På kanten af ny opdyrkning af Museum Give: Museets nye leder er klar til at smøge ærmerne op 

Målrettet, hårdt og dygtigt arbejde var kernepunkterne, da folk på Give-egnen i starten af 1900-tallet forvandlede gold hedejord til frugtbar agerjord. Det er med respekt for disse dyder og med egnens evne til tilpasning som inspiration, at Mathias Christiansen Broch er tiltrådt som museets ny leder. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

GIVE: Den 3. maj hedder ifølge den Gregorianske kalender ‘Korsmesse’, og fortæller historien os, at den nordiske bondetradition siger, at kornet bliver særlig godt, når det sås på vårens korsmessedag – og at svalerne vender tilbage denne dag. 

Det er med andre ord i overført betydning en god dag at sætte nye ting værk den 3. maj, ikke mindst set fra et landbrugsperspektiv. På den konto kan man kun sige, at den offentlige lancering af Museum Gives nye leder Mathias Christiansen Broch var godt timet og helt i tråd med den lokale historik og den kulturelle arv på det museum, han nu skal stå i spidsen for og udvikle og tilpasse til tidens ånd og krav – akkurat som de gode hedebønder udviklede landbruget og egnen her for et par hundrede år siden. 

På selve dagen var der inviteret til reception på museet, og der var fint fremmøde i sommersolen. Publikum var måske ikke direkte efterkommere af de gæve hedebønder, men det var generelt folk med stor livsvisdom oparbejdet via lang livserfaring, der kiggede forbi til taler og lidt godt i glasset.  

For nu at blive i museumsjargonen, hvor kartoflen jo er blevet kaldt hedens guld, så var det det grå guld, der var på plads denne dag. Rigtig fint og gode hyggelige mennesker. 

Går ind til opgaven med ærefrygt 

I sin velkomsttale leverede Mathias Christiansen Broch, der bor i Herning med sin hustru Sabrina Christiansen Broch og deres tre børn, et kort historisk oprids af museets historie fra skolesamling til statsanerkendt museum på finansloven. 

-Man kan mht. museets udvikling drage paralleller til det kæmpearbejde hedebønderne udførte her på egnen i starten af 1900-tallet. Ildsjæle som Falk Mikkelsen har via stærk lokal opbakning skabt dette sted her, og det er med stor ærefrygt, at jeg nu går ind som leder her. Jeg føler jo, at det er nogens barn, som jeg nu skal tage vare på. 

Dna’et fra hedefolket som løftestang 

Den nye museumsleder er naturligvis godt klar over, at han ‘arver’ nogle økonomiske udfordringer, som han sammen med sit dygtige team af medarbejdere og bestyrelsen skal ind og tage fat på, samtidig med at han også skal stå i spidsen for udviklingen af museet.  

-Akkurat som da folk her på egnen tidligere tog fat og udviklede området fra hede til landbrugsjord, skal vi også her på museet tage udfordringerne op. Her skal vi arbejde videre med den stærke lokale opbakning og skabe den fine fortælling om museet, og der er mange relevante fortællinger. Fortællinger om hvordan man må kæmpe mod tørke, forhøjet vandstand, dårlig høst og krig i øst. Området her er et godt eksempel på, hvordan der kan skabes nyt liv og udvikling. Det handler om entreprenørskab og tilpasning til en foranderlig verden, og det dna skal vi basere udviklingen af museet på, konstaterede Mathias Christiansen Broch. 

Museum Gives nye leder Mathias Christiansen Broch ser frem til sin nye opgave med både ærefygt og kampgejst. Foto: Jim Hoff

God timing i ledelsesskiftet 

Herefter var det formanden for museet, Kjeld Kristensen, der fik ordet, og han leverede en stærk personlig tale og en flot velkomst til den nye leder 

-Det er meget passende, at vi i dag kan byde velkommen til dig Mathias som museets nye leder samtidig med, at vi åbner vores nye udstilling ”På kanten af en ny tid!” 

Når en virksomhed som et museum får en ny leder, er det noget meget betydningsfuldt. Lederskifte indeholder ofte noget skelsættende. Der kommer et revideret blik på den status og den retning, museet er pa vej i. Der kommer et sundt kritisk blik, hvor traditioner og perspektiver gives et kvalitetstjek. Det er befordrende for hele organisationen og altid spændende for alle omkring virksomheden, konstaterede bestyrelsesformanden indledningsvist.  

Museets vigtigste ansigt udadtil 

Kjeld Kristensen varedeklarerede herefter Mathias Christiansen Brochs rolle og funktion som Museum Gives nye leder. 

-Som museumsleder skal du i det daglige skal tegne museet, dens drift, udvikling og ikke mindst kommunikationen og tydeliggørelsen af museets retning og perspektiver. Du er som leder det vigtigste ansigt indadtil og udadtil. Jeg har store forventninger til, hvordan, du vil gribe opgaven an, og jeg er sikker på, at du med din viden og din passion for historiens betydning og indhold tilsat din erfaring og engagement i museumsverdenen, kommer til at levere noget spændende til os alle.  

Vigtigt du er dig selv 

En ting er at være ny leder på et sted som Museum Give med alle de faglige udfordringer, der ligger heri. Men der er også den personlige/menneskelige side af sagen, og den kom Kjeld Kristensen også ind på. 

