Meget mere end vinduespudsning og gulvvask: VPS Rengøring ordner også dine fliser og solceller 

Helle og Kent Jensen fra VP Rengøring har været på banen siden 2009, hvor de servicerer både erhverv og private med rengøringsopgaver. Men vidste du også, at virksomheden tilbyder fliserens og algebehandling samt vask af solceller? Det fortæller Helle og Kent om i denne artikel. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

HUS OG HAVE: Når talen falder på VPS Rengøring, ved mange nok, at der her er tale om en virksomhed, der tilbyder private og erhverv rengøring og vinduespolering. Og det har de gjort i mange år. 

Men det skal også med i fortællingen om virksomheden, der har base på Nordkrogen i Jelling, at man også tilbyder algebehandling og fliserens med imprægnering samt rengøring af solcelleanlæg - og dette gælder både for private og erhverv.  

Totalløsning giver flotte fliser 

-Nu er foråret jo over os, og her venter der mange opgaver udenfor huset både med havearbejde og rengøring af fliser osv. Og netop fliserens og algebehandling kan vi klare for folk på professionel vis. Hvis dine fliser er angrebet af mos, flisepest og alger, er vi klar med knowhow og professionelt udstyr og kan hjælpe med at rense fliserne helt rene uden at ødelægge flisernes overflade, som man ellers kan risikere ved brug af almindelig højtryksrenser. 

-Vi sprøjter med et algedræbende middel, så vi er sikre på, at hverken flisepest, mos eller alger overlever vores behandling. Vi bruger udelukkende Danmarks eneste miljøgodkendte algebekæmpelsesmiddel. Jeg bruger 120 grader varmt vand, hvilket betyder, at vi opnår en bedre og hurtigere effekt end med koldt vand, da vi jo nærmest dampbehandler fliserne. Det betyder, at fliserne belastes meget mindre end ved konventionel højtryksrensning med koldt vand, hvor man skal over områderne noget mere – og i langsommere tempo, forklarer Kent. 

HER kan du se en video fra VPS Rengøring

Imprægnering og fugesand er prikken over I'et 

Han tilføjer, at man også kan også tilvælge imprægnering efter at ens fliser er blevet renset. En sådan imprægnering bevirker, at fliserne bliver langt mere modstandsdygtige over for alger og mos.  

-Imprægneringen forsegler flisernes overflade og trænger cirka 1.5 centimeter ned i flisen. Det bevirker, at vand lægger sig som små perler på overfladen i stedet for at trænge ned i flisen. Vi tilbyder, nu vi er godt i gang med fliserengøringen, også at give fliserne en omgang fugesand. Det bevirker, at fliserne ikke kun bliver flotte og rene, det gør også fliserne generelt mere modstandsdygtige over for det danske vejr – og når vi er færdige med denne samlede behandling, så ser fliserne ud, som da de blev lagt.  

 

VPS Rengøring servicerer også kunderne med fliserens og algebehandling. Her er det er det Kent, der er i gang med at rense naboens fliser. Privatfoto.

Vigtigt at passe godt på sit tag 

Nu bevæger vi os lige fra fliserne og lidt længere op i de højere luftlag –nemlig til taget, som jo også kan blive ramt af algeangreb. Og det skal man gøre noget ved. 

-Alger kan med tiden føre til fugtskader, skimmelsvamp og råd i dit tag. De nedsætter dit tags levetid betydeligt, hvis de ikke bliver fjernet. Derfor skal man ikke vente for længe med at få lavet en algebehandling, hvis taget først er blevet ramt. Rensning af tag kan især være en oplagt del af forårsrengøringen, så dit tag fremstår flot og rent, når sommeren kommer. Vi udfører dog gerne algebehandlinger af tag hele året rundt, pointerer Helle og Kent. 

Rene solceller = højere ydeevne  

Og nu vi er i de højere luftlag, så kunne det jo være, at man også har solceller liggerne på taget – og her ligger der også en fast rengørings- og vedligeholdsopgave, som VPS Rengøring gerne kaster sig over.  

-Det er ret afgørende for dit solcelleanlægs ydeevne, at solcellerne er rene og at de bliver vedligeholdt på korrekt vis. Solcellernes ydeevne kan forringes med op til 30 procent, hvis man ikke holder dem rene. De kan være ramt og plettet af sod, pollen, støv, fugleklatter med mere. Og det skal fjernes, så man opretholder solcellernes ydeevne.  

-Her er det vigtigt, at man er opmærksom på, at solcellepanelerne ikke må renses med kemikalier eller andre rengøringsmidler. Man kan også risikere at ridse panelerne, hvis de aftørres med svampe eller klude, og rengøring med almindeligt postevand vil med tiden efterlade kalkbelægning, som også reducerer ydeevnen på solcelleanlægget, forklarer Kent.  

 

VPS Rengøring vasker også dine solceller med deres professionelle vaskeanlæg, så dit anlæg ikke mister ydeevne. Foto: Jim Hoff

Husk at bruge håndværkerfradraget 

VPS Rengøring bruger deres specielle vaskeanlæg med rent og kalkfrit vand til rengøring af solcelleanlæg - naturligvis uden brug af kemikalier. 

-Her skal vi lige gøre opmærksom på, at der altså stadigvæk er noget, der hedder servicefradrag. Det betyder, at man kan få fradrag for arbejdslønnen på de omtalte services, og den udgør typisk 75 procent af den samlede pris. Hvis man vil vide mere om håndværkerfradraget, kan man orientere sig på Skats hjemmeside, siger Helle.  

Hvis man vil vide mere om VPS Rengøring og de forskellige services, virksomheden tilbyder, kan man orientere sig her på virksomhedens hjemmeside.