12 lejemål i Give midtby skal på tvangsauktion

Ejendommene Østergade 16 og Bøgetorvet 2 og 4 i Give er sat på tvangsauktion ultimo februar. Det er den bygning, der rummer Imerco og Azars frisørsalon. En eventuel køber er dog forpligtet til at køre videre med de eksisterende lejemål.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Statstidende kan oplyse at 2 butikslokaler og 10 ejerlejligheder i Give er sendt på tvangssituation. Det drejer sig om den ejendom i Østergade 16, der huser Imerco og frisørsalonen Azar, samt de 10 lejeboliger på Bøgetorvet 2 og 4.

 Ifølge Statstidende kommer de 10 ejerlejligheder og de to butikslejemål grundet manglende betalinger på tvangsauktion på månedens sidste dag, altså den 28. februar. Det sker ved retten i Kolding.

Det er Penta advokater A/S i Grindsted, der forestår sagsbehandlingen.

Det fremgår af salgsopstillingen at det er firmaet Nordland Estate ApS, der ligger i Hellerup, der i dag ejer ejendommene. Bag firmaet står Charlotte Egsgaard Sørensen og Inge Sofie Sørensen. I perioden 1. jul. 2023 - 30. jun. 2024 står virksomheden opført med et underskud på -5.204.371 kroner.

En eventuel køber skal ifølge lovgivningen overholde indgåede lejekontrakter.

 

 De 10 lejeboliger på Bøgetorvet 2 og 4 er også ramt af tvangsauktionsbegæringen. Foto Jim Hoff

Andre læser

Efter 6 år sker der noget: Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem er på trapperne

Så er der linet op til igangsætning af ny lokalplan for Give Syd: Realistisk med fodboldbaner ved Sdr. Ringvej

Erhvervsudvikling: Dan Cake ønsker at udvide 15 meter i højden

OPDATERET! Udmelding om Give Sygehus: Nu sætter Fælles Holding sygehuset til salg

Lokal folketingspolitiker reagerer: Nu havner Lasses tilbagebetalingssag på erhvervsministerens bord