Brandmand, redder, paramediciner og brandstationsleder: Erling har tjent folket i 40 år

Den 1. februar 2024 kan brandstationsleder Erling Jørgensen fejre 40-års jubilæum på Falckstationen i Give. Den mekanikerudlærte herre fra Hampen har taget hele turen i systemet fra redder over brandmand til paramediciner og brandstationsleder. Et langt arbejdsliv i folkets tjeneste. 

Tekst og foto Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

JUBILÆUM: Det er noget af en milepæl, som 62-årige Erling Jørgensen runder den 1. februar i år. Her kan han fejre 40-års jubilæum på Falckstationen i Give, og det er en rutineret herre med mange kompetencer, der denne dag skal fejres.  

Han har arbejdet som redder, brandmand, paramediciner og siden 2007 som brandstationsleder på den samme matrikel på Nørregade 29 i Give. Det kan man da kalde stabilt. Men det hele startede et helt andet sted, da Erling kom til Give fra sin fødeby Hampen i 1978. 

- I 1978 kom jeg i lære hos Autocentrum på Møllevej i Give, hvor der var fokus på Renault. Faktisk har jeg kun kørt i Renault hele mit liv. Fantastisk bil. Jeg kom så ind til militæret i 1983 i Høvelte og Fredericia, hvor jeg også var mekaniker. Da jeg efter 10 måneder var færdig, havde jeg besluttet, at jeg ikke skulle fortsætte som mekaniker. Jeg var træt af at bøvle med alle de rustne biler og alt det beskidte arbejde, så der skulle ske noget andet, fortæller Erling.  

En snak over hækken med Harry førte til job på Falck 

Han boede dengang på Villavej 20, hvor han var nabo til Harry Søgaard, der var leder af Falck i Give. Og det blev afgørende, at de to herrer delte hæk.  

- Vi gik sådan og snakkede lidt hen over hækken, og han foreslog, at jeg søgte en plads hos Falck. Og så blev der noget ledig, som jeg søgte. Egentlig skulle jeg have været til Brande, men en fra Give ville hellere til Brande, og så fik jeg pladsen som redder den 1. februar 1984 i Give. 

Og det var lige på og hårdt, for den dengang 22-årige mekanikersvend. Allerede på dag to på sit nye arbejde var Erling med på en udrykning som assistent med ambulancen til et færdselsuheld i Riis. 

- Fra dag et var det ‘take it or leave it’, jeg var i gang både som brandmand og redder, men jeg var ung og åben for opgaverne, og syntes jo det var spændende. Da jeg startede, var det virkelig begrænset med kurser, så man måtte lære tingene mens man stod i de forskellige opgaver. I perioden 1984-1988 var jeg på en række 14-dagens kurser på Transportskolen i Hvidovre, hvor man fik kurser i ambulancekørsel, redning af biler og bjergning af store køretøjer. I 1988 blev jeg uddannet brandmand fra brandmandsskolen i Aarhus. 2 år senere, i 1990, blev jeg uddannet til holdleder i Tinglev, fortæller Erling.  

Meget større sikkerhed for brandfolkene i dag end i 80’erne 

Han har også selv været underviser. I perioden 1992 til 2010 underviste Erling således andre brandfolk i brandbekæmpelse, både eksternt og internt. Han var også røgdykkerinstruktør, og var en del af de mange obligatoriske kurser i Gudsø, som brandfolk og reddere skulle på hvert år. 

- Lidt sjovt at tænke tilbage på starten af min karriere. Her forventede man, at en rigtig brandmand lugtede af røg, havde beskidt sodet tøj på, og hjelmen var beskidt. Og det var kun i de allerværste tilfælde, at man iførte sig fuldt røgdykkerudstyr, når man slukkede brande.  

- Men i dag er det lige modsat. Her er der stort fokus på hygiejne, at tøjet bliver gjort rent med det samme, og at man er i fuld røgdykkerudstyr, inden man hopper ud af brandbilen. Det handler heldigvis rigtig meget om arbejdsmiljø og om sikkerhed – og den vej rundt være med til at forebygge at brandmændene får cancer pga. indånding af farlige stoffer, fortæller Erling. 

I 1988 blev Erling uddannet brandmand fra brandmandsskolen i Aarhus, og to år senere, i 1990, blev han uddannet til holdleder i Tinglev. En gang brandmand, altid brandmand. Foto: Jim Hoff

Kæmpeudvikling på ambulanceområdet 

Der er også sket meget i forhold til ambulancekørsel og ikke mindst, hvad redderne nu kan og må.  

- Da jeg startede ud som redder kunne vi give hjertemassage og påsætte iltkateder, men vi kunne/måtte ikke give medicin. Dengang handlede det om at komme hurtigt ud til skadesstedet, få den tilskadekomne hurtigt op på båren og så hurtigt ind på sygehuset. Og dengang var der mange flere alvorlige trafikuheld. Bilerne var dårligere beskyttede, hvorimod sikkerheden i bilerne i dag er meget bedre.  

