En beretning fra gamle Give: Gamle Iver i Give fylder 95

Laust Henrik Nielsen er lidt tilfældigt faldet over en avisartikel om sin oldefar, Iver Nielsen, der i 1957 fyldte 95 år. Den beskriver meget fint, hvordan livsvilkårene var dengang og hvordan tankegangen var. Skal vi ikke bare konstatere, at folk ikke var så pylrede dengang. Læse mere her.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GAMLE GIVE: i forbindelse med den tæt på månedlange tørkeperiode, der ramte Danmark Laust Nielsen her i maj/juni måned, fik den avisartikel, som Laust Nielsen havde fået fat i efter en rigtig god fætter/kusinefest, hvor der blev snakket gamle dage, kigger i familiealbums og kigget i scrapbøger, pludselig en større aktualitet.

- Det er jo lidt sjovt, at artiklen her lige popper op, samtidig med at vi er ramt af tørke. Det problem berører de også i artiklen, der er skrevet af museumsforstander H.P. Hansen fra Herning. Og der er andre lokakle berøringsflader, end at Iver var min oldefar, for min bedstefars bror, Lars Nielsen, som også nævnes i artiklen er jo en kendt forfatter fra Brande – en forfatter, der blev betegnet som den jyske Morten Korch, fortæller Laust, der har bragt den 66 år gamle avisartikel med op på redaktionen, hvor den studeres nøje.

Den gang skrev man navneord med stort, og der er også andre sproglige spidsfindigheder i artiklen såsom, at der citeres på lydret jysk. Og at ville og kunne skrives ’vilde’ og ’kunde’.

Laust kan fortælle, at det var en af hans kusiner, der bragte artiklen på banen ved den føromtalte fest, og naturligvis ville Laust have artiklen med hjem til nærmere læsning.

. Iver Nielsen boede lige over for der hvor Kølbækgård ligger i Østergade i dag, så meget ved jeg. Men jeg vil gerne have jeres læseres hjælp til at lokalisere, hvor den gård, der omtales som Nørgård he ri teksten ligger – tænker det er et sted omkring Ullerup/Bøllund, Hvis man ved noget, så skal man bare tage fat i mig, siger Laust, der kan træffes på tlf. 25 70 20 89.

- Artiklen har min kusine fra sine forældre, faderen var smed i Gammelby, og jeg synes den kunne være interessant at bringe her i Vores LokalAvis, fordi, den har så mange historiske tråde her til området, siger Laust.

Laust Nielsen fik fat i artiklen via en kusine til en fætter/kusinefest i Holme. Foto: Jim Hoff

Her har vi så artiklen i sin originale ordlyd:

Af museumsforstander H. P. Hansen, Herning

Onsdag den 8. oktober fylder Iver Nielsen i Give 95 år. Da jeg for en Tid siden opsøgte ham, lå han til Sengs, han var syg, og det kneb mig at få Audiens, for Husbestyrerinden mente ikke, han kunde tåle et Besøg. Jeg slap dog ind, hilste på Manden, og så blev vi enige om, at han skulde komme op, så kunne vi bedre snakke. Ja så endte det med, at han viste mig Haven, som han havde passet indtil for kort tid siden.

Iver er født i Nørgaard i Ullerup, Give Sogn. I hans Barndom havde de kun 4 Køer, 4 Stude, en Ovner og nogle Får, men, føjede den gamle til, vi havde da også et Par Heste. Fra sin Drengetid mindes han især den berygtede, tørre Sommer i 1868, da det ikke regnede fra Maj til September.

-Da måtte man love for Heden,' ellers var der kreperet mange dyr af sult - fårene behøvede næsten ikke andet end vand, siger Iver.

Primitive Hjem

Nu trykker vi på en knap, når det bliver halvmørkt, og så ligger Stuen badet i et lyshav, der ville have blændet vore Oldeforældre, hvis man kunne have vist dem vort elektriske Lys. Iver fortæller, at Børnene i hans Hjem sad og læste deres Lektier ved Skæret fra en Lyseklyne på den åbne Arne i Stuen, og at hans Morbror i Ulkind havde en muret Kakkelovn, hvori der var sat en Malmgryde.

Der var dengang adskillige Nybyggere, der begyndte på Heden i en Jordhytte, og som efterhånden arbejdede sig frem til relativ velstand. Men en Karl, der begyndte under så primitive forhold, blev så ked af det, at han gik hen og hængte sig.

