Filskov friskole har fundet sin nye skoleleder
30. juni 2023
Bestyrelsen for Filskov Friskole og Børnehave kan nu bringe nyheden om, hvem der bliver skolens nye leder
Valget er faldet på 53-årige Carsten Dalsgaard, som er bosat i Sdr. Omme med sin kone Helle og deres 3 drenge.
Carsten Dalsgaard kommer med en lederuddannelse, samt mangeårig erfaring med skoleledelse fra tidligere ansættelser ved både friskole og folkeskole.
Den nye skoleleder er ansat pr. 1 september 2023, dog vil han være til stede ved 1. skoledag søndag d. 13/8, samt arrangementer hvor det er muligt, oplyser bestyrelsen.
Bestyrelsen ønsker Carsten velkommen til Filskov Friskole & Børnehave og glæder sig til samarbejdet.