- I dag kan vores reddere i ambulancerne lave meget mere. Da man i 1996 indførte den nye ambulancebehandleruddannelse, tog jeg den, og så fik vi lattergas, hjertemedicin osv. med i ambulancerne. Det var den spæde start, og i dag har vi jo siden 2016 haft paramedicinere her på stationen, og de må og kan rigtig meget i forhold til at give medicin, så de har en endnu vigtigere funktion i forhold til at redde liv. Jeg blev selv paramediciner i 2017, og jeg har også dage her på stationen, hvor jeg er på fuld tid på ambulancen, mens jer er brandmand på deltid, fortæller Erling.  

Skal være klar til ambulanceudrykning på 90 sekunder 

Når han, og de andre paramedicinere på stationen, er på vagt på ambulancen, er de 100 procent dedikerede til den tjans.  

- Når alarmen går, skal vi afsted indenfor 90 sekunder, det er de krav, der er. Så man er hele tiden standby, men jeg kan godt gå og ordne og gøre ambulancen klar, bestride mit job som brandstationsleder samtidig med, at jeg er standby på en eventuel udrykning. Og det er vigtigt, for der er virkelig mange timer i jobbet som brandstationsleder, og det er bare noget man skal have clearet med sin familie, der må lide en del afsavn på den konto, fortæller Erling, der blev udnævnt i 2007 til brandstationsleder i Give, hvor han tog over fra Bent Engskov. 

- Jeg fik ansvaret for brandstationen her i Give med en 16-20 brandmænd. Der var en anden ledelse, der stod for ambulancefolkene, men vi har altid følt, vi var på samme hold og går jo også sammen her på stationen i det daglige. I 80’erne var vi altid en 8-10 stykker på arbejde i forhold til vagtcentral og udrykning. 

 Erling blev uddannet paramediciner i 2017, og han har faste ambulancetjenestevagter på stationen i Give. Foto: Jim Hoff

- Vi passer på hinanden og får talt de traumatiske oplevelser igennem 

I 2019 kom der en større omstrukturering, hvor stationen i Bredsten også kom ind under Give. I dag er der 34 ansatte i alt på de to enheder, hvor Erling har det overordnede ansvar for ansættelse af nye folk.  

- Min telefon er åben 24-7 i forhold til mine folk. Og det er vigtigt, at de altid har en, de kan ringe til, hvis de har brug for noget støtte. Vi er gode til her på stedet at følge op på de svære og de traumatiske oplevelser. Det kan være i forbindelse med dødsulykker, eller man er ude ved svært tilskadekomne. Her er det vigtigt med støtte, også fra ledelsen. Så derfor står jeg til rådighed for folk, hvis de skal have talt nogle traumatiske oplevelser igennem. 

- Vi har nogle meget klare retningslinjer for, hvordan vi skal håndtere de traumatiske oplevelser, og vi er gode til hjemme på stationen at få talt om de her ting. Det er jo vidt forskelligt, hvordan folk reagerer, men her er det helt ok at åbne op for posen, og det er også ok at græde her. Vi er her for hinanden, og vi følger løbende op på, hvordan folk har det efter de mere traumatiske oplevelser. Vi kan også trække på Falck Healthcare, der er klar med psykologhjælp, fortæller Erling, der har taget en række ledelseskurser, for at holde sig ajour og for hele tiden at kunne fremstå som en god leder med fint check på den daglige drift på brandstationen. 

Både de gode og de dårlige oplevelser bliver “låst inde” 

Et 40-årigt liv som brandmand og redder vil naturligvis medføre både en række både gode og dårlige oplevelser. Generelt har Erling været godt til at “lukke oplevelserne inde i en aflukket hukommelsesbank” og til at få tingene godt behandlet. Han åbner her lidt op for nogle af de oplevelser, der har været ret bemærkelsesværdige.  

- Som helt ny på stationen, det var i 1984, blev vi kaldt ud til en brand på skolen i Farre. Her havde ilden godt fat, og jeg passede pumpen. Der var virkelig pres på, der skulle bare leveres vand hele tiden, så der var en ung mand, der var godt presset. Jeg stod alene ved pumpen, så det var en lærerig dag, husker Erling. 

Klart flest gode oplevelser 

Overordnet set har det været klart flest gode oplevelser i forhold til de dårlige. Ikke mindst er man som redder stolt, når man lykkes med at genoplive et menneske, hvilket sker mere og mere i forhold til, at paramedicinerne kan og må mere og i forhold til medicinsk behandling. Men i år 2000 var der en hændelse, der for evigt vil stå printet i Erlings hukommelse. 

- Der var væltet en stor grisetransport ude ved Riis, og det var en hårdt syn at møde. De mange indespærrede grise var skadede, og vi måtte i gang med en stor aflivningsmanøvre. Ganske hårdt. Men endnu værre var det i december 2006, da vi rykkede ud til en trafikulykke med en lastbil mellem Give og Filskov, hvor fire personer blev dræbt. De var alle døde, da vi ankom, så der var intet, vi kunne gøre. Hver gang jeg kører forbi stedet, får jeg nogle flashbacks til dengang. Det var virkelig en traumatisk oplevelse.  