-Som ny leder på Museum Give har du fået tildelt en helt ny rolle, som du nu skal til at lære indholdet af og finde din personlige facon på. Opgaven som leder af Museum Give. oplever jeg, passer rigtig godt til de mest centrale ting, som driver dig.  Det gode råd herfra skal være, at det er vigtigt, at du er dig selv, og at du er tro overfor dig selv og dine egne ledelsesværdier. Det er det, vi har ansat dig på. Dog er det også vigtigt, at du med jævne mellemrum stopper op og reflekterer over, hvad din mission er som leder på Museum Give. Hvad er din kerneopgave, og hvordan har vores organisation det, herunder også dine medarbejdere.  

Vigtig rollemodel 

-Som leder er du den formelle rollemodel for medarbejderne på museet. Din måde at arbejde og kommunikere på betyder meget for, hvordan dine medarbejdere vælger at tilgå deres arbejdsopgaver, Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om din rolle, og hvilken leder du gerne vil være. Hvad står du på?  Hvad er vigtigt for dig? Hvad er dine styrker, og hvad er det, du skal arbejde lidt mere med. Med andre ord, hvad er dit eget ledelsesgrundlag. Brug gerne noget tid pa at tænke over, hvordan du gerne vil være i din rolle og afsæt tid til at tale med medarbejderne om deres forventninger, og hvad de har behov for fra dig.  

Museets bestyrelsesformand Kjeld Kristensen har store positive forventninger til samarbejdet med Mathias Christiansen Broch. Foto: Jim Hoff

Entreprenant og løsningsorienteret 

Kjeld Kristensen tog os efter disse fine ord ind i maskinrummet under ansættelsesprocessen af Mathias Christiansen Broch, der blev den udvalgte blandt 15 ansøgere. 

-Ansættelsesprocessen, som førte til ansættelsen af dig, var en givende og spændende proces for os som bestyrelse. Vi fik under forberedelserne gjort os meget mere klare i vores mål og den opgave, vi står foran de næste 5 år. Som bestyrelse og ligeledes personligt glæder jeg mig til samarbejdet, et samarbejde, som jeg allerede oplever er givende, og som danner grundlag samt perspektiv for, at vi kan tage næste skridt sammen for museet.  

- Det er tydeligt at du vil Museum Give, både museumsfagligt og forretningsmæssigt. Og det er vigtigt, for det er som bekendt også en forretning at drive et museum. På det personlige plan ved vi, at du er kommet her som barn, du synes om den kulturhistorie, som museet beskæftiger sig med, og du har bl.a. skrevet Ph.d. om heden. Du er som ledertype entreprenant og løsningsorienteret, og så har du blik for det udadrettede museum, det museum, vi som publikum kan opleve. Mathias, endnu engang velkommen til jobbet og held og lykke med det, lød det afslutningsvist fra bestyrelsesformanden.  

En genfortolkning af livet på hedegården 

Herefter var det de to museumsinspektører Rune Clark og Celia Ekelund Simonsen, der fortalte om den nye udstilling “På kanten af heden”, der denne dag blev officielt åbnet. 

-Der er her tale om en genfortolkning af livet på Hedegården, der er tilført nye elementer, og en ny formidling. Vi arbejder med lys og lyd og begreberne dag og nat, for dagliglivet lev jo også levet om natten. Vi genbruger rammerne og genstandene fra Hedegården og tilfører nye genstande, nye rekvisitter. Her må man røre ved tingene, lege med tingene, og på den måde kan vi fortælle andre historier - også i børnehøjde. Vi har i denne uge haft 150 børn gennem udstillingen, og det har været en stor fornøjelse, lød det indledningsvist fra Rune Clark, hvorefter Celia Ekelund Simonsen kom nærmere ind på persongalleriet på den nyfortolkede hedegård. 

Museum Gives to museumsinspektører Rune Clark og Celia Ekelund Simonsen fortalte om den nye udstilling "På kanten af en ny tid", inden udstillingen officielt blev erklæret for åben. Foto: Jim Hoff

Persongalleri med urmenneskelige følelser 

-Vi befinder os på kanten af en ny tid. Vi er i starten af 1900-taller med et ben i den nyere tid med industrialisering, og hvor nye maskiner kommer ind i landbruget. Gården, vi befinder os på, hedder Nygård, og er her stifter vi bekendtskab med en række personer. Marius er kartoffelbonde og opdyrker hedejord til kartoffeljord. Vi møder hans hustru Maren og parrets tre børn. Så er der Ane, Marius’ mor, der er aftægtskone og lever på gården. Hun er god for en masse gode historier og fortællinger - også fra gamle dage. Vi møder tjenestepigen Marie og karlen Jens, og de her personer har tråde til ægte personer. De udstråler urmenneskelige følelser som savn, frygt og kærlighed, og vi har haft god hjælp af teaterfamilien Østergaard, der har været med til at gøre gården levende, ligesom vi også skal sende en stor tak til de frivillige og folkene fra arkivet også at byde ind på det projekt her.  

Efter denne fine verbale rundtur i Nygård på den kanten af den nye tid blev dagens receptionsgæster sluppet løs og kunne komme rundt i den nye udstilling, og dermed blev der både budt flot velkommen til Mathias og åbnet officielt op for den nye særudstilling.  

Nu venter det lange seje træk, og ren egnshistorisk er det ikke en udfordring folk her på egnen er bange for at være en del af. Slet ikke når arbejdet påbegyndes på korsmesse. 

 Den nye udstilling er centreret omkring "Nygård", hvor man kan møde et spændende persongalleri og opleve på tæt hold, hvordan forholdene var på en hedegård fra starten af 1900-tallet. Foto: Jim Hoff