Hundeevent vender tilbage til Thyregod – nu endnu større end nogensinde før

Lilleskov Slot ved Thyregod ved Give lægger igen have til, når det årlige DM og Dacia Cup afholdes for aktive hundeejere og deres firbenede venner den første sommerweekend i juni 2024. I år bliver eventet større end nogensinde før med plads til 1000 deltagere på en enkelt weekend.  

Af Rikke Hemmingsen – presseansvarlig K9 Biathlon for alle 

THYREGOD: Dacia Cup er et K9 Biathlon, hvilket kort sagt er et forhindringsløb for hunde og deres ejere, hvor hund og ejer sammen skal forcere en række forhindringer på en valgt rute. En rute der den 1. og 2. juni 2024 vil bugte sig gennem bække, skove og mudder i det naturskønne område tæt ved Give.  

Sporten vokser eksplosivt 

Det er kun små fem år siden, at arrangør og ildsjæl Lotte Höhrmann afviklede det første K9 Biathlon for alle, men sporten har udviklet sig med næsten eksplosiv vækst siden den første sommerdag i 2019 og 2024 står nu til at slå alle rekorder. 

Det er helt fantastisk, hvor godt danskerne har taget denne type løb til sig. Da vi første gang inviterede til K9 Biathlon for alle tilbage i 2019, dukkede der lidt over 100 deltagere og deres hunde op. Næste år regner jeg med, at det tal kan ganges med 10, siger Lotte Höhrmann, der med stolthed i stemmen fortæller, at

K9 Biathlon for alle nu er et af de allerstørste af sin slags i hele Skandinavien med over 560 deltagere på den sidste løbsdag i oktober 2023.  

Foto: Jim Hoff

Børnene får deres eget løb 

Som noget nyt vil der ved løbene i 2024 være et heat målrettet børn, fordi Lotte Höhrmann kan se, at der er en stigning i antallet af de yngre deltagere og deres hunde og efterspørgslen på lige netop et heat for børn – og deres hunde selvfølgelig – var efterspurgt.  

- Der er en imponerende interesse fra børnefamilierne med børn helt ned til 3 år og derfor udvider vi nu med børne/juniorheat op til 17 år. Det betyder, at man nu kan stille som familiehold om søndagen, forklarer Lotte Höhrmann. 

K9 Biathlon for alle blev skabt med et ønske om at få så mange som muligt ud at være aktive med deres hunde, og det er fortsat fokus. Der kan løbes en kort, en mellem og en lang rute, så der er tænkt på alle aldre og konditioner. I Danmark findes en lille gruppe professionelle udøvere af K9 Biathlons og også de vil få deres eget heat, hvor der er bedre plads i startfeltet, når der skal konkurreres om sekunder og medaljer. 

 

Foto: Jim Hoff

To nye lokationer  

Sæsonen 2024 byder på i alt tre løb, en bronze, en sølv og en guld cup, på tre forskellige steder i Danmark og Lilleskov er eneste genganger fra tidligere år, da de to andre løb i helholdsvis august og oktober finder sted i Mariager og Næstved.  
Det er muligt at tilmelde sig løbene fra den 1. december via k9b.dk og der er rabat til de deltagere, der køber deres billet i god tid.  

Pressekontakt: Rikke Hemmingsen, 30 10 02 59 – rhem@outlook.dk 


 

Foto: Jim Hoff