Gives uofficielle danmarksmester i Opel har været selvstændig i 50 år – men nu er det snart slut

Hvis man siger navnet Jens Erik Kølbæk eller Autogården Give vil langt de fleste her på egnen nikke genkendende med et stort smil og sige: Det er jo ham, der bare ved alt om Opel biler, og som stadigvæk kan reparere de gamle modeller. Og så har han jo også kørt Folkeræs. Det passer alt sammen, og den 6. juli er det såmænd 50 år siden, at Jens Erik sprang ud som selvstændig mekaniker.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

JUBILÆUM: Den 6. juli 1973 modtog den dengang 25-årige mekaniker Jens Erik Kølbæk sit næringsbrev som selvstændig. Netop dette næringsbrev er kommet i glas og ramme og hænger stadigvæk på kontoret på Autogården på Bæksgårdvej 8 i Give her 50 år efter.

50 år senere den 7. juli fra klokken 14.00 – 18.00 inviterer Jens Erik og hans hustru Herdis i anledning af det imponerende 50-års jubilæum som selvstændig til reception, og mon ikke der denne dag vil blive fortalt en masse fantastiske røverhistorier fra de gode gamle dage af såvel værtsparret som mange af de fremmødte, der sandsynligvis også vil have en del år på bagen samt en masse god lokal viden om Give og omegn.

Jens Erik blev udlært automekaniker hos Schjøtt, der dengang havde værksted på Vimmelskaftet i Give. Inden han sprang ud som selvstændig, arbejdede han hos Opel i Brande, hos Anker Lauritzen her i Give, og han kørte også lastbil for Christian Rye, hvor en del af jobbet også bestod i at stille elementer op. Samtidig lavede han lidt biler ved siden af, så tråden til mekanikerbranchen var bestemt stadig intakt.

Startede op som selvstændig på Amager

I 1973 startede Jens Erik så sin egen forretning op i en staldbygning på Amager i Give hos landmand Villy Bæk. Allerede fra starten af stod det fast, at Jens Eriks store kompetencefelt var Opel, og hvorfor det netop blev dette hæderkronede tyske bilmærke, der blev Jens Eriks favoritmærke, er der en helt speciel grund til.

- Min far handlede med fisk og kørte ud med dem til folk med forskellige køretøjer. Men så i 1957 fik han tilladelse til at købe en Opel hjem til firmaet, en Rekord varevogn, og den brugte han så i mange år til at køre fisk ud med.  Da den flotte bil landede i vores indkørsel, var jeg bare helt solgt og dybt fascineret af dette fine køretøj og har været stor Opel-fan siden da, forklarer Jens Erik.

I 1973 flyttede han forretningen fra Amager til Bæksgårdvej. Det var faktisk ikke den oprindelige plan, men da han bød ind på et autoværksted på Hospitalsgade, det var ejet af mekaniker Rasmussen, fik han godt nok et ja af Rasmussen, men kommunen ville gerne have flyttet nogle af de mange autoværksteder inde i byen ud fra bymidten, så Jens Erik blev tilbudt at købe noget jord på Bæksgårdvej.

Jens Erik og Herdis med det næringsbrev, de fik, da Jens Erik startede som selvstændig i 1973. Foto: Jim Hoff

Flyttede ud på en bar sandmark på Bæksgårdvej

- Dengang var det hele herude bare en stor bar sandmark; der var ingenting herude, absolut ingenting. Markerne var faktisk fulde af det lort, der blev spredt ud fra rensningsanlægget, så det var noget helt andet end inde i byen. Og så var der for resten da også lige en masse bøvl med kommunen. Den jord, vi havde udset os som førstevalg, var pludselig lovet væk til anden side. Nå, så gik vi i gang med vores 2. valg, fik lavet tegninger og det hele, men den jord have man så lovet væk til Boesenbæk, så det endte med, at vi havnede her på nr. 8 - vores 3. valg. Kommunen vidste godt, at de havde klokket gevaldigt i den, så de sørgede for,  at vi helt gratis fik lagt vand og kloak ind, så det var da ikke helt skidt, kommer det fra Jens Erik med et skævt smil og det så velkendte glimt i øjet.

Han var selv mand for at grave ud, støbe og sætte beton til værkstedet, og som den nostalgiker med sans for det historiske som han jo er, har Jens Erik naturligvis gemt trillebøren fra dengang han kørte beton tilbage i 1973. Man kan vel godt tillade sig at antage, at dette klenodie må være byens ældste ”nulevende” trillebør, der stadig er i funktion.

