Kim har været 20 år hos Nytorvs Bageri: Vi er bare vilde med hinanden

I 2003 trådte den dengang 17-årige Kim Grøndal Schjermer ind ad døren hos Nytorvs Bageri. 4 år senere var han udlært bagersvend, og i dag 20 år senere er det stadigvæk Kim, der slår et gedigent slag i bolledejen sammen med bagermester Poul Erik Laursen. Og de to, de har det bare godt sammen. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

GIVE: Fodbold, ishockey, fodboldgolf, Manchester United – og skæver arbejdstider med mel i håret. Det er vel groft sagt nogle af de helt essentielle ting, der binder bagersvend Kim Grøndal Schjermer og bagermester Poul Erik Laursen sammen.  

Og så deler de også begge en enorm faglig stolthed over at være bagere, det må vi ikke glemme.  

Første mandlige bagerelev 

Kim er født og opvokset i Tørring, og da han kom på grundforløbet på Syddansk Erhvervsskole i Vejlefattede han ret hurtigt interesse for bagerfaget, som han også viste fine evner indenfor.  

-Jeg fik faktisk ros for alt, jeg lavede inden for bagerfaget, så jeg fik lyst til at gå den vej. En af mine lærere fortale mig, at Nytorvs Bageri i Give søgte en lærling. Jeg slog til, søgte stillingen og fik pladsen., fortæller Kim.  

Poul Erik kan så tilføje, at det var første gang overhovedet, at en mand/knægt havde søgt pladsen som bagerelev. Indtil da havde han kun udlært piger, så da Kim søgte pladsen, var det naturligvis Poul Eriks pligt at sørge for “balance i kønskvoteringen i butikken”, som den lune bagermester siger med et skævt smil. 

Fælles om United 

I 2007 stod Kim så med svendebrevet i hånden med en pivstolt mester ved sin side, og at de to har “holdt hinanden ud i 20 år”, skyldes en række faktorer.  

-For det første har vi det rigtig godt sammen i det daglige i bageriet. Vi er ud over Poul Erik og jeg også Linnea, der har været her i 5 år, og som team fungerer vi fint. Vi har meget den samme tilgang til tingene, hvilket handler om at lave nogle rigtig gode produkter og om at bakke hinanden op. Derudover har Poul Erik og jeg også en masse fælles interesser udenfor bageriet. Vi har været på Old Trafford sammen og se fodbold, da vi begge er vilde med Manchester United, vi spiller rigtig meget fodboldgolf, vi har været til en del ishockeykampe, og det er den slags, der er med til at skabe et godt sammenhold på en arbejdsplads. Vi er også ude på nogle gode og sjove firmature og rystesammen-ture sammen alle tre. Det giver noget socialt, noget nærhed, og vi er som en lille familie, 3 glade mennesker, der kan lide hinandens selskab, fortæller Kim.  

Mens han stod i lære, boede Kim på Amager i Give, og her crashede Poul Erik nogle gange, når der var champions Leaguebold i fjerneren.  

-Her så vi blandt andet finalen i 2005, hvor Liverpool daskede Milan. Det var fedt, og for mig var det jo glimrende at kunne smutte om til Kim og se bold, når nu fruen i huset måske ikke lige mente, hun skulle 2-3 timer på at se bold sådan en lørdag aften, lyder det fra Poul Erik med en skævt smil. 

Kim og Poul Erik har kendt hinanden i 20 år og deler en masse fritidsinteresser lige fra fodbold til ishockey og fodboldgolf. Foto: Jim Hoff

B-mennesket Kim har det fint med de skæve arbejdstider 

Man kan undre sig over, at det er fedt at have et job med så skæve arbejdstider som en bager har. Men sådan ser Kim det naturligvis slet ikke. Elles havde han vel næppe holdt 20 år i jobbet.  

-Jeg er et udpræget B-menneske og elsker de her arbejdstider. Jeg møder typisk klokken 23.30 og kan så gå hjem klokken cirka 6.30. Jeg er fraskilt men har to drenge, Xander og Mason, på henholdsvis 6 og 9 år, og det fungerer fint med de her arbejdstider, og det er en livsstil, jeg har forliger mig med. Jeg klan være meget sammen med mine drenge om dagen, fordi jeg jo har hele dagen fri. Ok, der skal naturligvis lige soves lidt, men det handler om god planlægning - og nu har jeg en kæreste og kan også trække på min mor, så det hele kører rigtig fint, pointerer Kim.  

OCD’ere der elsker at bryde rutinen 

Kigger vi på arbejdsgangen ude på brødsnedkeriet, så er det Linnea, der er firmaets “kagekone”. Hun har nemlig styr på alt med kager, mens de to gutter elsker at knokle med at lave brød i alle afskygninger.  

