Ny forening stiftet i Thyregod: Nu skal byen have en hundeskov og en folkepark 

I forbindelse med det store møde omkring udviklingen af Thyregod var et af nedslagspunkterne etableringen af en hundeskov i Thyregod. En hundeskov med potentiale til at kunne udvikle sig til en folkepark, og nu er der stiftet en forening til at varetage dette fine formål. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk 

THYREGOD: I slutningen af januar 2024 blev der afholdt borgermøde med dertil hørende workshop i regi af Lokalrådet i Thyregod. Temaet var “landsbyvisioner”, hvor borgere fra Thyregod og Vesterlund i fællesskab skal finde frem til nogle overordnede mål og visioner for de to samfund. 

Er kom mange forslag på bordet, og et af de forslag, der nu ser ud til at blive realiseret, er etableringen af en hundeskov og en folkepark. Der er i hvert fald folk, der har meldt sig under fanerne til at facilitere og effektuere ønsker om en hundeskov og en folkeskov 

Både hundeskov og folkepark 

Det er en realitet, efter at Thyregod Hundeskov og Folkepark holdt stiftende generalforsamling den 23. maj. Her lyer det i vedtægterne, at det er foreningens formål at arbejde for at etablere en (handicapvenlig) hundeskov i Thyregod. På sigt skal der stræbes efter at hundeskoven får karakter af en folkepark, så den kan fungere som samlingspunkt for borgerne. 

Den nyvalgte bestyrelse, som du ser på denne artikel forsidefoto, består af følgende gode personer:  

Lene Baggesø Fruerboel formand 

Dennis Sørensen kasserer 

Maria Dueholm bestyrelsesmedlem 

Susanne Fredslund Petersen bestyrelsesmedlem 

Sussi Strømberg Madsen bestyrelsesmedlem  

Jesper Baggesø Fruerboel revisor. 

- Vi i bestyrelsen glæder os til arbejdet, og man er velkommen til at melde sig ind i foreningen og støtte op om arbejdet. Dette kan ske ved henvendelse mig på 22 24 04 74. Det årlige kontingent er fastsat til 100 kroner, oplyser Lene Baggesø Fruerboel.