Frede og Daisy kiggede forbi: Royalt besøg i lokal børnehave

Det var ikke kun i København, at der var røre i den royale andedam i forbindelse med det forholdsvis ret meget omtalte tronskifte. Fredag formiddag var en vaskeægte kongedag i Søndermarkens Børnehus. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

DET GODE BØRNELIV: Det har været en tid i konger, dronninger og prinsessers tegn, efter at det blev bekendtgjort, at Hendes Majestæt

Dronning Margrethe ville træde tilbage den 14. januar for at overlade sceptret og kronen til sønnike, daværende kronprins Frederik.  
Naturligvis kan man som børneinstitution ikke lade sådan en historisk begivenhed gå ubemærket hen, og på den baggrund blev der foredrag to dage før tronskiftet afholdt en særdeles royal seance i Søndermarkens Børnehus. 

Denne dag var der nemlig eksklusivt royalt besøg af selveste “Dronning Margrethe” og Kronprins Frederik”. Eller næsten da. Her kan vi godt afsløre, at der var tale om to udklædte voksne fra personalegruppen i børnehaven, som iført royale kostumer gav dem som de kongelige til perfektion.  

Der var gjort klar til de kongelige på fineste vis i børnehaven- Foto: Pernille Marcussen

Heldigvis er børn i den alder helt med på at sluge den slags fortællinger råt, så naturligvis var det de facto Frederik og Margrethe, der kiggede forbi denne dag. Og da børn jo i forvejen elsker eventyr af alle slags, var det et kærkomment syn, da de to royale celebreties vinkende og smilende indtog børnehuset.  

Børnene var naturligvis iført kongekroner og prinsessekroner til den store kongelige guldmedalje, og de to royale VIP’ere havde såmænd også en stenhård bodyguard med til Give. Vi befinder os jo lidt i det vilde vesten her ude i kommunens naturreservat, smiley. 

Og her har vi så Kong Frederiks nye valgsprog - måske en anelse fortolket i børnehøjde. Foto: Pernille Marcussen