Politikernes stemme: Livet i landdistrikterne skal højt op på den politiske dagsorden

Behov i landdistrikter skal frem i lyset. Det skal landsdækkende rejsehold af folketingsmedlemmer medvirke til        

Pressemeddelelse 

LANDDISTRIKTER: Det er skønt på landet og udenfor de større byer. Det kan de fleste af os blive enige om – især os, som bor i landdistrikter og de mindre byer. Men udfordringerne er til at tage at føle på! Årtiers centralisering af offentlige funktioner, og den generelle urbanisering, der betyder, at folk gerne vil bo i de store byer, har betydet, at mange områder i Danmark lider. Skoler lukker, butikker lukker og forfaldne og tomme bygninger fylder i landskabet og bybilledet.   

Fra politisk hold er der fokus på, at gøre det mere attraktivt at bosætte sig udenfor de større byer . Og i regeringsgrundlaget står direkte, at Danmark skal være et land i geografisk balance.  

Men hvad er ønskerne og behovene for de mennesker, der bor i landdistrikterne?  
Det skal man vide noget mere om på Christiansborg. Derfor har de socialdemokratiske medlemmer af Folketingets udvalg for landdistrikter og øer besluttet, at oprette et rejsehold. Et rejsehold som skal rundt og lytte til ønskerne egne valgkredse. Alle input samles sammen og vil indgå i arbejdet på Christiansborg.

 Birgitte Vind. Privatfoto

Det lokale folketingsmedlem Birgitte Vind, der blandt andet er Indenrigsordfører og arbejder i Folketingets udvalg for landdistrikter og øer, er del af rejseholdet. Hun fortæller, at de første aftaler med lokalråd er allerede sat i kalenderen.  

”Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme rundt og tale med de mange ildsjæle, som vi har i vores område. Jeg ved, at mange gør det rigtigt godt, og vi skal have gjort rammerne endnu bedre, så det både bliver lettere at være frivillig i de mange foreninger og skabe bedre rammer for både børn og unge, uddannelse, tilflytning og ikke mindst erhverv i landdistrikterne”.

Birgitte Vind oplyser, at man er meget velkommen til at skrive på hendes folketingsmail birgitte.vind@ft.dk. Hvis man ønsker besøg af hende. 
 

Statsminister Mette Frederiksen bakker op om rejseholdet. Det samme gør Erhvervsminister, Morten Bødskov, der begge ses sammen med bl.a.  Birgitte Vind, der er valgt i Vejle kommune og repræsenterer hele Sydjyllands Storkreds.