Iver Nielsen i forbindelse med hans 80-års fødselsdag 8. oktober 1942. Foto: Arkiv.dk

Hønen døde

Iver gik i skole i Ullerup - dengang var der kun to Skoler i Give Sogn - og han gik til Præst i Ringive. En dag skulle Børnene komme med Send til Præsten, det var Feilberg, der var kommen fra Færøerne. Iver havde en Klump Smør med i et klæde, en Høne og en Daler. Det var taksten.

Han fulgtes med en Kammerat, Chr. Nygaard, men da de kom ind over Bregnhoved Hede, siger Christen: Mi høn henger da så sær med æ Hue, ka vi et byt? A vel gi dæ en Mark i skywt!

Men Iver ville ikke bytte. Da de blev modtaget af Præsten, klynkede Christen, idet han sagde. Mi høn æ dø! Men dertil svarede Præsten: Det er udmærket, så kan vi få suppe med det samme.

Når børnene kom med Send, fik de et stykke Søsterkage, det var først senere, at det blev Skik, de skulle ind at have Kaffe, hvis de da fik noget, thi det var ikke alle Præster, der fandt Anledning til at ofre noget på Ungerne til gengæld for, hvad de bragte ham.

Feilberg var i øvrigt begærlig, mener Iver, for når Bønderne kom med Tiendekorn, skulle det være Sædekorn, og Præsten stod og trampede i Gulvet, for at Kærnerne kunde synke godt sammen, så han kunde få det mest mulige!

Som Soldat lå Iver i Aarhus som Dragon. Og den dag, han fyldte 24 år, blev han gift med Birgitte Henriksen fra Thyregod, og så fik de en Parcel fra Nørgaard, 35 tdr. land udyrket Hede og Mose. Faderen, der var svagelig, døde kun 58 år gammel, men forinden havde den ældste Søn - der var elleve børn ved to koner - overtaget Ejendommen. Og nævnte søn skulle, foruden at overlade nævnte Parcel til broderen. sætte 6-7 fag Hus til de unge.

Der blev slidt

Nedad mod Åen var der lavt Jord med gamle Klynpytter, som Iver fik jævnet med pade, og da Drengene, der blev fem i Ægteskabet, blev så store, at de skulle magte en lille Trillebør, som Faderen lavede til dem, så kom de, så snart, der var en smule «Fritid«, både Vinter og Vår, til at trille Jord ud over Arealet, og så fik man efterhånden et godt stykke Vandingseng, der gav mange Læs Hø.

Iver købte forresten 2 ½ tdt. Land eng og 1 tdr. Mose til. Den bedste Hede blev forvandlet til frodig Agerjord, og på den højeste Jord blev der plantet fyr og gran. Iver gravede Render om Vinteren, når han kunde arbejde i Jorden, og om Foråret blev Drengene sat til at plante. De første 25 Planter hentede Iver i Brande, men otte af disse visnede i sommerens løb. For sin Virksomhed med plantningen fik Iver Diplom.

Som ung mand begyndte Iver med et par Stude og to Køer, og da han overlod Ejendommen til en søn, var der otte Køer, seksten Kvier, en stor Tyr. et par danske Heste o. s. v.

Birgitte, der havde været ham en god Medhjælper, døde for 18 år siden. Der blev fem Børn i dette Ægteskab, hvoraf den mest bekendte er Forfatteren Lars Nielsen i Brande.

Klog mand og dumt råd

Da jeg spurgte Iver, om han kunne mindes nogle af Egnens berømte kloge folk. Søren Sillesthoved, Æ hvid Smej, An Trøglborg o. s. v. fortalte han, at han engang havde fået en hæslig Tandpine, og da søgte han Hjælp hos Æ hvid Smej, men det fortrød han.

Smeden havde rådet ham til at putte en lille Flintesten ind ved den dårlige Tand, men det blev meget værre, og så gik Tanden i stykker. Nej, Hans Gjødsbøl var nok klogere, mener Iver.

Forresten var omtalte Smed dygtig nok til at hjælpe Folk, når de ikke kunde kærne Smør, og det hændte ofte i gamle Dage. På mit Spørgsmål om, hvilke offentlige Hverv, Iver havde haft, svarede han, at han havde været i alle de Foreninger, «dæ æ te, ondtawn i æ kreditforening:«