Infight med vild svane i bilen 

Men der er også sjove og skæve oplevelser at berette om. En gang midt i 80’erne blev Erling kaldt ud til Billund Lufthavn for at starte en bil, her blev kan kontakte af en vagtmester, der sagde, at han havde set, at der var en svane, der var fløjet ind i nogle el-ledninger ude i Langelund. Jeg kom ud til stedet, fik kontakt med bondemanden på gården, hvor det var sket, og vi fik lempet den her meget store svane ned i en sort plastiksæk, så jeg kunne køre den på dyrehospitalet.  

- Vi fik svanen ind i vognen over på passagersædet i sækken. Jeg vidste ikke rigtigt, om der var liv i den. Så jeg sad med den ene hånd på rattet, mens jeg holdt om svanens hals med den anden for at sikre mig, at den ikke skulle gå amok, hvis den vågnede. Og det gjorde den. Pludselig var der liv i krabaten, og den jordede og fløj rundt i bilen, så jeg var nødt til at lave et nødopkald til stationen, så gutterne kunne komme og hjælpe mig. Jeg turde simpelthen ikke slippe svanen. Da der kom hjælp, fik vi den i et bur, og den blev kørt på dyrehospitalet. Og vi overlevede heldigvis begge to denne vanvittige episode, lyder det fra brandstationslederen med et smil.  

Kæmpetræ smadrede hønsehuset 

I 80erne var Falck behjælpelige med at fælde træer, hvis det var lidt problematisk. Her var Erling ude med en Unimog ved en bondemand, som skulle have noget assistance til en problematisk fældning.  

- Vi fik træet spændt i nogle kæder osv., bondemanden gik i gang med at save, mens jeg skulle styre tovene og rykke, når han meldte klar. Han fik så ikke savet ordentlig igennem, da han råbte “ryk” til mig, og så endte det kæmpestore træ i bondemandens hønsehus, der blev smadret til atomer, mens hønsene røg rundt i luften om ørerne på os. Heldigvis blev han ikke sur, men det var jo også hans fejl, konstaterer Erling. 

Besøg af Lars Løkke og BS Christiansen 

Der har også været et par kendte forbi Falckstationen i Give i tidernes løb. I 2015 var det tidligere statsminister, Lars Løkke, der på en cykeltur med Løkkefondens unge havde pitstop på stationen, hvor de blev provianteret, og hvor Løkke efter en smøg fik taget fotos og havde nogle snakke med folk.  

- Og så en aften bankede det på døren. Det var BS Christiansen, den tidligere og fra Tv kendte jægersoldat. Han havde været til begravelse i Viborg ved en soldat han havde været i Afghanistan med. Han havde problemer med bilen, blinklyset i venstre side virkede ikke. Om vi kunne fikse det? Svend Aage (Holmbaum-Laursen, red.)  og mig kiggede på det, men kunne ikke lave det. Vi tilbød så at køre ham hjem i ladvognen men det endte med at vi satte gaffatape på blinklyset i højre side, og så kunne han slå katastrofeblinket til, når han skulle dreje til venstre, da et venstresving er mere farligt end et højresving. Og så kom han ellers videre, fortæller Erling.  

Som brandstationsleder er det Erling, der hvert år byder velkommen til nytårsparolen, hvor han også fortæller om året, der gik. Foto: Jim Hoff

Gået på arbejde hver dag i 40 år med et smil på læben 

Her med 40 år på bagen kan han med glæde og stolthed konstatere, at han aldrig en eneste dag har sagt “fuck, jeg gider ikke på arbejde i dag”.  

- Jeg har glædet mig hver dag til at skulle afsted. Det er stort at have et arbejde, hvor man kan hjælpe andre mennesker. Jeg er 100 procent Falckmand helt ind i knoglerne og tilbage, og det ved jeg godt også har medført nogle omkostninger i forhold til familien, som har lidt under mine skæve arbejdstimer, akutte udrykninger, arbejdsdage på helligdage som juleaften osv.  

- Men min kone Jane og vores børn har altid støttet mig, og jeg tror da også et eller andet sted, at de er stolte over, det arbejde, jeg har udført i nu 40 år. Og helt ærligt: Hvis jeg skulle gøre det om, så gjorde jeg det igen. Jeg ville være klar til at starte på 40 nye år her og nu. Det her er ikke kun et arbejde, det er en livsstil, og det har passet mig rigtig godt, siger Erling, der har modtaget Sofus Falcks mindelegat, på selve Falcks fødselsdag den 3. oktober, for at have givet livreddende førstehjælp i en ambulance på vej til Viborg. 

Det medførte et diplom og en check på 2000 kroner samt en medalje, som i dag pryder Erlings uniform.  

Den jubilerende brandstationsleder er som tidligere nævnt 62 år, og så længe helbredet er godt, påtænker han at fortsætte til han rammer folkepensionsalderen, når han runder de 67.  

Jubilæet fejres den 1. februar på Falckstationen i Nørregade i Give, hvor der er inviteret en række gæster - og hvor der nok skal dukke mange interessante folk op både fra Erlings fortid og nutid.