FDF Give mangler hjælp til avisomdeling
I uge 22 udkommer Vores LokalAvis med en særudgave, som bliver delt ud i 19.000 postkasser her på egnen. FDF i Give har mod betaling takket ja til at stå for omdelingen, og i den forbindelse efterlyser Claus B. Thomsen fra FDFerne omdelere fra hele egnen.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalaavis.dk
GIVE-EGNEN: Vores LokalAvis laver hvert år to specialudgaver af avisen, hvor der er fokus på 2-3 større temaer og større bybegivenheder. Vi udkommer derfor i uge 22 med en postomdelt avis i cirka 19.000 postkasser, og da vi har valgt at holde pengene i byen og på egnen, og ikke sende dem afsted til et større dansk distributionsselskab, har vi indgået en aftale med FDF Give, der har takket ja til at stå for omdelingen.
De penge vi skulle have brugt på distributionsfirmaet går 1:1 til spejderne, så det handler ikke om en spareøvelse - det handler som sagt om at styrke det lokale foreningsliv – og at holde pengene her på egnen, hvor de kan gøre godt.
En rute tager typisk 4-6 timer
Claus og FDF’erne er godt i gang med at fordele ruter på finde gode frivillige til de logistiske opgaver, og her vil Claus gerne komme med en opfordring til hele egnen.
-Vi kunne godt bruge nogle flere frivillige til at tage en ture for os. En rute er typisk på 400 aviser, hver rute tager 4-6 timer alt efter om det er land eller by. Nogle af ruterne er også en kombination af by- og landruter. De penge, vi tjener ved omdelingen, går til aktiviteter for vores børn og unge i FDF.
Aviserne kan omdeles over 5 dage:
Lørdag den 25.5., søndag den 26.5., mandag den 27.5, tirsdag den 28.5 og onsdag den 29.5 indtil klokken 18.00
Claus har lavet en liste over de områder, hvortil man mangler assistance:
Postnr. 7173 Vonge mangler man 1 omdeler.
Postnr. 7182 Bredsten mangler man 1 omdeler.
Postnr. 7321 Gadbjerg mangler man 1 omdeler.
Postnr. 7300 Jelling mangler man 6 omdelere.
Postnr. 7190 Billund mangler man 9 omdelere.
Postnr. 7330 Brande mangler man 9 omdelere.
Postnr. 7323 Give mangler man 5 omdelere.
Er man interesseret i at hjælpe, kan man skrive eller ringe til Claus på mail claus.brandtthomsen@yahoo.dk eller kontakte ham på telefon: 41 34 80 00.