Naturen kommer med foråret - Lions Club Give kommer med gødningen

Med marts måneds komme banker vi jo officielt døren ind til foråret, og hvis man spørger bestyrelsen i Lions Club Give, så kan de faktisk også sætte dato på selve dagen, hvor vi skifter til den altid dejlige årstid: Det bliver 16. marts!  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

HAVEN: Med forårets kommer kaldet igen havehandskerne og trillebøren, når folket skal ud i haven og pusle bede, græs og planter klar til den store udfoldelse hen over foråret og forsommeren. Der skal vanen tro en masse knofedt og målrettet havekærlighed til, inde det hele står knivskarpt i busk og hegn – og hvis det hele skal gro og spire lidt ekstra pænt, så skal vi have gang i den gode gødning. 

Det er her Lions Club Give kommer på banen, for de er ret klare i mælet mht. at bebude foråret i 2024.  

- Foråret kommer den 16. marts 2024.Vi kan desværre ikke love, at datoen holder, men foråret kommer helt sikkert. Og derfor vil vi igen i år tilbyde levering af havegødning og kalk fragtfrit på din adresse lørdag den 16. marts mellem kl. 10.00 - 15.00. Vi leverer den gode kvalitet med den rigtige fordeling af næringsstoffer, fortæller Børge Kristensen fra Lions Club Give.  

Nu også med organisk gødning

Han pointerer, at bestilling og betaling skal ske senest den 13. marts i år. Bestilling foregår fra Lions Clubs hjemmeside , og man kan også hente mere info hos Preben Kristensen, pk-auto@c.dk, tlf. 40 76 63 10 eller Thorkild Winther, thorkild@t-winther.dk, tlf. 40 30 43 10. 

-Vi har et bredt sortiment af gødning, surbundsgødning, plænegødning og perlekalk, og vi tilbyder også salg af en speciel organisk Bina-græs plænegødning, der er velegnet til græsplæner, sportsbaner, golfbaner og grønne anlæg, oplyser Børge Kristensen. 
Overskuddet fra salget af gødning og kalk går til velgørende formål med stort fokus på at støtte og hjælpe i lokalområdet, hvor vi har fokus på børn, unge og ældre