30 Folkedansebal v/Merete Juel Vilhelm, danseleder Mette Katrine Jensen, harmonika
20:00 21:30 Fanøbal v/Peter Uhrbrand violin, Ove Søgaard, klaver 20:00 23:30 Irsk Jam v/Louise Ring Vangsgaard, violin
20:00 21:30 Børne- og ungdomsdans v/Tove de Friis, violin, Lisbeth Pilgaard, klarinet