Har udlært flere kendte fra bybilledet

I 1974 ansatte Jens Erik Frede Møller, der fik en mindeværdig start som mekaniker hos Kølbæk.

- Han blev sat til at slæbe gruspladsen foran værkstedet med en traktor, og det endte såmænd med, at den arme Møller knækkede armen. Det var uheldigt, men dem det var ikek noget med at gå hjem og pive over det. Frede kunne godt nok ikke lave så meget på værtstedet, men i stedet for tog han så en tørn på kontoret – og det gjorde han som den største selvfølge, husker Jens Erik.

Da der var mest fut under kedlerne på værkstedet på Bæksgårdvej, var der 5 ansatte, heraf 2 lærlinge og 3 mekanikersvende plus Jens Erik himself. Jens Erik har udlært 10-11 lærlinge, hvor der kan nævnes lokale koryfæer som Marius Bæk, Jens Christian Johnsen og Palle Bo Pedersen.

Jens Erik er still going strong på værkstedet, hvor han elsker at gå og pusle om bilerne. Foto: Jim Hoff

Landskendt Opelmekaniker

Som tidligere nævnt har Jens Erik altid haft en stor forkærlighed for Opel, men han er dog ikke så ”religiøs”, at han ikke vil røre ved andre bilmærker. Han har gennem de 50 år som selvstændig skruet og repareret på et hav af forskellige bilmærker til stor glæde for de mange glade og tilfredse kunder fra Give og omegn, og da han for 10 år siden sagde farvel til sin sidste ansatte, Martin Lund, der åbnede eget værksted på Ryttervangen, blev det mere og mere således, at Jens Erik blev mere eller mindre landskendt, som ”ham der mekanikeren fra Give, der kan reparere gamle Opel-modeller og som også har rigtig mange af de gamle reservedele, der er svære at få fat på i dag”.

- Jeg har altid været bedst til at reparere Opelbiler, for det er jo også her min store interesse ligger. Det er det gamle håndværk, hvor man med egne hænder, en skruetrækker og en svensknøgle kan gå ind og reparere en bil. Den der gode gammeldags problemløsning, det er klart det sjoveste i min verden. I dag handler det jo meget om IT, computerteknik og alt sådan noget, og det siger mig ærlig talt ikke noget, konstaterer Jens Erik.

Herdis som kontordame og hold-ved-montør

Jens Erik stod altså i 2013 selv med hele biksen, selvfølgelig med Herdis som flittig medhjælper og hold-ved-montør på værkstedet og som fast tovholder på kontoret, hvor hun siden 1992 har taget en stor tørn, hvor hun kvittede sit job som sygehjælper på Give Sygehus. Derudover hjalp Jens Eriks svoger lidt til ind i mellem.

- De sidste 10 år har jeg udelukkende skruet og repareret på Opelbiler, især de lidt ældre modeller. De skal jo passe til manden, der laver dem, lyder det fra Jens Erik med et stort grin.

Men her skrider fruen i huset dog ind med en omstødelse af denne udtalelse.

- Hov, hvor, Jens Erik – det passer jo ikke. Du har da lige hjulpet en dame med at reparere hendes Skoda, så det er altså ikke kun Opelbiler, du laver!

- Nå jo, ja jo, det er rigtig nok. Man siger jo ikke nej til en dame i nød, vel Herdis, lyder det hurtige gensvar fra den rutinerede mekaniker. Han har da også en helt speciel kunde, der har en noget ældre bil, der vel kun har kørt omkring 500 kilometer. Den passer og nurser Jens Erik med al den mekanikerkærlighed, han kan finde.

- Når vi har holdt reception den 7. juli, er det meningen, at det er slut. Så lukker jeg officielt ned. Men det kan da godt være, at vi kan samle en 8-10 biler fra gode gamle kunder over en weekend, og så reparere lidt på bilerne. Nu må vi se, siger hr. Kølbæk med et diskret blik hen på fru Kølbæk.

Folkeræs på folkeligt niveau

I en periode på 10 år var Jens Erik en inkarneret Folkeræs-kører, hvor det var den gul/hvide Opel Kadett Coupe, der bragte Jens Erik sikkert over målstregen. Måske ikke lige altid som nummer 1, men det har egentlig heller ikke være hovedformålet at vippe Thorkild Thyrring eller Tom Kristensen af pinden som DK’s største motorsportsnavn.