-Nu er det jo dog sådan, at vi kan det hele alle sammen, men vi har da vores “specialeområder”. Jeg elsker at lave brød. Det er det der med, at man starter helt fra nul med nogle få ingredienser og ender op med et lækkert produkt. Det er meget håndgribeligt og målbart. Man kan se effekten af det vi laver, og vi er nok begge to lidt OCD-agtige lige i den retning, siger Kim.  

Men der er dog ikke mere OCD indover, end at både Kim og Poul Erik elsker at bryde de faste rutiner i bageriet.  

-Det er jo et meget rutinepræget arbejde, vi har i forhold til at lave de samme ting og på den samme måde. Det er fedt at bryde rutinerne, at få nye udfordringer, der ligger væk fra den daglige rutine. Det er lidt ligesom på et fodboldhold, hvor man skifter taktik, og her er vi meget omstillingsparate, siger Kim 

Byens øjne om natten 

På bageriet har de tre bagere en meget fast ugeplansrutine, hvor man skal på arbejde hver 3. weekend. Og den turnus finder de alle tre ret så spiselig. 

Mange af Poul Erik og Mettes folk har været i butikken/bageriet i mange år, og det er en klar fordel.  

-Der er jo en del, der tilhører den gamle garde. Kom har været her i 20 år, Lene og Marianne i butikken i godt og vel 15 år, Vibeke nåede ta være her i 16-17 år, og vores tidligere bagersvend Bjarne var her i 18 år. Selv har vi 25-års jubilæum som butiksejere til marts i 2024, siger Poul Erik.  

Som bagersvend og mester er man på arbejde når alle andre sover, og så er man med Kims ord “byens øjne”. Han var således dirket vidne til dengang “Den Jyske Sparekasse den 31. August 2016 var udsat for et indbrud midt om natten, hvor bankboksen/hæveautomaten blev sprængt.  

-Vi ser meget her om natten, og der kommer da mange forbi butikken her om natten. Ikke så meget for at købe rundstykker som i gamle dage. Nej, det handler mere om romkugler og pizzaslices – men det er ok, der er plads til alle i vores butik, og vi er her jo alligevel, siger Poul Erik.  

Kun én sygedag på 20 år

Mens vi sidder og nyder en Pepsi Max til årets første klejner, de smagte himmelsk, fortæller Poul Erik, at Kim i den grad er en forbilledlig medarbejder.  

-Kim er basen her i bageriet. Han har nu i 20 år været et fast islæt i bageriet, vi er trygge ved ham, og vi kan tydeligt mærke, at han kan lide at gå på arbejde. Han har kun haft én sygedag på 20 år, og det var, da han stod i lære og havde influenza. Både det og at han har været på samme arbejdsplads i 20 år i en alder af 37 år, det er simpelthen helt unikt, lyder det rosende fra bagermesteren.  

-Tak chef, jeg har en vis evne til at time mine sygedage til de dage, jeg har fri. Det samme gælder i øvrigt for Linnea, hun er jo heller aldrig syg. Det må jo skyldes, at der er nogle glade og tilfredse medarbejdere, du har. Og her vil jeg godt lige gengælde din ros. For mig har du været en slags faderskikkelse. Min far døde, da jeg var 8 år, så her hos dig har jeg fundet de værdier og den faderfigur, jeg ikke havde i mit privatliv. Og så er vores forhold jo som et ægteskab med masser af god humor. Vi kan også sige kritiske ting til hinanden, fordi vi ved, at vi gør det for butikkens bedste. Vi er jo fagfolk, der arbejder med en daglig stolthed over de ting, vi laver, og den vej rundt har vi stor respekt for hinanden og hinandens meninger, pointerer Kim. 

Selvstændig med egen butik? Nej tak! 

Adspurgt om han kunne forestille sig en gang at få eget bageri falder svaret prompte. 

-Nej tak, jeg har det rigtig fint med at være lønslave. Det passer rigtig godt ind i mit liv, og så længe jeg har så god en chef som Poul Erik, er der jo ingen grund til at lave om på noget, konstaterer den rutinerede men dog ganske unge bagersvend med et stort smil – og et spørgsmål til mester, om han lige må nappe en klejne til. 

-Spis du bare løs, unge mand. Jeg trækker dig bare i din løn, så det er jo en win-win for mig jo mere du spiser, lyder det fra den gamle bagermester med glimt i øjet– og så bryder de to gutter ellers sammen af grin.  

Og sådan er det hver dag, skulle vi hilse at sige fra fru bagermester Mette, der jo nok mener, at hun er uofficiel dansk mester i at tolerere lavpandet bagersvendehumor i store daglige doser.  

Bagermester Lauren og bagersvend Grøndal Schjermer har det rigtig godt sammen, når de går i krig i bageriet midt om natten. Foto: Jim Hoff