- Min ’karriere’ som Folkeræs-kører var meget på det folkelige niveau. Vi hyggede os rigtig meget sammen på kryds og tværs, og her havde jeg mange gode timer med min genbo, vognmand, Bøje Pedersen, der også kørte Folkeræs. I dag kører jeg ikke ræs mere, men det bliver da til nogle ture med Munkebjerg Hill Climb, og det er også rigtig hyggeligt. Her gælder det jo ikke om at komme først, men egentlig bare at komme helt op til toppen – og så er der jo altid en munter 3. halvleg, der venter bagefter.

Speedwayfamilie

Jens Erik og Herdis har tre børn, Inger, Mette og Mads med dertil 6 hørende børnebørn. Her kan man roligt konstatere, at benzinen i blodet i den grad er blevet ført med generne over til Mads, der har gjort det glimrende som speedwaykører.

- Sammenlagt har vi vel brugt en 18-20 år sammen med Mads i forhold til hans speedwaykarriere. Jeg har været med som hans mekaniker, og vi har også mens han var helt ung, sørget for transport til træning og stævner. Vi har meget ofte været afsted som familie, og der er bare et fantastisk sammenhold i speedwaykredse, Og så var det jo også godt til knægten at komme af med noget af al det krudt, han har bagi. Selvom det ikke altid var en helt billig sport, så har vi haft mange fornøjelige timer sammen om speedway – og sådan er det jo, når man er bidt af en gal knallert, konstaterer Jens Erik med et stort smil.

I en periode på cirka 10 år kørte Jens Erik Folkeræs - og det var en munter tid med masser af gode oplevelser og fine venskaber. Foto: Jim Hoff

Nu skal Mantaen have en masse kærlighed

Han er jo så selv bidt af en gal Opel, og når han efter den 7. juli får mere tid til overs, så venter der ham et større projekt, som han nu langt om længe kan kaste sig over med skruetrækker, svejseapparat og svensknøgle – og stor passion.

Ude på værkstedet står nemlig skelettet til det, der kan blive til en smuk nyrestaureret Opel Manta 1984. En model der kun er udgivet i 700 eksemplarer, og som de fleste Opel-liebhavere ifølge Jens Erik ville elske at få ind i deres samling.

- Den har hængt og råbt efter mig en 2-3 år på liften, så nu er det vist tid til, at den får min opmærksomhed, så jeg kan blive færdig med den – også inden det bliver helt umuligt at få reservedele til den. Heldigvis har jeg selv massevis af stumper, så det skal nok lykkes. Der er folk, der ringer langvejs fra for at købe den, og ikke mindst når den står færdig, vil den være meget let at sælge. Men lad os nu se, tænker nok det vil blive med tårer i øjnene, hvis jeg engang sælger den, men så kan det jo være, at jeg har en Manta mere, jeg kan gå i gang med – det kan man jo aldrig vide.

Når han efter den 7.7. lukker ned for værkstedet, går Jens Erik for alvor i gang med at genopbygge Opel Mantaen fra 1984 - og han glæder sig helt vildt. Foto: Jim Hoff

God til at koble af i sommerhuset

De 50 år som selvstændig boss på Autogården har nok været kendetegnet ved lange arbejdstider, men omvendt har Herdis og Jens Erik været glade for at være herrer i eget hus og selv at kunne sætte dagsordenen.

- På et tidspunkt var det tæt på, at jeg var blevet taksator, men jeg blev her ved min gesjæft, og selv om det måske ikke har været en guldgrube, så har vi da levet af det, siger Jens Erik og til det føjer Herdis:

-  Nu får vi noget mere fritid, og de mange ekstra timer skal da bruges på både børn, børnebørn og vores sommerhus, hvor vi nyder at være. Og her skal Jens Erik have stor ros, for han er faktisk rigtig god til at koble af og nyde det, når vi har fri. Det er rigtig godt, for mange selvstændige kan godt blive rastløse og ikke finde ro, når de har ferie.

Skulle der efter den 7.7. opstår en form for rastløshed hjemme i privaten på Bæksgårdvej 8, så kan Jens Erik jo altid smutte over på værkstedet og skrue lidt på Mantaen, eller hvad han nu har gang i på det landskendte Opel-laboratorium.

For en gang Opel – altid Opel – også selv om man er fyldt 75.